ANALYSE – Tyskland holder parlamentsvalg 24. september. Efter to lange og begivenhedsrige valgkampe i USA og Frankrig virker det tyske valg relativt kedeligt – uden store debatter og drama. Men i virkeligheden er det tyske valg et af de mest lidenskabelige, man nogensinde har set syd for grænsen: gamle, internaliserede følelser er kommet op til overfladen og angsten triumferer, skriver Amélie Reichmuth i en analyse, hvor hun bruger nye målinger og den tyske historie til at forklare, hvorfor Angela Merkel er favorit til at vinde.
Schaffen wir das? – klarer vi det?
Sådan spørger mange tyskere sig selv i dag med under to uger til valget, for Tyskland anno 2017 er et land præget af usikkerhed.
Den globaliserede verden, som Forbundsrepublikken byggede sig selv på både politisk, økonomisk, og kulturelt efter afslutningen af Anden Verdenskrig, ser pludselig fremmed og farlig ud. Brexit og valget af Donald Trumps har betydet, at tidligere sikre samarbejdspartnere i dag synes langt mindre troværdige end tidligere, mens nye spillere på den geopolitiske bane vokser i betydning. Nye trusler er dukket op i form af international terror, flygtningekrise og klimaforandringer. Samtidig betragter mange nu Tyskland som “den frie verdens leder” og sammenligner Donald Trump med Adolf Hitler.
Det kan godt blive for meget for den almindelige tyske borger.
Næsten halvdelen af den tyske befolkning (46 procent) frygter stadigvæk en krig med tysk deltagelse. De kollektive traumer, fra både Anden Verdenskrig og fra følgerne af genforeningen efter murens fald, er først for et par år siden begyndt at blive en ægte del af den offentlige samtale
Det tyske forsikringsselskab R+V har lige offentliggjort sit årlige studie af tyskernes bekymringer.
I rapporten kan man se, at tyskernes største frygt i 2017 er tabet af nationalstaten som garant for stabilitet og sikkerhed. 71 procent frygter terrorisme, 62 procent frygter politisk ekstremisme og populisme og 61 procent er bekymrede over mulige spændinger i det tyske samfund som følge af indvandringen.
Bemærkelsesværdigt er det imidlertid, at historisk få tyskere er bange for Tysklands økonomiske udvikling: kun 37 procent bekymrer sig om en eventuel nedgang i tysk økonomi, mens endnu færre (26 procent) frygter en stigning i arbejdsløsheden.
Men når nu Tyskland klarer sig så godt økonomisk, i hvert fald hvis man kigger på statistikkerne, hvor kommer det fænomen, der på engelsk beskrives som “German angst”, så fra?
Svaret ligger i virkeligheden i vores største nabos nyere historie.
Ifølge den samme undersøgelse, frygter næsten halvdelen af den tyske befolkning (46 procent) stadigvæk en krig med tysk deltagelse. De kollektive traumer, fra både Anden Verdenskrig og fra følgerne af genforeningen efter murens fald, er først for et par år siden begyndt at blive en ægte del af den offentlige samtale.
Psykologer som Sabine Bode har undersøgt og bevist, hvordan disse uforarbejdede traumer faktisk er blevet nedarvet fra en generation til den næste.
Man skal med andre ord ikke undervurdere historiens vægt på den almindelige tyske borger i dag: Vægten af skammen over nazisternes krigsforbrydelser; vægten af uforarbejdede traumer fra selve krigen; flugt, hjemløshed, sult osv. Særligt for østtyskerne der levede under sovjetisk diktatur indtil 1990. Det hele er der fortsat.
I en krisetid er det derfor ikke overraskende, at tyskerne føler sig utrygge og længes efter politisk stabilitet – og at forfatningspatriotismen fortsat dominerer
En anden faktor, som man kan udelede er, at institutioner ikke er statiske, men afspejler nationens historie.
Genopbygningen af det moderne og demokratiske Tyskland begyndte i 1945, med “aldrig mere krig” som motto. Det Tyskland som ville være stort igen, var lige blevet ødelagt, og måtte nu vende kraften indad, som Grundtvig ville sige det.
Men i stedet for en ekstrem nationalisme udviklede der sig, hvad den tyske sociolog Jürgen Habermas har beskrevet som “forfatningspatriotisme”: Den ubredte folkelige opfattelse af at Forbundsrepublikkens moderne institutioner er det urokkelige fundament for det nye demokratiske Tyskland.
I en krisetid er det derfor ikke overraskende, at tyskerne føler sig utrygge og længes efter politisk stabilitet.
Mutter Courage og hendes børn
“Wir schaffen das” – vi klarer det – har bundeskansleren Angela Merkel sagt igen og igen over de sidste to år.
Med disse tre enkelte ord lykkedes det for Merkel, som tyskerne kærligt kalder “Mutti“, ret præcist både at berøre og berolige hendes landsmænds inderlige angst.
I en verden, der virker usikker, oplever de fleste tyskere hende som et sikkert holdepunkt, uanset om de er politisk enige med hende eller ej. Hun bliver set som en erfaren og kompetent politisk leder, som er respekteret både hjemme og i udlandet; hun forsvarer status-quo og ser optimistisk på fremtiden; hun kender tyskerne godt – og omvendt.
Denne tiltro, der uden tvivl er Merkels stærkeste kort i valgkampen, er blevet forstærket både af hendes vigtigste politiske modstander, Martin Schulz, og hans parti, SPD’s, nyeste udvikling.
Schulz har kun gået i folkeskole og har ingen studentereksamen men tog i stedet en erhvervsuddannelse og blev boghandler. Det kan lyde mærkeligt i danske ører, men i et videnssamfund som Tyskland, hvor universitetsgrader har erstattet adelstitler, er det et reelt problem for en kandidat til stillingen som forbundskansler
På den ene side, lever Martin Schulzs personlighed ikke rigtig op til tyskernes forventninger. For det første har kun gået i folkeskole og har altså ingen studentereksamen men tog i stedet en erhvervsuddannelse og blev boghandler. Det kan lyde mærkeligt i danske ører, men i et videnssamfund som Tyskland, hvor universitetsgrader har erstattet adelstitler, er det et reelt problem for en kandidat til stillingen som forbundskansler
Angela Merkel bliver f.eks. tit præsenteret, med stolthed, som Frau Doktor Merkel. Hvis man så tilføjer den socialdemokratiske leders tidligere alkoholproblem, så er mange tyskeres mareridt i virkeligheden fuldendt: en uuddannet og ustabil forbundskansler – nej tak, tænker mange.
På den anden side må man retfærdigvis også have med i billedet, at Martin Schulz ikke er blevet hjulpet af sit eget parti.
I virkeligheden har SPD aldrig rigtig genvundet populariteten fra Schröder -årene, og deltagelsen i koalitionen med CDU, Angela Merkels parti, over de sidste fem år har ikke forbedret situationen. Oven i det scorede SPD et selvmål, da deres tidligere favorit til kansler-posten, Frank-Walter Steinmaier, Tysklands mest populære politiker, i stedet blev valgt til præsident; hvilket tvang partiet til at hente Martin Schulz fra EU-parlamentet ind som kanslerkandidat i sidste øjeblik.
Alles wird gut!
Som i mange andre vestlige lande har man også i Tyskland set en udvikling, hvor de statsbærende, gamle partier konvergerer, mens yderfløjene får mere indflydelse.
Fjernsynsdebatten imellem de to hovedkandidater blev skuffende for dem, som forventede dybe debatter og stærk retorik: Martin Schulz sagde selv flere gange “De har ret Fru Merkel” mens mange emner næsten ikke blev dækket, som f.eks. uddannelses- og socialpolitik.
Se debatten her med engelsk kommentarer og løbende oversættelse:
Samtidig tager populismens stigning med partiet AfD (Alternative für Deutschland) meget plads i debatten og har tvunget de traditionelle partier til at fokusere mere på indvandring og sikkerhedspolitik end f.eks. uddannelses- og socialpolitik.
I denne usikre tid vil mange vælgere hverken tage risici eller eksperimentere, og man vælger dermed sin kandidat gennem eliminering: Angela Merkel bliver det sikreste valg, fordi man ved at “Mutti” ikke opgiver sine børn. Alles wird gut – alt bliver godt igen
AfD’s vækst, samt et forventet stort fald i valgdeltagelsen – som man også så under det franske valg i foråret – forstærker desuden tyskernes frygt for ustabilitet. Hvilket igen bliver yderligere forstærket af mediernes overvejende pessimistiske retorik.
I denne usikre tid vil mange vælgere hverken tage risici eller eksperimentere, og man vælger dermed sin kandidat gennem eliminering: Angela Merkel bliver det sikreste valg, fordi man ved at “Mutti” ikke opgiver sine børn. Alles wird gut – alt bliver godt igen.
Hovedspørgsmålene bliver herefter: Hvor lav bliver stemmedeltagelsen og hvor stor indflydelse får AfD? Hvilket parti skal deltage i regeringskoalition sammen med CDU?
24 september får vi svaret.
Topillustration: Forbundsdagsvalg 2017 – Pixabay.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
