USA2024 // ANALYSE – En kæmpe sejr i Højesteret, en stribe loyale medlemmer af USA’s kongres, der retter ind, hvad enten det drejer sig om lovgivning eller om at gentage løgnen om, at præsident Biden svindlede sig ind i Det Hvide Hus samt en sejr ved primærvalget i Nevada og på Jomfruøerne. Donald Trump kan se tilbage på en forrygende uge i amerikansk politik, skriver Annegrethe Rasmussen. Og i Moskva fortsatte Tucker Carlson Trumps sang om et korrupt Ukraine og en præsident Putin som et offer for et hævngerrigt og ekspansivt USA. Kan noget fortsat gå galt for den republikanske leder?
“When I get President, the U.S. will win. We will win and win. You’ll get so tired of winning”.
Sådan lød det fra Donald Trump i valgkampen i 2016, og lige den sætning er senere blevet brugt til at håne ham, efter hans parti tabte adskillige valg i træk med ham ved roret – både præsidentvalget i 2020, to midtvejsvalg samt to særlige valg om senatspladserne i staten Georgia, der i begge tilfælde kostede partiet magten over Kongressens øverste kammer.
Den lige linje frem mod opgøret mellem Trump og Joe Biden står klarere og klarere frem, i takt med at sejrene formelig netop hober sig op for den tidligere præsiden
Men i denne uge kunne den tidligere præsident med fuld ret støve sin gamle forudsigelse af igen. Den lige linje frem mod opgøret mellem Trump og Joe Biden står klarere og klarere frem, i takt med at sejrene formelig netop hober sig op for den tidligere præsident.
For den travle USA-interesserede læsers skyld kan vi tage de gode nyheder for republikanernes front runner i punktform:
- Den største sejr var utvivlsomt Højesterets votering i sagen om, hvorvidt Trump kan stå på stemmesedlen i staten Colorado ved primærvalget (en sag, der ville få samme konsekvens for det egentlige valg, hvis statens højesterets afgørelse om, at Trump ikke kunne optræde på stemmesedlen, fordi han ifølge rettens flertal var at betegne som en oprører mod USA’s stat (en insurrectionist), der ikke har ret til at stille op, blev taget til efterretning).
Ved voteringen stod det klart, at et flertal af dommerne var skeptiske overfor Colorados argumentation af flere grunde – også de demokratisk udpegede dommere. Der blev stillet kritiske spørgsmål både til spørgsmålet om, hvorvidt en enkelt delstat skulle kunne afgøre et præsidentvalg med konsekvenser for hele USA, om en præsident overhovedet er en “officer of the United States” – hvilket nævnes i den forfatningsbestemmelse, som staten har anvendt – og også om, hvorvidt Trump overhovedet kan kaldes en ‘insurrectionist’, når han ikke er dømt som en sådan.
Sagen var ventet med enorm spænding ikke blot i juridiske kredse, og blev set som en vigtigste siden sagen i 1992, hvor Al Gore tabte valget til George W. Bush, efter Højesteret stoppede omtællingen af stemmer i delstaten Florida. - Næste sejr i Trumps turban var denne uges primærvalg i Nevada, hvor han også vandt stort. Som han selv nævnte i sin takketale, fik selv “none of these candidates” (en samlebetegnelse for de kandidater, der ikke er enten Trump eller hans eneste seriøse konkurrent Nikki Haley) flere stemmer end Haley, der således end ikke var at finde på andenpladsen. “Jeg ønsker ‘‘none of these candidates’’ tillykke med andenpladsen”, lød det ironisk fra Trump. David Axelrod, Obamas gamle rådgiver, var også ude med riven på X:
3. Ved primærvalget på Jomfruøerne (der ikke er en stat men et område i USA, der også har primærvalg med ret til at sende 4 delegerede til det partikonvent, som nominerer præsidentkandidaten til juli), vandt Trump også alle de delegerede.
4. Partiets formand, Ronna McDaniel, der leder hovedbestyrelsen, RNC (Republican National Committee) – en position, der mestendels er af bureaukratisk og organisatorisk art, men som ikke desto mindre vejer tungt på det republikanske partiapparat – har meddelt, at hun går af. Det sker efter måneders kritik fra Trump, der igen og igen har fremhævet, at partiet under McDaniels ledelse “ikke har bestilt andet end at gå fra nederlag til nederlag”.
Hendes brøde har mestendels bestået i, at hun ikke har sagt ja til alt, Trump har foretaget sig – om end han var med til at udpege hende i 2016. Især vakte det Trumps vrede, at RNC og McDaniel flere gange gik ud og bakkede op om behovet for debatter mellem partiets præsidentkandidater – noget Trump konsekvent og hånligt har afvist med en besked om, at han intet behov havde for at debattere en bunke undermålere, som han var 30-50 procentpoints foran.
5. Et kompromis om en ny lov, der skulle dæmme op for den i stigende grad kaotiske situation ved USA’s sydgrænse, hvor mellem 200 – 300.000 illegale immigranter krydser grænsen hver måned, faldt til jorden med et brag i Senatet efter diktat fra Trump.
Lovforslaget døde, selvom et kompromis, der var forhandlet på plads med den republikanske ledelse, stort set imødekom alle partiets forlangender og f.eks. end ikke nævnte vilkårene for “Dreamers” (børn og unge, der er kommet ulovligt til USA, mens de var mindreårige, fordi deres forældre er indvandret uden papirer. Denne gruppe er bredt set populær i USA og demokraterne ønsker at give disse unge ret til at studere og tjene i militæret – og senere søge om og få bevilget statsborgerskab, hvis de har en ren straffeattest).
Men for Trump er sagen klar: den ulovlige indvandring er hans bedste es ved valget til november, så han skal ikke nyde noget af at forære Biden en sejr små 10 måneder før afgørelsen falder, uanset, at landet befinder sig i en krise, og uanset, at der er mange republikanere i senatet, der ømmer sig over, at de ikke kan få deres egen politik igennem.
6. De håbefulde vicepræsidentkandidater gør p.t. deres hoser grønne til ære for Team Trump. Det mummespil har udspillet sig på adskillige fronter og forskellige måder i ugevis, men i denne uge kunne man for alvor se, hvor alvorlige konsekvenser, Trumps spilleregler kan få for det amerikanske politiske demokrati.
En af topkandidaterne på Trumps liste over mulige vicepræsidenter, medlem af Kongressen for New York, Elise Stefanik, var gæst hos Cailin Collins, CNN’s stjernevært.
Her blev Stefanik spurgt om, hvad hun ville gøre, hvis hun som vicepræsident havde stået i den situation, som Mike Pence gjorde den 6. januar 2021, hvor han godkendte certificeringen af Joe Biden som ny præsident. Vicepræsidenten har en ceremoniel rolle uden formel magt i processen, men Trump mente, som de fleste USA-interesserede vil vide, at Pence skulle have nægtet at lede processen.
Og Stefanik skuffede ikke. Efter et enkelt forsøg på at vige udenom Collins’ spørgsmål, svarede hun klart, at hun “ikke ville have opført sig som Pence”. Hele svaret kan ses her:
En hjælpende hånd til Trump fra Tucker Carlson
Og som om Trumps egne sejre ikke var nok, så rakte hans gamle forbundsfælle fra den konservative medie-økosfære ham en solid global hjælpende hånd – også i denne uge.
En af grundene til Carlsons bratte afskedigelse fra Fox News sidste år, skyldtes netop den australske mediemoguls stigende irritation over, hvad han så som Carlsons (og Trumps) følgagtighed overfor Moskva efter Ruslands angreb på Ukraine
Tucker Carlson, tidligere stjernevært på Fox News, foretog et længe ventet softball interview med Ruslands præsident, Vladimir Putin i Moskva med en række talepunkter, der flød afsted over 2 timer og som stort set alle lagde sig som nydelige brikker i det højrepopulistiske puslespil, der udgør firmamentet for trumpismen.
En af grundene til Carlsons bratte afskedigelse fra Fox News sidste år, skyldtes ifølge mange kilder tæt på Rupert Murdoch – ejeren af tv-netværket – netop den australske mediemoguls stigende irritation over, hvad han så som Carlsons (og Trumps) følgagtighed overfor Moskva efter Ruslands angreb på Ukraine.
Efter afskedigelsen fra Fox er Carlsons foragt overfor “den korrupte kleptokrat”, Zelenski, ikke blevet mindre, tværtimod. Og interviewet, der er det første, Putin har givet til en vestlig journalist, siden krigens start, havde da også karakter af én lang historieundervisning eller nærmere enetime, set med russiske briller, efterfulgt af harsk kritik af USA og selvros over egne nærmest gudsgivne altruistiske motiver fra Putin selv.
Det kaldte selvsagt på bred kritik i en lang række amerikanske sociale medier.
Fra Trumps gamle partifæller, der nu kæmper imod ham, lød det således under X’s ejer Elon Musk, der delte interviewet:
Danske Berlingske spurgte ligeledes:
Men alt dette rør ikke ved, at interviewet netop var vand på Trumps mediemølle og ditto kampagne.
Interviewet kan ses i sin fulde længde (over to timer på X – tidligere Twitter), hvor Carlson selvpublicerer i dag, men her kan man se en små 7 minutter lang opsummering af de ifølge Carlsons selv vigtigste 5 pointer:
Gik intet så galt for den republikanske kandidat i denne uge?
Hvis man bortser fra den lille detalje, at Trumps klage over forrige uges dom om at skulle betale 83 millioner dollars til forfatter E. J. Caroll i erstatning for bagvaskelse, der blev afvist som “åbenlyst grundløs”, må man sige, nej, faktisk ikke.
Alt går efter planen – selv ikke en afgørelse om, at præsident Joe Biden ikke vil blive tiltalt i sagen om fortrolige dokumenter, der befandt sig i hans hjem, kunne skygge for Trumps triumf-uge.
Biden: ‘En gammel elskværdig mand med en elendig hukommelse’
For den afgørelse endte ikke uden omkostninger for Biden, eftersom den (republikanske) undersøgelsesleder i sin rapport konkluderede, at Biden ikke ville blive tiltalt, bl.a. fordi han var en “elskværdig ældre gentleman med en dårlig hukommelse”, der intet ondt ønskede nogen, men som ikke rigtig kunne huske selv vigtige detaljer som f.eks. året for sin søn, Beaus, død:
“[A] trial, Mr. Biden would likely present himself to a jury, as he did during our interview of him, as a sympathetic, well-meaning, elderly man with a poor memory,”
Man ser de republikanske video ads for sig allerede.
Hvor rasende dét gjorde den ellers normalt netop venlige Biden kan man se her:
Det bør nok tilføjes – blot for at slå fast, hvor perfekt en uge, Trump havde, og hvor elendigt den gik for Biden, at rapporten om sidstnævntes håndtering af dokumenterne, kom dagen efter, at Biden sagde, at han havde mødtes med Tysklands kansler Helmut Kohl i 2021, der på det tidspunkt var død – det var Angela Merkel, Biden var mødtes med. Nogle dage inden havde han tilsvarende forvekslet Frankrigs præsident Macron med François Mitterrand og på selve pressemødet forvekslede han navnene på Mexicos og Egyptens præsident.
Trump er selv elendig til navne – og som en kommentator bemærkede i denne uge, ville den republikanske leder til forskel fra Biden næppe vide, hvem François Mitterrand overhovedet var – men det lader blot ikke til at anfægte hans vælgere på nogen måde.
Men når alt dette er sagt, findes der ikke desto mindre en enkelt vigtig sort sky i horisonten for Trump, der bestemt ikke er uden betydning:
Er præsidenter immune? Formentlig nej – det kan få alvorlige konsekvenser for Trump
En anden højesteretssag, der skal tage stilling til, om præsidenter nyder “absolut immunitet”, som Trump hævder, at han/de gør. Påstanden blev i sidste uge afvist i en appeldomstol i Washington, D.C., hvor retten konkluderede:
“We cannot accept former President Trump’s claim that a president has unbounded authority to commit crimes that would neutralise the most fundamental check on executive power – the recognition and implementation of election results … For the purpose of this criminal case, former President Trump has become citizen Trump, with all of the defences of any other criminal defendant.”
Den afgørelse vil Trump anke, meddelte han. Anken skal senest indleveres mandag den 12. februar 2024. Herefter skal dommerne i Højesteret beslutte sig for, om de vil tage sagen op.
Afvises den, vil den lavere retsinstans, altså appelrettens afgørelse, være endelig. Tager Højesteret sagen, og stadfæster appelrettens dom – hvad de fleste juridiske eksperter forventer, vil ske – kan afgørelsen få alvorlige følger for den tidligere præsident.
Hvis Trump dømmes vil en dom fortsat medføre, at han taber valget. Det siger alle målinger indtil videre – også selvom mange af hans egne loyale fans er ligeglade. De afgørende midtervælgere er til gengæld ikke
Den betyder nemlig, at Trump med sikkerhed kan dømmes i de retssager, der fortsat venter ham. Ikke at han vil blive dømt, men at han kan.
Og det gælder både i alle retssagerne: den om de fortrolige dokumenter, der befandt sig i Mar-a-Lago, den om hans rolle i angrebet på Kongressen 6. januar 2021 og den i Georgia, der handler om hans mulige rolle i forsøget på at omgøre resultatet af præsidentvalget i staten.
Mange enten håber eller frygter – alt efter politisk holdning – at ingen af sagerne når i land, før valget 5. november 2024. En anke vil eksempelvis næsten garantere, at sagen om Trumps rolle i Storm på Kongressen ikke kan behandles før valget. Datoen 4. marts 2024, som oprindelig var startdatoen, er allerede udskudt.
Men hvis blot én retssag gør – og Trump dømmes – vil en dom fortsat medføre, at han taber valget. Det siger alle målinger indtil videre – også selvom mange af hans egne loyale fans er ligeglade. De afgørende midtervælgere er til gengæld ikke. De ønsker ikke at have en felon – en dømt kriminel – som landets Commander-in-Chief.
Læs mere om USA, om Trump og om præsidentvalget 2024 her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
