
GRØNLANDSKRISEN // BAGGRUND – Stærke kræfter i EU-Parlamentet kræver robuste svar på præsident Trumps trusler. En handelskrig vil især ramme USA, og de politiske konsekvenser af optrapningen viser sig allerede i form af et historisk skred, som vil påvirke forholdet mellem Europa og USA, også efter Trump. Selv traditionelt pro-amerikanske medier i Europa erklærer den transatlantiske alliance død.
PARIS – Hver dag sine trusler fra præsident Donald Trump. Det er ikke usædvanligt, men det er nyt, at europæerne – eller nogle af dem – svarer omgående igen, hvilket ikke gør det mindste indtryk på præsidenten.
Et eksempel på den nye mode – transatlantisk ping-pong – er det svar, præsident Trump gav den norske statsminister Jonas Gahr Støre søndag på en anmodning fra Støre om et telefonmøde mellem ham, Donald Trump og Finlands præsident Alexander Stubb.
Årtiers syn på USA som den hvide ridder, der forsvarer demokrati, folkenes ret til selvbestemmelse og svage landes ret til beskyttelse, bliver i disse dage for første gang nogensinde udfordret i den europæiske opinion
Donald Trump var igen ude i total historieforfalskning.
”Danmark kan ikke beskytte det land mod Rusland eller Kina, og hvorfor har de overhovedet en ’ejendomsret’? Der findes ingen skriftlige dokumenter, det er bare, at en båd landede der for hundreder af år siden, men vi havde også både, der landede der. Jeg har gjort mere for Nato end nogen anden person siden dets grundlæggelse, og nu bør Nato gøre noget for USA. Verden er ikke sikker, medmindre vi har fuldstændig og total kontrol over Grønland. Tak! Præsident DJT.”

Told: Europa kan stå imod
Europæerne har et svar på denne svada og de amerikanske trusler om 10 procent told på varer fra de europæiske lande, som bakker aktivt op bag Grønland og Danmark i form af udstationering af militærpersoner på Grønland.
Det er modforanstaltninger i form af en gengældelsestold til en værdi af omkring 95 milliarder euro og andre mulige tiltag, som EU’s stats- og regeringschefer skal tage stilling til på et møde torsdag aften.
I Frankrig viser målinger en voksende skepsis over for fortsat samarbejde med USA, og selv i Storbritannien giver et flertal udtryk for, at premierminister Keir Starmer indtil nu har ført en alt for eftergivende politik over for USA
Tal fra Den Europæiske Centralbank tyder på en begrænset effekt på europæisk økonomi, hvis de 27 EU-lande bliver pålagt told og svarer igen. Det vil mindske væksten i euroområdet med op til 0,5 procentpoint det første år. En told på 25 procent vil blive mærkbar, men den vil ikke vælte europæisk økonomi omkuld, og flere danske økonomer udtaler mandag til Politiken, at Danmark er godt rustet til at stå imod.
I dette spil er udfordringen især høj for USA. EU er USA’s største handelspartner, og de økonomiske konsekvenser vil blive mærkbare i USA i løbet af få uger.
Trump straffer amerikanerne
I forvejen er et stort flertal af amerikanerne ifølge flere meningsmålinger modstandere af præsidentens behandling af en trofast allieret som Danmark. Utilfredsheden bliver ikke mindre, hvis amerikanske virksomheder ikke får dele til deres produktion, eller hvis amerikanske forbrugere skal betale mere for de europæiske varer, de sætter pris på. 80 pct af de adspurgte amerikanere i en YouGov-måling er imod fjendtlig overtagelse af Grønland, og 70 pct er imod et køb.
Donald Trumps vigtigste løfte i valgkampen i 2024 var netop at forbedre købekraften, og det tema vil også blive afgørende ved midtvejsvalget i efteråret.

Europæerne har med andre ord et effektivt våben i hænde. Trykker de på toldknappen, vil den transatlantiske handelskrig være i fuld gang. Mange vil tøve af frygt for de økonomiske konsekvenser. Balterne, der i denne sag udgør EU’s svage led sammen med Italien, tænker på de diplomatiske og forsvarspolitiske konsekvenser af en økonomisk konflikt med USA, hvilket de ikke er ene om.
Kort sagt: Der er ingen nemme løsninger. Men en ny udvikling er i gang.
EU-Parlamentet træder ind på scenen
I disse timer diskuterer de politiske grupper i EU-Parlamentet muligheden af ikke at ratificere handelsaftalen mellem EU og USA, som EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen underskrev under ydmygende omstændigheder sidste år på Donald Trumps golfresort i Skotland.
Det vil i sig selv være bemærkelsesværdigt og ekstremt positivt, hvis Europas folkevalgte træder i karakter. Det vil lægge et pres både på EU-Kommissionen og på stats- og regeringscheferne før deres møde torsdag aften, og toneangivende kræfter i parlamentet advarer mod denne gang at bøje sig for USA.
Fordelen ved EU-Parlamentet er, at dets medlemmer er folkevalgte i modsætning til medlemmerne af EU-Kommissionen, som er politisk udpegede. Det giver parlamentet en anden demokratisk legitimitet og mulighed for at afspejle folkestemningen, som medlemmerne kender og har respekt for. De fleste af dem vil nemlig gerne vælges igen.

Selv Le Pen kritiserer Trump
Og den europæiske opinion har stærke meninger om det, der foregår nu. I parlamenterne i den vestlige del af EU er der stort set konsensus om støtten til Grønland og Danmark. Det er for eksempel bemærkelsesværdigt, at Frankrigs suverænt største parti, det højreradikale Rassemblement National, står bag præsident Emmanuel Macrons meget konsekvente afvisning af de amerikanske krav.
Ideologisk ligger Rassemblement National tæt på ”trumpismen”, men partiets ledere, Jordan Bardella og Marine Le Pen, taler ofte og meget om national suverænitet. Som Donald Trump nu vil træde under fode, og de tager begge afstand fra deres forbillede i denne sag.
Som dygtige politikere ser de også på folkestemningen, som selv i det kulturelt meget amerikaniserede Frankrig i dag ikke kun er imod Donald Trump, men også imod USA mere generelt.
I Frankrig viser målinger en voksende skepsis over for fortsat samarbejde med USA, og selv i Storbritannien giver et flertal udtryk for, at premierminister Keir Starmer indtil nu har ført en alt for eftergivende politik over for USA. For den menige brite er det navnkundige ”special relationship” mellem den gamle kolonimagt og den nye supermagt ved at være et levn fra fortiden.
Medier: USA er en fjendtlig magt
I Europa gør toneangivende aviser sig ikke længere de mindste illusioner om forholdet til USA, og de kræver klare meldinger og holdninger fra deres respektive ledere.
Det store konservative franske dagblad Le Figaro (der i disse dage fejrer 200 års jubilæum), holder sig ikke tilbage.
”Vi må erkende, at den atlantiske alliance er i laser, og gøre det klart over for Trumps Amerika, at det i fremtiden vil blive behandlet som det, det er – en fjendtlig magt … Europa må samles omkring en hård kerne af ambitiøse stater, der deler samme ambition,” skriver avisen.
Det er et historisk skred, som uanset det videre forløb af ”slaget om Grønland” vil påvirke forholdet mellem Europa og USA – også efter Donald Trump
Hollandske De Telegraaf er kategorisk.
”Vi må blive bevidste om vores egen styrke og vove at give Trump smagen af hans egen medicin. Ellers vil han blot fortsat optræde som en bølle over for os.”
Den italienske, borgerlige avis La Stampa taler om Donald Trumps ”bluff”, når han truer med at hæve toldsatserne.
”Hvis det er en styrkeprøve, så skal Europa være tilstrækkelig stærkt til at konfrontere den og ikke vige bort fra den. Så vil vi opdage, at Trump i denne sag ikke råder over den styrke, han foregiver at have.”
De citerede aviser repræsenterer det politiske og traditionelt pro-amerikanske establishment i de respektive lande. I Tyskland, Storbritannien, Spanien, Belgien, Østrig og Sverige går tilsvarende medier endnu længere.
Årtiers syn på USA som den hvide ridder, der forsvarer demokrati, folkenes ret til selvbestemmelse og svage landes ret til beskyttelse, bliver i disse dage for første gang nogensinde udfordret i den europæiske opinion. Det er et historisk skred, som uanset det videre forløb af ”slaget om Grønland” vil påvirke forholdet mellem Europa og USA – også efter Donald Trump.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
![]()








og