USA // POLITISK ANALYSE – Efter massiv kritik af Trump fra alle sider plus faneflugt fra Det Hvide Hus og regeringen efter de voldelige angreb på Kongressen onsdag, erkendte præsidenten endelig sit nederlag i en tale på Twitter torsdag aften. Kovendingen imponerer ikke demokraterne, der vil have hans afgang nu. USA’s mest fremtrædende konservative avis tilslutter sig kravet i en leder, men Mike Pence er ikke interesseret i at overtage jobbet, siger kilder til de amerikanske medier.
WASHINGTON D.C. – Blot få minutter efter at Donald Trump havde fået genetableret sin Twitter-konto torsdag aften, offentliggjorde han en tale til amerikanerne.
I talen, der ikke helt ligner Trump, som de fleste kender ham, medgiver han for første gang mundtligt, at “der kommer en ny regering den 20. januar”, dog uden at han nævner Joe Biden, sin efterfølger, ved navn.
Talen er en smule robotagtig og der er brugt teleprompter – lidt i samme stil, som da kandidat Trump sagde undskyld til vælgerne i 2016 for sine famøse udtalelser i det såkaldte “Access Hollywood Tape“. Præsidenten lyder lige så uentusiastisk denne gang.
Stormen på kongressen har fået alvorlige konsekvenser for præsidenten
Trump fordømmer de indtrængende demonstranter, der onsdag tiltvang sig adgang til kongresbygningen på Capitol Hill, i videoen, og siger han at vil være med til at sikre roen og en fredelig magtoverdragelse (transition of power):
Ingen kan vide med sikkerhed, hvad der motiverede præsidenten til kursændringen – så sent som onsdag morgen opfordrede han sine fremmødte tilhængere i en tale foran Det Hvide Hus om at gå til kongressen’ og ‘sørge for at jeres stemmer bliver hørt”.
Som han sagde: “We will never give up and never concede”.
“Vores land har fået nok, vi finder os ikke i det mere,” lød det, ligesom han understregede, at han sammen med sine støtter “vil forlange af Kongressen, at de kun tæller de lovlige stemmer”. I samme tale understregede han endvidere, at det var nødvendigt at “kæmpe som ind i helvede.”
“Lad os gå ned ad Pennsylvania Avenue til Capitol Hill og forsøge at give de svage republikanere den opmuntring, de behøver for at gøre det rigtige.”
Men det er nok sandsynligt at antage, at konsekvenserne af stormen på Kongressen onsdag, der tog fart i løbet af de seneste 24 timer, har gjort deres.
Demokrater forlanger præsidenten afsat
Stormen på kongressen, som jeg skrev om i går (og som man kan læse mere om i det indsatte nedenfor), fik nemlig hurtigt særdeles alvorlige konsekvenser for præsidenten.
Allerede onsdag nat opfordrede de demokratiske medlemmer af Retsudvalget i Repræsentanternes Hus vicepræsident Mike Pence og medlemmer af regeringen til at gøre brug af the 25. amendment (den 25. forfatningstilføjelse) til USA’s forfatning og afsætte præsidenten (den 25. amendment kan i nødstilfælde bruges til at afsætte en præsident, som et flertal af kabinettet vurderer, ikke længere er i stand til på forsvarlig vis at varetage opgaven):
NEW: I am sending a letter with @RepTedLieu and our colleagues on the House Judiciary Committee, calling on Vice President Pence to invoke the 25th Amendment to remove Donald Trump from office after today’s events. pic.twitter.com/5VK8DLTLn4
— David Cicilline (@davidcicilline) January 7, 2021
Disse diskussioner fortsatte torsdag, hvor Nancy Pelosi, der lige er blevet genvalg som formand for Repræsentanternes Hus (en titel, der hedder House Speaker på engelsk) samt Chuck Schumer, der er tiltrædende leder af Senatet, der overgår til demokratisk kontrol senere på måneden, advarede om, at de ville igangsætte proceduren for en Rigsret, med mindre regeringen afsatte Trump og erstattede ham med vicepræsident Mike Pence.
USA’s førende konservative avis, Wall Street Journal (der ligesom Fox News er ejet af den australske mediemogul Rupert Murdoch) forlangte Trumps afgang torsdag i en leder – dog frivilligt
“By inciting sedition as he did yesterday, he must be removed from office. While there’s only 13 days left, any day could be a horror show for America,” lød det fra Pelosi til journalister på Capitol Hill.
Presset fra demokraterne står langt fra alene. Et medlem af Repræsentanternes Hus, Adam Kinzinger fra staten Illinois, tilsluttede sig kravet torsdag:
It’s with a heavy heart I am calling for the sake of our Democracy that the 25th Amendment be invoked. My statement: pic.twitter.com/yVyQrYcjuD
— Adam Kinzinger (@RepKinzinger) January 7, 2021
Wall Street Journal beder Trump gå af
Men hvad der gjorde mere indtryk torsdag på mange konservative i Washington D.C. var, at en mindre hær af konservative kommentatorer og medier tilsluttede sig bebrejdelserne, samt at USA’s førende konservative avis, Wall Street Journal (der ligesom Fox News er ejet af den australske mediemogul Rupert Murdoch) også forlangte Trumps afgang – dog frivilligt omend lederskribenten erkender, at det næppe vil ske.
I lederen, der har titlen “Trumps sidste dage”, hedder det bl.a.:
“If Mr. Trump wants to avoid a second impeachment, his best path would be to take personal responsibility and resign. This would be the cleanest solution since it would immediately turn presidential duties over to Mr. Pence. And it would give Mr. Trump agency, a la Richard Nixon, over his own fate.
Afgående stabschef Mick Mulvaney siger, at præsidenten, “ikke er den samme mand som for 8 måneder siden”, og at de mennesker i staben, som har valgt at blive trods stormen på Kongressen har gjort det “for at præsidenten ikke skal indsætte nogen, der er værre”
‘We know an act of grace by Mr. Trump isn’t likely. In any case this week has probably finished him as a serious political figure. He has cost Republicans the House, the White House, and now the Senate. Worse, he has betrayed his loyal supporters by lying to them about the election and the ability of Congress and Mr. Pence to overturn it. He has refused to accept the basic bargain of democracy, which is to accept the result, win or lose.
It is best for everyone, himself included, if he goes away quietly”.
Ministre og ansatte i Det Hvide Hus trækker sig på stribe
Undervisningsminister Betty DeVoss trak sig fra sin post natten til fredag dansk tid, ligesom transportminister Elaine Chao – gift med senatets afgående leder, Mitch McConnell – også gjorde.
Her undervisningsministeren:
— Secretary Betsy DeVos (@BetsyDeVosED) January 6, 2021
Og her transportministeren:
It has been the honor of a lifetime to serve the U.S. Department of Transportation. pic.twitter.com/rFxPsBoh6t
— Sec. Elaine Chao (@SecElaineChao) January 7, 2021
Endvidere sagde Trumps nationale sikkerhedsrådgiver Robert O’Brien og hans næstkommanderende, Matthew Pottinger, også op onsdag nat.
I går kom det frem, at Mick Mulvaney, præsidentens tidligere stabschef og Envoy for Northern Ireland også har trukket sig. Mick Mulvaney siger, at præsidenten, “ikke er den samme mand som for 8 måneder siden”, og at de mennesker i staben, som har valgt at blive trods stormen på Kongressen har gjort det “for at præsidenten ikke skal indsætte nogen, der er værre”.
Lyt og se mere om alle opsigelserne her på Fox News:
En helt anden opsigelse kom også i denne uge, da chefen for den særlige politistyrke, der passer på de folkevalgte – Capital Police – også valgte at tage sin afsked.
Det gjorde han efter megen kritik og undren i medierne over, at politiet ikke var bedre forberedt og mere talrige, før demonstrationen startede onsdag. Der er foreløbig ubekræftede teorier i omløb i medierne om, at Trump og hans allierede i Pentagon havde forhindret en udstationering af tropper fra D.C.’s nationalgarde, så demonstranterne havde lettere spil.
Fordi Washington D.C. er et distrikt, og ikke en delstat, har borgmesteren ikke kommandoen over byens nationalgarde. Det har derimod præsidenten og forsvarsministeriet. Borgmester Muriel Bowser har sagt, at hun fik afslag på sin anmodning om forstærkning; og det kom frem i pressen torsdag morgen, at det var vicepræsident Mike Pence og ikke Trump, der havde afgivet ordren sent onsdag om at få nationalgarden på plads.
Kelly Loeffler erkender nederlag i Georgia
Samtidig med faneflugten fra ministrene erkendte Kelly Loeffler, den ene af de to senatorer fra Georgia, der var på valg tirsdag i et omvalg om statens to pladser i USA’s senat, at hun havde tabt til sin demokratiske udfordrer, præsten Raphael Warnock.
Loeffler har været en tro støtte overfor præsidenten, men efter stormen på Kongressen onsdag trak hun sin støtte til et oprør mod valgmandskollegiets afgørelse af valget til fordel for president-elect Joe Biden og stemte torsdag morgen dansk tid for valgmandskollegiets afgørelse.
Her er talen, som Loeffler holdt, efter hun havde erkendt sit nederlag og ringet til sin modstander og ønsket ham tillykke:
Serving our great state has been the honor of my lifetime.
Thank you, Georgia! pic.twitter.com/MQc0rFS208
— Kelly Loeffler (@KLoeffler) January 7, 2021
Slutspillet for Trump med en vred og skuffet Pence
Så hvad sker der nu?
Det synes fuldkommen klart, at Trump forregnede sig på den lange bane.
Hans inflammatoriske stil under en dødelig pandemi, der har kostet små 400.000 amerikanere livet, og som har smadret langt fleres privatøkonomi, hans enorme men ensidige appel til egen base og hans utæmmede narcissistiske vrede samt omfavnelsen af de mest yderligtgående konspirationsteorier ala QAnon kostede ham ikke blot sejren ved præsidentvalget; den måde at bedrive politik på antændte også en storm i det mest yderligtgående segment af hans tilhængere, som i sidste ende førte til det for konservative vælgere utilgivelige: et voldeligt angreb på en bastion i det amerikanske politiske demokrati, Kongressen og Kapitolen, dens bygning.
Den 25. forfatningstilføjelse kommer næppe i brug. Dels fordi så mange medlemmer af regeringen viger tilbage herfra, dels fordi Mike Pence ifølge kilder tæt på Det Hvide Hus ikke er interesseret i at overtage posten som præsident pro tempore
Som en af de – indrømmet få – Trump-insidere i Washington, som POV’s korrespondent kender, siger til POV over telefonen: “Der er ikke andet end advokaterne og familien tilbage. Showet er slut”.
Til gengæld er det overtegnedes vurdering, at den 25. forfatningstilføjelse næppe kommer i brug. Dels fordi så mange medlemmer af regeringen viger tilbage herfra – det blev flittigt diskuteret i hovedstadens kulisser i går, om dette var en af hovedgrundene til, at både DeVoss og Chao trak sig – dels fordi Mike Pence ifølge kilder tæt på Det Hvide Hus ikke er interesseret i at overtage posten som præsident pro tempore.
Heller ikke selvom Pence ifølge sin gamle ven, senator James Inhofe fra Oklahoma, er “rasende” og “ked af det” over præsidentens behandling af ham. “Efter alt hvad jeg har gjort for ham, er dette takken”, sagde Pence til Inhofe i denne uge. “Jeg har aldrig set Pence så rasende,” lød det fra senatoren.
Men uden vicepræsidentens aktive opbakning, er der ingen vej fremad med afsættelsen via regeringen.
Om demokraterne kan samle tropperne til en rigsretssag i ekspresfart er til gengæld fortsat et åbent spørgsmål.
FØLG MED I ANNEGRETHE RASMUSSENS ARTIKLER FRA WASHINGTON D.C. HER
Topillustration: Fra Trumps officielle Twitter-feed. Nederlaget står skrevet i hans ansigt. Presset blev for stort både inde- og udefra.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her