USA2024 // BAGGRUND – Saudi-Arabien har ikke officielt valgt side forud for det amerikanske præsidentvalg, men med tætte bånd til Trump-lejren ser det saudiske styre formentlig helst, at den republikanske præsidentkandidat vender tilbage til Det Hvide Hus.
RIYADH – Den 21. oktober 2024 gav Donald Trump et eksklusivt interview til den saudiske tv-station Al Arabiya. Ud over at adressere krigen i Mellemøsten og dele sine planer for at opnå fred i regionen brugte den republikanske præsidentkandidat også en anselig del af det 15 minutter lange interview på at fremhæve sit gode forhold til Saudi-Arabien og landets lederskab – et forhold så godt, at Trump tilsyneladende er på fornavn med kronprinsen, som han under interviewet blot refererede til som ”Mohammed”.
Folkestemning er en svær størrelse at måle i et land som Saudi-Arabien, hvor politisk stillingtagen helst sker inden for hjemmets fire vægge. Når man taler med folk, synes der dog at herske en vis apati over for USA, uanset hvem der måtte sidde i Det Hvide Hus.
For landet med Mellemøstens største økonomi er det dog ikke helt ligegyldigt, hvem amerikanerne vælger den 5. november, og noget kunne godt tyde på, at det saudiske styres foretrukne præsidentkandidat går under fornavnet Donald.
Donald Trump forsikrede ved flere lejligheder om, at han ingen intentioner havde om at presse saudierne til demokratiske reformer – noget, styret i det absolutte monarki uden tvivl har værdsat
Trump Tower i Saudi-Arabien
Knap havde Donald Trump begyndt sit præsidentembede, før han i januar 2017 indførte et indrejseforbud for syv fortrinsvis muslimske lande. Saudi-Arabien var ikke på listen, men som hjemsted for islam og med en konge, hvis titel er ”varetager af de to hellige moskeer”, vakte det ikke stor begejstring i kongeriget. Indrejseforbuddet blev dog hurtigt glemt igen, da den amerikanske præsident få måneder senere valgte netop Saudi-Arabien som destination for sit første udlandsbesøg i embeds medfør.
Med rød løber og traditionel dans blev Trump modtaget af både kong Salman og kronprins Mohammed bin Salman, og i de efterfølgende år var relationen god mellem de to lande: USA solgte våben til Saudi-Arabien uden at spørge alt for meget ind til, hvad de skulle bruges til, og Donald Trump forsikrede ved flere lejligheder om, at han ingen intentioner havde om at presse saudierne til demokratiske reformer – noget, styret i det absolutte monarki uden tvivl har værdsat.
Kort tid efter drabet på journalisten Jamal Khashoggi på det saudiske konsulat i Istanbul i 2018 kom Trump med en erklæring om, at man selvfølgelig tog afstand fra det bestialske drab, og at der måske var en chance for, at den saudiske kronprins havde været involveret, men at det ikke ville ændre på amerikanernes gode forhold til Saudi-Arabien.
Selvom Donald Trump ikke har kunnet bryste sig af titlen som USA’s præsident de seneste fire år, har det ikke betydet, at kommunikationen mellem ham og styret i Saudi-Arabien er stoppet. De tætte forbindelser er fortsat med telefonsamtaler mellem Donald Trump og kronprins – og de facto leder af Saudi-Arabien – Mohammed bin Salman, og det gode forhold er også udmøntet i byggeprojekter og kapitalindsprøjtninger.
I sommer kunne Trump Organization nemlig præsentere planerne for opførelsen af et Trump Tower i byen Jeddah på den saudiske vestkyst. Derudover vakte det opsigt, da det kom frem, at Saudi-Arabiens offentlige investeringsfond (PIF) har investeret 2 milliarder dollars i Jared Kushners kapitalfond kort tid efter, at Trump-regeringen havde forladt Det Hvide Hus.
Kushner var under sin svigerfars præsidentperiode en betroet rådgiver, når det kom til amerikansk politik i Mellemøsten og i særdeleshed i Saudi-Arabien, hvorfor han angiveligt også skulle have opbygget et godt forhold til den saudiske kronprins. Kritikere mener, at den saudiske investering er en interessekonflikt, men den beskyldning afviser Kushner.
Bidens saudiske slingrekurs
Da Joe Biden blev præsident i 2020, kom der kurrer på tråden i forholdet mellem Saudi-Arabien og USA. Faktisk startede problemerne allerede under præsidentvalgkampen året før, hvor Biden i en debat udtalte, at han ville ”gøre Saudi-Arabien til den paria, de er”. Han tilføjede, at man med ham som præsident ligeledes ville stoppe våbensalget til saudierne, og at de ville betale en pris for mordet på Jamal Khashoggi.
Den første tid i Det Hvide Hus efterlevede Biden sine egne løfter: USA stoppede salget af droner til saudiernes krig i Yemen, den amerikanske efterretningstjeneste udkom med en rapport, der konkluderede, at den saudiske kronprins var involveret i mordet på Khashoggi, og derudover kom der også en rapport om 11. september 2001, der implicerede Saudi-Arabien i terrorangrebet.
Man har dog et standpunkt, til man tager et nyt, og det gjaldt også Bidens tilgang til Saudi-Arabien. Krigen i Ukraine og de dertilhørende sanktioner mod den russiske energisektor havde fået olie- og gaspriserne til at stige, og inflationen i USA var skudt i vejret – Bidens meningsmålinger var derimod gået den diametralt modsatte vej.
Krigen i Gaza har blandet kortene og ikke mindst alliancerne i Mellemøsten, og Biden-regeringen kan nu skyde en hvid pil efter ønsket om en aftale mellem Saudi-Arabien og Israel i den nærmeste fremtid
Som verdens største eksportør af det sorte guld har Saudi-Arabien en del at skulle have sagt om de globale oliepriser, og derfor måtte Biden rejse til Riyadh med hatten i hånden i sommeren 2022. For at foregribe kritikken fra demokratiske partifæller skrev Biden et indlæg i Washington Post forud for sin rejse, hvor han ud over det energipolitiske også lagde vægt på, at han ville forsøge at få Saudi-Arabien til at normalisere forholdet til Israel. En sådan aftale ville være en udvidelse af Abraham-aftalerne, som blev indgået under Trump, hvor en række arabiske lande etablerede diplomatiske forbindelser med Israel.
En lignende aftale mellem Saudi-Arabien og Israel ville uden tvivl være en landvinding for Bidens strategi i Mellemøsten, og han rejste derfor også direkte fra Tel Aviv til Jeddah. Modsat sin forgænger var modtagelsen af Biden i Saudi-Arabien noget mere kølig, og billeder af den amerikanske præsident, der lettere akavet fist bumper den saudiske kronprins, blev hurtigt et symbol på et forhold, der endnu ikke var varmt nok til et håndtryk.
Ikke desto mindre blev besøget dog et vendepunkt: Saudierne øgede deres olieproduktion, og flere tegn pegede i retning af en forsoning mellem Israel og Saudi-Arabien. Desuden ophævede Biden en række af sine egne sanktioner vedrørende våbensalg til Saudi-Arabien, og der begyndte at være forhandlinger om en potentiel amerikansk-saudisk militæralliance.
Kamala Harris’ position
De positive takter er nok ikke noget, Kamala Harris skal vente at drage stor fordel af. Krigen i Gaza har blandet kortene og ikke mindst alliancerne i Mellemøsten, og Biden-regeringen kan nu skyde en hvid pil efter ønsket om en aftale mellem Saudi-Arabien og Israel i den nærmeste fremtid. For saudierne er det i dag et ultimativt krav, at der bliver etableret en palæstinensisk stat.
Samtidig har Harris også altid forholdt sig kritisk over for Saudi-Arabien: Som senator stemte hun for at trække den militære støtte til den saudiske krig i Yemen tilbage, ligesom hun efter mordet på Khashoggi opfordrede til en fundamental revurdering af USA’s relation til Saudi-Arabien.
Selvom utilregnelighed er et kendetegn ved Trump, så lød det i hans interview til Al Arabiya ikke til, at han har tænkt sig at lægge de varme følelser for det saudiske lederskab på hylden
Som tidligere beskrevet skal man dog ikke langt tilbage i historiebøgerne for at finde en amerikansk præsident, som har foretaget en markant u-vending, når det kommer til strategien for Saudi-Arabien, og hvis Harris bliver præsident, er det ikke utænkeligt, at hun er nødt til at indtage en mere pragmatisk position over for Golfstaten, præcis ligesom sin forgænger.
Saudi-Arabiens udenrigsminister Faisal bin Farhan udtalte den 31. oktober, at man er villig til at samarbejde med begge kandidater, og at man historisk har opnået resultater med både demokratiske og republikanske præsidenter.
Alligevel foretrækker Riyadh nok en amerikansk præsident, der er positivt indstillet over for kongeriget fra dag ét. Og selvom utilregnelighed er et kendetegn ved Trump, så lød det i hans interview til Al Arabiya ikke til, at han har tænkt sig at lægge de varme følelser for det saudiske lederskab på hylden: ”Jeg har meget respekt for Mohammed. Han er en fin fyr.”
Klik dig videre til mere stof om det amerikanske præsidentvalg lige her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
