USA SOM VIDENSAMFUND // ANALYSE – Amerikas økonomiske succes er bygget på en unik kombination af offentlige investeringer i nogle af verdens stærkeste forskningsmiljøer og innovation. I takt med at præsident Trump skærer ned på universiteterne, svækker han USA, mens Europa fisker i rørte vande. I Danmark meldte Brian Mikkelsen sig i sidste uge med en åben invitation til USA’s forskere.
WASHINGTON D.C. – Dansk Erhvervs direktør, Brian Mikkelsen, henvendte sig forleden til en bestemt gruppe amerikanere på LinkedIn med en invitation – skrevet på engelsk, hvilket han ikke plejer, men denne gang ville han gøre en undtagelse, og det var der en grund til:
“Across the Atlantic, we’re watching with concern as politics begins to overshadow science. In the US, too many talented researchers in tech, health, natural sciences and IT are losing their jobs and funds are being held back – not because of lack of skill, but because science is no longer being prioritized. Here in Denmark, we see this not just as a problem – but also as an opportunity to act”.
Mikkelsen fortsatte med at fortælle de amerikanske forskere, at vi i Danmark værdsætter videnskab: ”Vi tror på fakta. Og vi er stolte af vores stærke forskningsmiljøer – fra universiteter til private virksomheder – der arbejder med alt fra kvanteteknologi og robotteknologi til klimaløsninger og sundhedsteknologi.”
I størstedelen af det forrige århundrede hvilede USA’s enestående økonomiske succes på to søjler: fremskridtet inden for viden og en dybt forankret innovationskultur baseret på risikovillighed, der gjorde USA til verdens rigeste og mægtigste nation
Konkret vil Dansk Erhverv sammen med Ingeniørforeningen byde 2000 amerikanske forskere velkommen til Danmark via et såkaldt fast-track initiativ. ”Vi vil elske at høre fra dig i Danmark”, slog direktøren fast.
Det danske initiativ ligger fint i forlængelse af EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, som forleden på et pressemøde afholdt på Sorbonne-universitet i Paris meddelte, at ”EU skal være en magnet for forskere”.
EU-kommissionen er klar med en investeringspakke på omkring 3,7 milliarder kroner i perioden fra 2025 til 2027. Og for at skære det ud i pap overfor de amerikanske forskere, så er forskningsfriheden indskrevet i EU-lovgivningen – modsat selvsagt de politiske krav, som Trump-regeringen lige nu forsøger at stille til USA’s private universiteter, hvis de vil beholde deres offentlige tilskud.
”Vi skal sikre, at videnskaben forbliver fri – nu mere end nogensinde. Vi vil sikre forskningens frie bevægelse. Europa skal forblive den frie forsknings hjem”, lød det fra Van Der Leyen.
USA’s unikke økonomiske succes er truet af Trump – hvorfor gør han det?
Alt dette er der ikke noget underligt i. Andre lande gør p.t. det samme – og flere amerikanske forskere har allerede pakket deres videnskabelige sydfrugter og er flyttet, bl.a. til Canada.
Hvis man skal anskue, hvad der sker med analytiske briller, er det imidlertid svært at forstå præsident Trumps motiver. I størstedelen af det forrige århundrede hvilede USA’s enestående økonomiske succes på to søjler: fremskridtet inden for viden og en dybt forankret innovationskultur baseret på risikovillighed, der gjorde USA til verdens rigeste og mægtigste nation.
Sagt mere konkret opstod der efter Anden Verdenskrig en unik symbiose mellem statsligt finansieret forskning og privat entreprenørskab. Washington investerede massivt i universiteter og i grundforskning indenfor især teknologi, lægemiddelforskning, infrastruktur og rumfart.
Den private kapital omsatte frugterne af disse investeringer til teknologier, der ændrede verden: fra mikrochips til internettet, fra bioteknologi til kunstig intelligens. Og det er ikke overdrevet at antage, at en gradvis underminering af disse søjler ikke blot vil true USA’s økonomiske fremtid, men landets globale position som helhed.
Advarselslamperne blinker allerede. Ifølge National Science Board er Kina nu verdens førende nation målt på videnskabelige publikationer, og de kinesiske universiteter stiger i de globale ranglister
Modellen er heller ikke teoretisk men konkret: USA fostrede i disse år flere Nobelpristagere end noget andet land, og byggede verdens bedste universiteter, samtidig med, at USA tiltrak de skarpeste hjerner fra hele kloden.
Silicon Valley blev ikke blot et sted i Californien, men et globalt symbol på dristig innovation. Det var USA’s villighed til at satse på viden og tage risici på den baggrund, der skabte den moderne verden og Amerikas lederskab i den.
I dag er Donald Trump imidlertid de facto ved at afvikle denne model: Hans nye budgetforslag skærer dybt i bevillingerne til grundforskning, samtidig med at lande som Kina, Sydkorea og Tyskland øger deres investeringer massivt. Amerikanske universiteter, som er de vigtigste motorer for opdagelser og innovation, bliver dæmoniseret som “folkets fjender” og udsat for finansielle nedskæringer og politisk pres.
Mange af Trumps støtter jubler over ”de woke eliteinstitutioners forfald”, og synes ikke at forstå, at netop disse institutioner har været og fortsat er fundamentet for USA’s globale førerposition.
Naturvidenskab under angreb – sammen med respekten for faglighed og ekspertise
Ingen steder er denne kortsigtede og værdipolitiske øvelse tydeligere end på naturvidenskabens område.
Trump-administrationen har beskåret bevillingerne til National Science Foundation (NSF), National Institutes of Health og Department of Energy’s forskningslaboratorier. Føderale investeringer i forskning og udvikling udgør her og nu den laveste andel af BNP siden 1950’erne på et tidspunkt, hvor den teknologiske konkurrence globalt er radikalt intensiveret – særligt indenfor energi, militærteknologi og AI. Den 25. april trådte direktøren for NSF tilbage.
Angrebet på viden begrænser sig ikke til budgettet. Trumps bredere populistiske fortælling behandler ekspertise, forskning og videnskab med mistro eller direkte fjendtlighed; fra klimaforskning til vacciner og pandemiberedskab samt medicinsk forskning, fra økonomi til valgintegritet.
Trumpismen foretrækker mavefornemmelser, følelser og politisk loyalitet fremfor data og faglighed.
Fortsætter USA ad den nuværende vej med at svække universiteterne, sulte laboratorierne og drive forskerne væk vil forfaldet komme snigende først, men derefter pludseligt. Og en dag vil amerikanerne vågne op og opdage, at fremtiden bliver opfundet et andet sted
Historien viser imidlertid, at nationer forfalder, når de vender viden ryggen. Den islamiske guldalder sluttede, da videnskaben blev undertrykt. Europa stagnerede i århundreder under kirkens åg. Innovation og velstand går hånd i hånd med åbenhed, uafhængige institutioner og vedvarende investeringer i uddannelse og forskning.
Advarselslamperne blinker allerede. Ifølge National Science Board er Kina nu verdens førende nation målt på videnskabelige publikationer, og de kinesiske universiteter stiger i de globale ranglister. Venturekapital – engang et særkende for USA – bliver mere forsigtig og politiseret. Samtidig investerer andre lande massivt i kvanteteknologi, grøn energi, bioteknologi og kunstig intelligens, der er fremtidens definerende teknologier.
Trump og hans allierede siger ofte som svar, at staten skal “holde nallerne for sig selv” og overlade investeringerne til det private erhvervsliv. Men den besked misforstår fuldstændigt USA’s succeshistorie.
Silicon Valley blev ikke skabt af laissez-faire kapitalisme alene, dens succes hviler på enorme statslige investeringer. Fra transistoren over internettet til GPS — alle havde deres oprindelse i offentligt finansieret forskning.
At skære i den offentlige investering i viden og fromt håbe, at privat innovation alligevel blomstrer, svarer til at brænde såsæden og alligevel forvente en rig høst.
Globalt lederskab skal fortjenes og optjenes igen og igen
Nogle Trump-tilhængere vil måske hævde, at USA stadig er verdens stærkeste magt. Men sådan tænkte briterne også ved begyndelsen af 1900-tallet, og vi kender alle slutningen på dén historie. Selvtilfredshed er farlig, og globalt lederskab er ikke en fødselsret; det skal fortjenes og optjenes igen og igen gennem investeringer, åbenhed og visioner.
Heri ligger en tragisk ironi: De kræfter, der gjorde Amerika stort, bliver ødelagt i kampens navn for at “gøre Amerika stort igen”
Derudover – og som en særskilt pointe – svækker angrebet på viden ikke udelukkende økonomien, men også demokratiet. Oplyst medborgerskab kræver uddannelse og troværdig regeringsførelse kræver, at den bygges på fakta. Et samfund, der nedvurderer sandhed og ekspertise, vil i sidste ende miste både velstand og frihed.
Heri ligger en tragisk ironi: De kræfter, der gjorde Amerika stort, bliver ødelagt i kampens navn for at “gøre Amerika stort igen”.
Fortsætter USA ad den nuværende vej med at svække universiteterne, sulte laboratorierne og drive forskerne væk vil forfaldet komme snigende først, men derefter pludseligt. Og en dag vil amerikanerne vågne op og opdage, at fremtiden bliver opfundet et andet sted.
Følg amerikansk politik – læs Annegrethe Rasmussen, vores USA-korrespondent, her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og