GUVERNØRVALG // ANALYSE – Tirsdag den 2. november skulle borgerne i Virginia vælge deres næste guvernør. Kampen stod mellem den tidligere demokratiske guvernør i delstaten, Terry McAuliffe, og republikaneren Glenn Youngkin, en politisk outsider, som overraskende formåede at hale ind på favoritten McAuliffe i valgkampens slutspurt og tog sejren hjem. Men i virkeligheden handlede det tætte valg om meget mere end Virginias næste guvernør. Det er nemlig en forsmag på midtvejsvalget i 2022.
Demokraternes skrækscenarie gik i opfyldelse forrige tirsdag, da resultaterne fra Virginias guvernørvalg tikkede ind. Republikaneren Glenn Youngkin sejrede over den demokratiske eks-guvernør, Terry McAuliffe. Valgdeltagelsen i Virginia var ellers historisk høj. I amerikansk politik er det som regel en fordel for demokraterne, men i Virginia var det ikke tilfældet, og det må give stof til eftertanke i partiet.
Delstaten, som Biden vandt med 10 procentpoint over Trump ved præsidentvalget i 2020, er siden 00’erne blevet mere demokratisk og partiet har længe siddet tungt på magten i staten:
Både den siddende guvernør og delstatens to senatorer er demokrater. Begge kamre i delstatsparlamentet var ligeledes under demokratisk kontrol indtil guvernørvalget.
Jefferson er selve billedet på det amerikanske paradoks: Hvordan kunne manden, der skrev, at alle mennesker har retten liv, frihed og lykke samtidig være slaveejer?
Samtidig er Virginia ikke en hvilken som helst delstat: Race og fortid har afgørende betydning, som det notorisk blev eksemplificeret i 2017 i byen Charlottesville.
I dag kan turister besøge historiske plantager, som George Washingtons Mount Vernon og Thomas Jeffersons Monticello. Begge står tilbage som levn, der vidner om den slaveøkonomi, som engang udgjorde rygraden i delstatens økonomi.
Jefferson er selve billedet på det amerikanske paradoks: Hvordan kunne manden, der skrev, at alle mennesker har retten liv, frihed og lykke, samtidig være slaveejer?
Richmond, Virginias hovedstad, var hovedstad for Konføderationen under Den Amerikanske Borgerkrig, og mange år senere, mens afrikanske amerikanere blev pint og plaget af Jim Crow-love og af en fremadstormende Ku Klux Klan, byggede man Monument Avenue i Richmond, hvor sydstatshelte som Jefferson Davis, Robert E. Lee og Stonewall Jackson blev hyldet i form af smukke statuer og var med til at romantisere Lost Cause-myten.
Derfor var det historisk, da Obama, som den første sorte præsident, vandt stort i Virginia og indvarslede en ny demokratisk æra for delstaten. Det blev billedet på et nyt progressivt Syden.
Siden blev kontroversielle sydstatsstatuer fjernet, mindstelønnen steg, dødsstraffen blev afskaffet, cannabis blev legaliseret, CO2-udledningen skulle mindskes og demografien fulgte de demokratiske vinde: Ved den sidste folketælling fremgik det, at 19,9 procent af Virginias befolkning var afroamerikanere.
Den republikanske sejr betød også, at den nye viceguvernør, Winsome Sears, bliver den første afroamerikanske kvinde i det embede, og at den nye justitsminister i form af Jason Mirayes er den første latinamerikaner på den post
Samtidig er latino-befolkningen i vækst. Kigger man på uddannelse, er Virginia også godt med. Derudover ligger staten lige syd for Washington, D.C. og mange regeringskontorer er placeret i delstaten, hvilket vil sige, at mange føderalt ansatte bor i Virginia: Det antages at 19,9 pct. af delstatens arbejdsstyrke har job ved den føderale regering. Alle disse faktorer burde skabe forudsætningerne for en demokratisk oase.
Den progressive, demokratiske fortælling om Virginia fik også andre ridser i lakken: Den republikanske sejr betød også, at den nye viceguvernør, Winsome Sears, bliver den første sorte kvinde i det embede, og at den nye justitsminister i form af Jason Mirayes er den første latinamerikaner på den post.
Forretningsmanden versus eks-guvernøren
I månederne op til valgdagen havde McAuliffe ført stort. Men ikke engang besøg fra Barack Obama, Kamala Harris og Joe samt Jill Biden kunne hjælpe McAuliffe på valgdagen. I dagene op til valget halede Youngkin langsomt men sikkert ind på favoritten McAuliffe og endte med at vinde en snæver, men vigtig sejr.
Det er næppe den første eller sidste gang, at Virginia overrasker. Eksempelvis påpeger Rufus Gifford, den populære tidligere amerikanske ambassadør i Danmark, at Obama vandt delstaten med 6,3 procentpoint over McCain i 2008. Året efter vandt republikanerne guvernørposten med 17,4 procentpoint. Det var i øvrigt sidste gang, at republikanerne vandt et valg i delstaten.
Overfladisk set lignede de to guvernørkandidater ellers hinanden: To ældre, hvide mænd, som begge er ganske velhavende (Ifølge Forbes har Young en nettoformue på mere end 440 millioner dollars).
Alligevel adskiller de to kandidater sig markant fra hinanden, når det kommer til politisk erfaring: McAuliffe har været involveret i Det Demokratiske Parti siden han var 23 år og blev ansvarlig for økonomien i Jimmy Carters genvalgskampagne i 1980. Det var en post, han tog ret seriøst: For en 15.000 dollar kampagnedonation valgte han at bryde med en alligator.
McAuliffe er desuden tidligere guvernør i delstaten, men i modsætning til andre delstater, kan man kun være guvernør i Virginia i én periode ad gangen. Dog kan en tidligere guvernør godt stille op igen i et fremtidigt valg, hvilket er årsagen til, at McAuliffe stillede op igen i 2021.
Omvendt var forretningsmanden Youngkin en politisk nybegynder, der ikke har bestredet et politisk embede før. Det kan være ganske gavnligt i et land, hvor politikerleden er høj.
It’s the education, stupid
Grunden til Youngkins sejr skal nok snarere findes i de to kandidaters meget forskellige kampagnestrategier.
For kampagner og kandidater betyder noget, selv i et stærkt polariseret USA. Der er en grund til, at der findes demokratiske guvernører i røde delstater som Louisiana og Kentucky og omvendt republikanske guvernører i kernedemokratiske delstater som Massachusetts, Vermont og Maryland.
Mens McAuliffe forsøgte at iscenesætte Youngkin som en autoritær Trump 2.0-wannabe, formåede Youngkin at balancere sit forhold til Donald Trump i sådan en grad, at han både kunne appellere til moderate forstadsvælgere, som fravalgte Trump i 2020 – de såkaldte ’Red Dogs’ – men samtidig lykkedes det ham at mobilisere Trumps kernevælgere, som er højt koncentreret i landdistrikterne.
FiveThirtyEight har lavet en brugbar oversigt, der viser hvordan Youngkin mange steder er mere end både 10 og 15 procentpoint foran Trumps valgresultat i 2020. Disse indhug gjorde forskellen og gav Youngkin sejren.
Da Joe Biden var i Virginia i slutningen af oktober forsøgte han, ligesom McAuliffe, at gøre Youngkin til Trump: ”Extremism can come in many forms. It can come in the rage of a mob driven to assault the Capital. It can come in a smile and a fleece vest.”
Den røde MAGA-kasket og opildnende retorik var erstattet af en fleecevest, som Youngkin ret konsekvent optrådte i til vælgermøder. Men bagved den pæne facade var der en ægte trumpist, hvis man skulle tro Biden.
Under det republikanske primærvalg flirtede Youngkin med trumpismen, men da han først var partiets kandidat, lagde han sin egen retning. Derfor optrådte Trump aldrig sammen med Youngkin under valgkampens vælgermøder. I stedet ignorerede Youngkin Trump under valgkampen og centrerede sin kampagne omkring uddannelsesområdet.
Her positionerede Youngkin sig som værende imod critical race theory og gjorde sig til fortaler for at forældre skal have større indflydelse på skolers undervisningsmaterialer og pensum – alt sammen under mottoet ’Parents Matters’.
Fokus på forældres rettigheder har mobiliseret vælgere og har ført til valgvideoer som nedenstående:
Den bog som Laura Murphy, kvinden i videoen, snakker om hedder ’Beloved’ og er skrevet af den prisbelønnede sorte forfatter Toni Morrison. Faktisk resulterede Murphys aktivisme i den såkaldte ’Beloved Bill’, som den daværende guvernør, McAuliffe, lagde veto imod.
Tilsyneladende var fokus på uddannelsesområdet en klog satsning af Youngkin. Normalt burde et ’blødt’ emne som uddannelse være til fordel for demokraterne, men republikanernes generelle modstand mod kritisk raceteori er et kæmpe es for partiet.
Det er et værdipolitisk emne, hvor republikanerne med succes har fremstillet demokraterne som værende ude af trit med gennemsnitsamerikaneren.
Vælgerne gad ikke snakke pandemi og resultatet kan aflæses som et resultat af frustrationen over en pandemi, der tilsyneladende fortsætter i det uendelige og hvor en tilbagevenden til normalitet er langt væk
Men Youngkins fokus på uddannelse handlede ikke kun om kulturkrig i form af kritisk raceteori. I et indlæg i Fox News nævnte den republikanske kandidat slet ikke raceteori, men understregede det læringstab, der har fundet sted under pandemien, som følge af ekstremt lange skolenedlukninger. Samtidig argumenterede han for nødvendigheden af at øge skolernes standard, forøge læreres løn og give skolerne en økonomisk saltvandsindsprøjtning.
Guvernørvalg er i sidste ende et lokalvalg, og de vigtigste emner i Virginia var økonomi og uddannelse, mens covid19 ikke fik den rolle, som Demokraterne havde håbede på.
Vælgerne gad ikke snakke pandemi, og resultatet kan aflæses som et resultat af frustrationen over en pandemi, der tilsyneladende fortsætter i det uendelige og hvor en tilbagevenden til normalitet er langt væk.
Youngkins kampagne fangede valgets ånd, mens McAuliffes forsøg på at stemple sin mod stander som Trump 2.0, var for abstrakt. Efter valget mødte Youngkin den siddende guvernør, Ralph Northam, og her var det virkelig svært at genkende demokraternes skræmmebillede:
Dyster udsigt for demokraterne
Virginia har en ganske særlig plads i USA’s historie. Virginia var den første af de britiske kolonier i Den Nye Verden:
I 1607 blev bosættelsen Jamestown oprettet i kolonien Virginia. Da USA blev skabt i 1776 og erklærede sin uafhængighed fra briterne, var Virginia den mest folkerige delstat og var et økonomisk kraftcenter på grund af sin slaveøkonomi.
Sidst, men ikke mindst, var Old Dominion, som Virginia kaldes, en politisk kongemager i det unge USA: Fire ud af de fem første præsidenter i USA kom fra Virginia, hvilket også har givet delstaten kælenavnet Mother of Presidents.
I dag er delstaten med sine 8,5 mio. indbyggere hverken den største, rigeste eller vigtigste delstat i nationen. Så hvorfor er guvernørvalget i Virginia så vigtigt, når det i princippet kun var demokraten Terry McAuliffe og republikaneren Glenn Youngkin, som var på stemmesedlen i Virginia?
Svaret hænger sammen med, at valget i lige så høj grad handler om Joe Biden og Donald Trump og deres fremtidige politiske karrierer og om deres respektive partiers fremtid.
Med McAuliffes nederlag kan Demokraterne frygte et kommende blodbad ved midtvejsvalget i 2022
Så selvom guvernørvalg som regel er og bliver lokalvalg med lokale emner, så kan de også tolkes som et fra- eller tilvalg af den siddende præsident og hans parti.
Med McAuliffes nederlag kan demmokraterne frygte et kommende blodbad ved midtvejsvalget i 2022, hvis partiet ikke ændrer kurs. Og Biden kunne godt bruge noget medvind: I skrivende stund står han yderst svagt i meningsmålingerne.
Generelt er den stigende inflation et kæmpe problem for Demokraterne. Inflationen har bl.a. betydet stigende benzinpriser. Selvom beskæftigelsen vokser i USA er den stigende inflation en gave for Republikanernes narrativ: De amerikanske vælgere har nemlig større tillid til Republikanernes økonomihåndtering og den stigende inflation har helt sikkert været en faktor i Demokraternes nederlag.
Demokraterne må derfor genoverveje deres nationale strategi. Fra at vinde Virginia med 10 procentpoint ved præsidentvalget i 2020, tabte de et år senere med omkring to procentpoint til Youngkin. Det kunne blot handle om et fravalg af Trump i 2020, men demokraternes tilbagegang blev også set i New Jersey, hvor et guvernørvalg fandt sted samtidig med valget i Virginia.
Fra at Biden vandt New Jersey med 15,8 procentpoint i 2020, ser det nu ud til at den siddende demokratiske guvernør, Phil Murphy, vinder en yderst snæver sejr over republikaneren Jack Ciattarelli i det, der skulle have været en slam dunk for Murphy, men endte med at blive en ydmygende affære. Blot fire år forinden vandt Murphy med 14,1 procentpoint. Men Murphy kan glæde sig over, at han er den første demokrat i 40 år, som er blevet genvalgt som guvernør i New Jersey.
Valgene fra New Jersey og Virginia taler deres eget sprog: Demokraterne er nødt til at ændre kurs
Demokraternes problem handler imidlertid ikke kun om stigende inflation. Virginia-politikeren Abigail Spanberger udtrykte tydeligt, hvorfor partiet oplevede så meget tilbagegang i New Jersey og Virginia: “Nobody elected him to be F.D.R., they elected him to be normal and stop the chaos.”
Det kan tilføjes, at Spanberger selv er valgt i et svingdistrikt, hvor Biden kun vandt med et procentpoint over Trump i 2020, og derfor frygter hun for sit politiske liv ved midtvejsvalget i 2022.
Men Spanbergers udtalelse italesætter et kæmpe problem for det Demokratiske Parti: De har simpelhen ikke et folkeligt mandat til at føre Bidens progressive (og dyre) Build Back Better-dagsorden ud i livet.
Lige nu er Senatet splittet 50-50 og det er kun som følge af, at Kamala Harris som vicepræsident er formand for Senatet og dermed kan afgøre stemme ulighed, at demokraterne har et flertal i begge kamre i Kongressen. Demokraterne har med andre ord brug for et mirakel i 2022, hvis de skal bevare deres snævre flertal. Der er nemlig tradition for at den siddende præsidents parti går tilbage ved det første midtvejsvalg, og valgene i New Jersey og Virginia giver ikke demokraterne meget at se frem til.
I 1932, da Roosevelt blev valgt for første gang, indtog demokraterne 313 ud af de 435 pladser i Repræsentanternes Hus. I dag sidder Demokraterne på 222 af pladserne og de tabte faktisk 13 sæder til GOP i 2020. I løbet af 1930erne havde demokraterne på sit højeste 76 ud af 100 senatspladser. Det er langt fra 50-50-situationen i 2021.
Hvis Biden ønsker at være vor tids Franklin D. Roosevelt og reformere det amerikanske samfund på samme måde som Roosevelts transformative New Deal-politik, kræver det også Roosevelts enorme flertal i Kongressen, hvilket de amerikanske vælgere ikke tilnærmelsesvis gav Biden i 2020.
Selvom Biden vandt præsidentvalget, gik republikanerne frem i Repræsentanternes Hus og partiet tabte kun flertallet i Senatet, fordi Trump-linjen skræmte vælgere væk i Georgia.
Valgene fra New Jersey og Virginia taler deres eget sprog: Demokraterne er nødt til at ændre kurs og satse mere på tværpolitisk lovgivning, såsom den nye infrastruktursaftale.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
