
TROELS GUSTAVSEN // POVCAST – Efter at have domineret de danske hitlister i duoen og som solisten Noah er popartisten Troels Gustavsen igen begyndt at optræde under sit eget navn. Da bølgerne gik højest for Noah, var det med landeplager som “Alt er forbi”, “Over byen” og “Før vi falder”. I denne POVcast taler han med Jan Eriksen om at være blivet så ferm til popskabelonen, at han endte med at føle sig låst – og om sit opgør. Og så taler de om “kongen af dansk pop”, Thomas Helmig.
”Når man skriver hits og har meget fokus på at ligge nummer 1, kan der ret hurtigt gå sport i den. På et eller andet tidspunkt kan det blive trættende”. Hvad gør man, når man oplever, at hitskabelonen er mere begrænsende end kreativt berigende? Tjah. En mulighed kunne være at gøre som Troels Gustavsen.
For godt og vel 12 år siden kom Troels Gustavsen og hans makker Lasse Dyrholm drønende fra Nykøbing Falster ind på den danske popscene. Noah, som duoen kaldte sig, fik kæmpe hits med bl.a. ”Alt er forbi”, ”Over byen” og ”Før vi falder”.
Jeg gider ikke tænke over musikpolitiet
I 2015, da succesen var allerstørst, blev Noah halveret og bestod herefter alene af Troels Gustavsen.
Efter endnu et album ”1988” og ikke mindst OL-sangen, ”Vi brænder” og hittet ”Ensom for evigt”, blev enmandsprojektet Noah til Troels Gustavsen.
Skriveblokering og inspirationen fra far
Det sidste års tid er han vendt tilbage under sit eget navn. Har man opholdt sig i nærheden af en dansk musikradio, har det været svært at undgå det nye hit ”Knuste hjerter”. Han har netop udsendt albummet ”Det’ sådan mit hjerte er”.
I denne samtale med Jan Eriksen reflekterer Troels Gustavsen over skriveblokering, personlig sangskrivning, inspirationen fra hans salige far, der aldrig stopper. Om efter lang tids hårdt arbejde og søgen endelig at finde hullet igennem til ægthed og ny energi.
”Jeg tudbrølede hele vejen til Ry fra København, da jeg endelig fik hul igennem. Det var sådan en kæmpe forløsning”, siger Gustavsen i podcasten.
”Jeg gider ikke tænke over musikpolitiet. Jeg gider ikke tænke over, om det er for poppet, eller om det rammer en trend, eller om det går til radio, alle de ting, jeg har tænkt rigtig meget over i Noah-regi og i virkeligheden siden mit første album. Det har jeg prøvet at parkere på mit nye album.”
Lyt til podcasten her:
Her kan du lytte til flere POVcasts
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her