LGBT+ // NYHED – Skal en kriminel, der har fået juridisk kønsskifte til kvinde, afsone i kvindefængsel? Det afgøres i en retssag, der indledes mandag. Transkvinden har sine mandlige genitalier intakt, men et ekstremt lavt testosteron-niveau, og hendes advokat vurderer, at hun ikke udgør en fare for de indsatte kvinder. Kvinden, der sidder inde for bankrøveri, har afsonet domme for voldtægter begået for over 30 år siden. Journalist Dorte Toft har set nærmere på den danske sag – juraen og foreningen LGBT+’s holdning – og på en ophedet debat i Storbritannien om indsatte kvinders stemme og udviklingen.
Københavns Byret er mandag den 8. november rammen om en retssag anlagt af en 60-årig transkvinde mod Kriminalforsorgen og Herstedvester Fængsel.
Kvinden, der fik juridisk kønsskifte i 2015, har levet størstedelen af sit voksne liv i fængsel. Hun kræver, at hun ”ikke skal afsone på en mandeafdeling”, samt at hun fremover kun bliver kropsvisiteret af kvindelige fængselsbetjente eller sundhedspersonale.
Transkvinden afsoner en forvaringsdom, altså på ubestemt tid, i Herstedvester Fængsel efter et bankrøveri begået i 2010 – året efter en prøveløsladelse. Tidligere domme ligger godt 30 år tilbage. Det gælder en dom for voldtægt af en kvinde og voldtægtsforsøg, samt derefter en forvaringsdom for grov voldtægt af en kvinde.
Straffene for voldtægt er udstået, så man bør ikke ”straffes” yderligere, og truslen er imaginær
Retssagen er den første af sin art herhjemme og kan dermed danne præcedens.
I sagen indgår et erstatningskrav på kr. 80.000. Advokatfuldmægtig Frederik Blicher Jepsen fra Advokaterne Bonnez & Ziebe, der repræsenterer kvinden, vil under sagen gøre gældende, at kvindens afsoningsforhold, herunder særligt nøgenvisitationerne, udgør mishandling i strid med artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Blicher Jepsen nævner også, at Europarådets torturkomité (European Committee on the Prevention of Torture and Inhuman or Degrading Treatment) ud fra to sager har henstillet, at transpersoner anbringes ud fra det køn, de identificerer sig som, ikke ud fra deres biologi.
Ham i stedet for hende
Blandt krænkelserne af den 60-årige sagsøger er ifølge Frederik Blicher Jepsen, at hun i fængslet fortsat tiltales som mand, kropsvisiteres af mandlige fængselsbetjente og afsoner i mandefængsel.
Det tæller desuden, at den 60-årige kvinde endnu ikke er bevilget udgang til en sexologisk klinik, hvilket er forudsætningen for at få den ønskede medicinske og kirurgiske kønsskiftebehandling. Det juridiske kønsskifte omfatter alene et nyt cpr-nummer som kvinde og fordrer kun en skriftlig anmodning og en bekræftelse af ønsket et halvt år senere.
Afgøres af cpr-nummer, men …
Ifølge Kriminalforsorgen er hovedreglen, at cpr-nummeret afgør, hvilket fængsel man afsoner i. Når der er tale om juridisk kønsskifte, kan der imidlertid være flere hensyn, der skal tages, end udelukkende hensynet til transpersonen.
”Der skal tillige tages hensyn til medindsatte og personalet, ligesom der også skal tages hensyn til orden og sikkerhed i fængslerne,” skriver Christian Kehler, presse- og kommunikationskonsulent i Direktoratet for Kriminalforsorgen, i en mail og fortsætter:
”Dette gælder for eksempel ved afgørelsen af, hvorvidt en indsat skal placeres på en afdeling for kvinder eller en afdeling for mænd. I disse tilfælde vil der som hovedregel i dag blive taget udgangspunkt i den indsattes biologiske køn.”
Ny sag på vej
Om der allerede er transkvinder, der afsoner i kvindefængsel, har det ikke været muligt at få oplyst, heller ikke fra Kriminalforsorgen. Men ifølge advokatfuldmægtig Frederik Blicher Jepsen er der endnu en sag med krav om, at personen ”ikke skal afsone i mandeafdeling”, på vej.
”Fængslet må vurdere, om det er forsvarligt at overføre den pågældende til kvindeafdeling. Hidtil er blot henvist til, at vores klienter biologisk set er mænd,” siger Blicher Jepsen.
Ifølge Retslægerådet er det usandsynligt, at personen får rejsning
Transkvinden i den aktuelle retssag er ifølge ham ikke blot udsat for chikane grundet kønsskiftet, men også grundet særpræg ved sit udseende forårsaget af en kromosomvariant, benævnt Klinefelter Syndrom. Mænd har 46 XY-kromosomer, og transkvinden har det samme plus et ekstra X-kromosom, altså 47.
Ved omtale af kvinden tilbage i 2019, hvor sagsanlægget første gang blev nævnt i blandt andet Radio24syv, Kristeligt Dagblad og TV2, blev hun af forsvarer og andre interessenter betegnet som interkøn, altså uden for den gængse definition af mænd og kvinder, hvilket også skulle tælle til fordel for en flytning til kvindefængsel. Ifølge Retslægerådet er Klinefelter-personer mænd.
Ekstremt lavt testosteronniveau
Det er Blicher Jepsens indtryk, at psykiateren på Herstedvester Fængsel mener, at det ideelle er, hvis personen behandles som kønnet, hun føler sig som, altså som kvinde. Advokatfuldmægtigens opfattelse som lægmand er, at transkvinden ingen fare udgør for kvinder i fængslet.
”Og ifølge Retslægerådet er det usandsynligt, at personen får rejsning, om end næppe helt umuligt”.
Kromosomafvigelsen bevirker, at det mandlige kønshormon testosteron ligger lavere end for mænd normalt, og i den konkrete sag er det tilmed lavere end kvinders.
Ifølge LGBT+ i Danmark, foreningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transpersoner m.fl., skal en kriminel, der har fået juridisk kønsskifte til kvinde, afsone i kvindefængsel principielt set.
Det oplyser sekretariatschef for LGBT+, Susanne Branner Jespersen. Foreningen er efter ønske fra den 60-årige transkvinde bisidder ved retssagen.
Da TV2 i 2019 omtalte sagen, blev Susanne Branner Jespersen blandt andet citeret for, at det er ”absurd”, at ”personen bliver kropsvisiteret af mænd og bliver holdt på en mandeafdeling.”
”Systemet har svigtet,” siger Branner Jespersen til POV. ”Der gives juridisk kønsskifte hos en myndighed, men det slår ikke igennem hos anden. Kriminalforsorgen svigter ved ikke for længst at have udarbejdet faste retningslinjer for, hvad der skal gælde for transpersoner.”
Forgæves opfordring
LGBT+ anmodede allerede i 2010 Kriminalforsorgen om, at der udarbejdes guidelines gældende hele fængselsvæsenet i stedet for at lade afgørelsen være op til det enkelte fængsel.
På spørgsmålet om, hvilke tanker hun gør sig for de kvinder, der er lukket inde i fængsler, og som 24/7 skal dele lokaler med personer, der biologisk set er mænd, er svaret igen, at Kriminalforsorgen har svigtet. ”Både fængselsbetjente, transpersoner og de kvindelige indsatte,” siger Susanne Branner Jespersen.
I Danmark har kvinder typisk afsonet i fængsler, der drives med fokus på mændene – deres behov og de nødvendige sikkerhedskrav. Nu samles alle kvindelige indsatte i kvindefængslet i Jyderup på Sjælland, men hvad holdningen er hos de indsatte til at afsone med kvinder med de mandlige kønstræk, har det ikke været muligt at få svar på.
Spørgsmål er stillet via administrationen, men tilsyneladende har hverken de indsatte kvinders talsperson eller andre ønsket at udtale sig, selv om de har mulighed for at gøre det anonymt.
Den akademiker herhjemme, der forsker mest i, hvordan det er at være kvindelig indsat i fængsel, lektor og psykolog Charlotte Mathiassen, Aarhus Universitet, har været tidsmæssigt forhindret i at bidrage med sin vurdering.
Indsatte kvinder ikke hørt
Blandt indsatte kvinder på den anden side af Nordsøen har der imidlertid været kritik af, at kvinderne ikke er hørt forud for lovgivningen på området, Gender Recognition Act. I hvert fald i England, Wales og Skotland indebærer loven, at en kriminel mand, der identificerer sig som kvinde, har ret til at afsone i kvindefængsel.
Retten gælder alle, ikke kun personer, der har fået et såkaldt Gender Recognition Certificate GRC, hvortil der i øvrigt stilles langt større krav end ved skift af cpr-nr. i Danmark.
I 2015 sad 70 transkønnede i fængsel, i 2019 – efter en lempelse af vilkårene i 2017 – var tallet steget til 163
En tidligere indsat britisk kvinde, der angiveligt blev voldtaget i fængslet, har forsøgt at få erklæret loven ugyldig. Kvinden tabte sin sag mod Justitsministeriet.
I dommen fra High Court (højesteret) i London i juli 2021 anerkendes, at der i loven, som den er nu, er en vis konflikt mellem transkvinders rettigheder og biologiske kvinders rettigheder, hvad angår at føle sig sikre i fængslet. Men det påpeges også, at placering afgøres af en risikovurdering.
Jævnfør BBC’s sammendrag af dommen udtrykker kvinden, at hun kun ønskede forbud mod overførsel af transkvinder med domme for voldtægt.
Det er især behovet for at gøre livet mindre svært for transkønnede, der har bevirket, at selv-identifikation nu er indført helt eller delvist i 15 lande, heriblandt Norge, Tyskland og Belgien.
I England og Wales er der sket en kraftig stigning i antallet af selv-identificerede transkønnede i fængslerne. I 2016 sad 70 transkønnede i fængsel, i 2019 – efter en lempelse af vilkårene i 2017 – var tallet steget til 163. (Personer med kønsskifte-bevis tæller ikke med).
Ej på dansk dagsorden
Stigningen i kønsskifter i udenlandske fængsler, hvor selv-identifikation er nok, synes især at ske blandt kriminelle med de længste straffe, men der er stadig tale om relativt små tal.
Udviklingen synes heller ikke at være et emne i forskerkredse herhjemme. Blot at identificere sig som kvinde er så heller ikke nok i Danmark, men der skal kun seks måneder til et juridisk kønsskifte.
I den rets- og kriminalpolitiske tænketank, Forsete, har emnet tilsyneladende heller ikke været oppe. De to markante medlemmer, som POV kontaktede, har ikke selv kendskab til udviklingen og kan heller ikke udpege andre med ekspertisen.
Dog peges der på, at en del af årsagen til det øgede antal kan skyldes, at det er blevet langt mere acceptabelt med flydende kønsgrænser.
Kæmpe dilemma
Ifølge sekretariatschefen for LGBT+, Susanne Branner Jespersen, repræsenterer den aktuelle sag i Danmark imidlertid et ”kæmpe dilemma”, men grundet de tidlige voldtægtsdomme.
”Straffene for voldtægt er udstået, så man bør ikke ”straffes” yderligere, og truslen er imaginær,”, siger Susanne Branner Jespersen. “Men der kan opstå uro, fordi medierne, visse dele af kvindebevægelsen og borgerne vil hæfte sig ved de tidligere domme.”
Køn og kriminalitet i Danmark
Kvinders andel blandt indsatte i danske fængsler er steget kraftigt. I mange år lå deres andel på cirka fem procent, men nu nærmer den sig 10 procent. Det fremgår af den seneste statistik fra Kriminalforsorgen, og den gælder nyindsatte i 2019.
Forklaringen på stigningen er ikke øget kriminalitet blandt kvinder, men et fald i mændenes kriminalitet. Antalsmæssigt er der ikke sket større ændringer for kvinder. I 2019 var der indsat 1.038 kvinder og 9.772 mænd. Aldersmæssigt er der flest kvinder i gruppen 25 til 29 år, fulgt af gruppen, 20 til 24 år.
Blandt de typiske årsager til, at kvinder sidder inde, er narkorelateret kriminalitet samt butikstyveri. Blandt mænd ses grovere kriminalitet, hvorfor gennemsnitslængden for mænds domme også ligger højere end for kvinders.
I en lang reportage om kvindefængslet i Jyderup i Politiken udtaler fængselsinspektøren, Ole Hansen, at kvinder, der ender i fængsel, typisk er langt hårdere belastet end mænd.
»De er måske blevet misbrugt, har levet på gaden, levet af prostitution eller er stofmisbrugere”, siger Ole Hansen til Politiken.
Køn og kriminalitet i England og Wales
Andelen af kvinder i fængsel i England og Wales ligger jævnfør myndighederne på omkring fem procent i 2019, og 30 procent af kvinderne sidder inde alene for ikke at have betalt tv-licens. Godt syv procent af dem har været udsat for vold i hjemmet, og hver tredje af de indsatte kvinder påfører sig selv skader.
Når der ses konkret på seksuelle overgreb, viser en opgørelse fra Department of Justice, at transkønnede er overrepræsenteret i forhold til, hvor relativt få der er blandt de indsatte. (Der findes ikke specifikke tal for transkønnede med det officielle kønsskiftecertifikat (GRC)).
Statistikken, der omfatter fængselspopulationen i marts/april 2019, viser følgende:
Der var indsat 129 transpersoner, der havde skiftet fra mand til kvinde. Næsten 60 procent af disse havde dom for seksuelle overgreb. Der var blandt andet 40 domme for voldtægt og 10 tilfælde af forsøg på voldtægt. I lovens definition af voldtægt i England indgår penis som forudsætning. Anden kriminalitet som for eksempel overgreb på børn, blottelse og besiddelse af børneporno indgår også i kategorien seksuelle overgreb.
For kvinder var andelen, der havde begået seksuelle angreb, på godt 3 procent, og for mænd, der ikke har skiftet køn, 16 procent.
Et direkte link til Justitsministeriets regneark for de forskellige kategorier/domme under paraplyen seksuelle overgreb, er her, nederst på side 3. Der er tale om en redegørelse, udfærdiget på bestilling for politikerne i udvalget Women and Equalities Committee, hvor der ses på, om der er behov for at justere loven, Gender Recognition Act.
At der nu ses nærmere på loven, skyldes blandt andet nogle få overgreb begået af transkvinder på indsatte kvinder og ikke mindst en bredt omtalt sag om en transkvinde, der blandt andet havde voldtaget to kvinder, udsat børn for krænkelser og truet en nabo med en kniv. Fængselsvæsenet har beklaget, at risikovurderingen af pågældende havde fejlet.
En mere detaljeret redegørelse til komiteen, der skal overveje lovændring, er i november 2020 afleveret af sociologen, lektor Michael Biggs ved Oxford University. Han forsker specifikt i situationen med transkvinder i kvindefængsler.
Der findes ingen præcis statistik over, hvor mange transkvinder der har beholdt deres mandlige genitialer, men det gængse gæt ligger på 80 til 90 procent. Kø i de offentlige sundhedssystemer kan spille en rolle for visse, økonomi for andre, men der er også dem, der ser deres penis som en kvindelig kønsdel eller som af andre årsager ønsker at beholde penis og testikler.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og