KONCERT // ANMELDELSE – Lili Boulanger, Hector Berlioz, Karol Szymanowski og Maurice Ravel var ugens komponistmenu ved torsdagskoncerten. En fascinerende musikalsk rejse fra romantikkens højtid og frem til tiden lige før og under 1. verdenskrig fortolket med både solo- og korsang og fornemt orkesterspil.
Programmet indledte med Lili Boulangers ultrakorte orkesterstykke D’un matin de printemps (Om en forårsmorgen) fra 1917-18 og sprang dernæst mere end et halvt århundrede tilbage i tid til Hector Berlioz’ elskede sangcyklus Les nuits d’été (Sommernætter) fra 1856, hvorefter vi kastedes tilbage til det 20. århundrede med Karol Szymanowskis 3. symfoni, benævnt Nattens sang fra 1916, for til sidst at slutte af med Maurice Ravels Daphnis og Chloé, Suite nr. 2 fra 1913.
Som program set var det musikalsk derfor lidt hid og did, men det til trods blev det hele sammenholdt af en vis grad af musikalsk fællesmængde og æstetik, der yderligere uddybedes af DR Koncertkorets centrale medvirken i aftenens to sidste værker.
Mere end én musiker fik da også sveddråber på panden i deres jagt på de hidsige tonerækker under Søndergaards spændstige direktion, der altid var et splitsekund forud for noderne
I Lili Boulangers fem minutter lange symfoniske digt om en forårsmorgen var vi på én og samme tid placeret midt mellem hendes samtidige komponistkolleger; Maurice Ravels flyvende klaversatser og Paul Dukas’ orkestertryllerier, Troldmandens lærling fra 1897. I én lang stigende spændingskurve nåede Boulanger, som selv kun fik 26 år at leve i, i dette værk fra hendes sidste leveår frem til en kulmination af ægte fransk schwung, der afsluttes lidt abrupt, men meget effektfuldt i form af harpe-arpeggioer, der ligesom slynges ud i rummet. Søndergaard lagde dermed ud med både præcision og klarhed i sin direktion.
Herefter blev det pludselig sommernat ved vintertide i form af Berlioz’ sangcyklus Les nuits d’été, der består af seks sammensatte sangkompositioner. Mezzosopranen Beth Taylor fremførte disse stemningsbilleder med sikker intensitet og i tæt samspil med Søndergaard, hvor de tilsammen bestemte både farten og flugten i hvert stykke. Taylors fine stemmeklang kom her til sin fulde ret og stod flot og centralt i det akustiske helhedsbillede.
Egentlig er denne sangsamlings indhold skrevet, som var det en mandlig sjæl, der med sine personlige minder går ud i sommernatten sammen med sin kvinde og, efter hendes død, nu fornemmer hendes duft og søger hendes sjæl ved graven. At Les nuits d’été traditionelt oftest synges af en kvindestemme, som her en mezzosopran, giver derfor i dette værk et interessant indblik i sjælens universelle kønsidentitet, der er bundet hverken af køn eller drift, men alene af ånd som den mest centrale ingrediens i menneskelivet.
Personligt føler jeg, at mezzosopranens leje både formidler mere dybde og vokal artikulation i dette værk, men da Berlioz udgav orkesterversionen, udspecificerede han flere forskellige stemmer til hver af de forskellige sange: en mezzosopran eller tenor til første sats, Villanelle, en kontraalt til Le Spectre de la rose, en baryton eller eventuelt kontraalt/mezzosopran for Sur les lagunes, en mezzo eller tenor for Absence, en tenor for Au cimetière samt en mezzo eller tenor for slutsatsen L’Île inconnue. Cyklussen bliver i dag dog normalt udført af en enkelt solist – og da oftest en sopran eller mezzosopran.
Det er her beskrivelsen af blomsternes duft i sommernatten, der forenes med længsler, sorg, død og evighedsperspektiver, som går gennem disse seks sommernatssange, der tilsammen varer lidt over en god halv time og alle er sat i musik til tekster af Théophile Gautier.
Den skotske opera-mezzosopran Beth Taylor besidder ikke blot en overordentlig stor og klar stemme, men behersker den tillige med sin fintfølende timbre, hvor fraseringen lige akkurat får den dirrende sjælsdybde, musikken fordrer. Dertil kommer hendes formidabelt smidige registerskift og en fuld beherskelse af de frit modulerende tonerækker. Udførelsen blev dermed smukt og perfekt afstemt i hendes tætte dybdeklang med orkestret, der fulgte hende tæt under dirigentens fintfølende og formgivende hænder.
Fra romantikken til 1. verdenskrig
Efter pausen var det helt andre rum og udladninger af langt mere kosmisk og svævende art, som hører hjemme i de helt store planetære sammenhænge med Szymanowskis 3. symfoni. Den skildrer både vældig stilstand og voldsomme spændingsudløsninger til 1200-tals tekster af den persiske digter Jalal ad-Din ar-Rumi. Hans digte fremføres af et kor, afvekslende med enkelte tenor-soli, som udførtes sikkert, men måske lidt vel upersonligt af amerikanske James Ley.
Koret efterlod her mere indtrykket af sang på rene vokaler end af et decideret tekstligt foredrag, men samtidig synges der i den polske tekstversion også på selve konsonanterne, hvilket tilføjer en forunderlig mystik over disse korsatser, imens tenorens parti mere er holdt i et gennemgående recitativisk og mere deklamatorisk formudtryk.
Som slutpunkt i programmet nåede vi frem til Ravels livfulde 2. suite af satser, arrangeret og sammensat fra hans balletpartitur til den russiske koreograf Mikhail Fokines ballet Daphnis et Chloé, der uropførtes i Paris i 1912. Denne suite består af tre afdelinger, der spilledes ud i ét og beskriver henholdsvis solopgang, en pantomimisk scene og en fyrig ensembledans.
Korets rolle i især slutsatsen består her udelukkende af ordløs sang på vokaler og uden noget egentligt tekstindhold. Det blev dermed til en serie voldsomme orkestrale og vokale udladninger med et vældigt dynamisk fransk schwung, der nåede sin kulmination til slut i denne tarantel-lignende dansesats. Mere end én musiker fik da også sveddråber på panden i deres jagt på de hidsige tonerækker under Søndergaards spændstige direktion, der altid var et splitsekund forud for noderne. Ikke så lidt af en præstationsbedrift fra såvel dirigentpulten som orkestergulvet.
Overordnet set fik vi derfor en musikalsk luksusservering, der lunede ikke så lidt på en kold januarvinteraften, hvor såvel musikere som publikum fik varmen under den fælles noderejse fra romantikkens kulminationsår til tiden lige før og efter 1. verdenskrig.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og