”Hvis jeg var blevet frosset ned i januar 2005, ville jeg være blevet stedt til midlertidigt hvile som en glad europæer. Efter udvidelsen af den Europæiske Union med mange af de postkommunistiske demokratier, blev 1989 for mig udtryk for en “tilbagevenden til Europa”, ligesom mange af mine centraleuropæiske venners drømme også var gået i opfyldelse. EU-landene var blevet enige om en forfatningstraktat, den europæiske forfatning. Det helt nye og banebrydende projekt, den europæiske monetære union, var også realiseret og modbeviste således den dybe skepsis, som jeg og mange andre tidligere havde givet udtryk for.”
”Madrid, Warszawa, Athen, Lissabon, og Dublin føltes, som var de var badet i sollys fra nyligt åbnede vinduer i gamle mørke paladser. Europas periferi var tilsyneladende smeltet sammen med kontinentets historiske kerne omkring Tyskland, Benelux-landene, Frankrig og det nordlige Italien. Unge spaniere, grækere, polakker og portugisere talte optimistisk om de nye chancer, “Europa” tilbød dem …
Sådan skriver den verdensberømte historiker, forfatter og professor ved Oxford University, Timothy Garton Ash i et omfattende essay med titlen ”Is Europe Disintegrating” i det første nummer af tidsskriftet, New York Review of Books i år.
Det udkommer 19. januar, men kan allerede nu læses online. I det findes i øvrigt også en dyster analyse af Donald Trumps nye regering, begået af Michael Tomasky med titlen “Trumps Nightmare Gang” (kun for betalende abonnenter). Garton Ash skriver også, at da han så de “fredelige demonstranter i Kiev vinke med det europæiske flag med de gule stjerner på den blå baggrund, sang jeg i mit indre Beethovens hymne til Europa, “Ode an die Freude 2.”
Krise og opløsning hele raden rundt
Garton Ash, der i årtier har været en af Europas vægtigste stemmer i debatten om europæisk integration, identitet og demokrati, har imidlertid den sorte pensel fremme.
For efter indledningen om, hvor optimistisk han ville være gået i graven for 12 år siden, er det ganske andre toner han har hentet frem fra sit klaviatur, hvis han – med sine egne ord ville være genopstået i januar 2017, hvor han ”ville være død igen øjeblikkelig fra et elektrisk stød.”:
”For nu er der krise og opløsning, uanset hvor jeg ser: euro-området er kronisk dårligt fungerende, solbeskinnede Athen er kastet ud i elendighed, unge spaniere med doktorgrader er reducerede til at arbejde som tjenere i London eller Berlin, børn af portugisiske venner søger arbejde i Brasilien og Angola og periferien af Europa bevæger sig væk fra sin kerne” ….
“Og som kronen på værket er et modigt forsøg på at fuldende den orange reolution i Ukraine blevet belønnet med Ruslands ensidige væbnede beslaglæggelse af Krim og en løbende voldelig intervention i det østlige Ukraine; alle handlinger, der minder om Europa i 1939 i stedet for 1989,” lyder det i afslutningen til indledningen, der i sin substans minder om en analyse, der tidligere sidste år ligeledes spåede det liberale demokratis kollaps, i en omtalt artikel i det amerikanske online-medie slate.com – begået af den britiske historiker og journalist Anne Appelbaum med titlen, “This is how the West ends”, som her bl.a. spår, at EU og Nato ikke overlever det populistiske oprør, der har ledt til Brexit, og som hun spåede ville lede Trump og så Marine Le Pen i det franske præsidentvalg i foråret i år.
Som kronen på værket er et modigt forsøg på at fuldende den orange revolution i Ukraine blevet belønnet med Ruslands ensidige væbnede beslaglæggelse af Krim og en løbende voldelig intervention i det østlige Ukraine; alle handlinger, der minder om Europa i 1939 i stedet for 1989
Temaet om Europas undergang har også været gennemspillet adskillige andre gange på det seneste – i kunst, bøger og film.
Her er f.eks. en kortfilm fra BBC’s Storyville projekt, der anslår samme dystre tone:
https://www.youtube.com/watch?v=k5LhFDUULg0
Liberale stemmer fra højre og venstre må bevise deres værd
Ash har imidlertid ikke ganske opgivet håbet, hvilket gør det værd at læse hele hans essay, som er tilgængelig online også selv om man ikke abonnerer på New York Review of Books.
Efter en lang analyse konkluderer han nemlig med følgende smukke citat, der betoner nødvendigheden af, at de moderate stemmer, der tror på det liberale demokrati – i ordets oprindelige forstand – fra såvel højre- som venstrefløjen må gøre mere end blot kritisere populismen eller Donald Trump, men også må bevise, at de tilbud, de har på menuen kan skabe realistiske og “tilgængelige” (ie. forståelige og appellerende) politikker, der faktisk tiltaler borgerne og kan forsyne dem med den tryghed, de leder efter:
” We who believe in liberty and liberalism must fight back against the advancing armies of Trumpismo. The starting point for fighting well is to understand exactly what consequences of which aspects of the post-wall era’s economic and social liberalism—and of related developments, such as rapid technological change—have alienated so many people that they now vote for populists, who in turn threaten the foundations of political liberalism at home and abroad.”
“Having made an accurate diagnosis, the liberal left and liberal right need to come up with policies, and accessible, emotionally appealing language around those policies, to win these disaffected voters back. On the outcome of this struggle will depend the character and future name of our currently nameless era.”
Topfoto: Skærmbillede fra YouTube, “Is Europe Falling Apart.” Fra BBC’s Storville projekt.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
