Ti spørgsmål til en fødselslæge: Kvaliteten bliver ikke nødvendigvis bedre af flere ressourcer

i Kultur/Liv & Mennesker/Sundhed af

INTERVIEW // FØDSLER – Hvordan tager fødselsverdenen sig ud efter et langt arbejdsliv som fødselslæge? Hanne Benedicte Wielandt, obstetriker og tidligere overlæge i bl.a. Kolding, Odense og Bergen, hæfter sig først og fremmest ved 35 års løbende omlægninger i fødselssektoren som følge af krav om effektivisering og den uro på fødeområdet – helt ind på fødestuen, de har medført.

– Sundhedsvæsenet har i den sidste del af dit arbejdsliv gennemført en løbende centralisering af fødslerne. Rigshospitalet har fx i dag kun én mod tidligere to fødegange. Fyn har i dag kun fødesteder i Svendborg og Odense, og også i Jylland er der nedlagt masser af fødeafdelinger, så der nu kun er de største tilbage. Hvordan ser du på den centralisering?

”Når man maser dobbelt så mange fødsler gennem en fødegang, som den er bygget til, opstår der en kolossal uro. Når du presser 5000 fødsler gennem Rigshospitalets fødegang, betyder det, at døre konstant går op i, telefoner ringer hele tiden, og folk løber omkring med vilde øjne.”

“Det er, hvad vi også har fået ud af centraliseringen”.

“Når centraliseringen delvist har været spiselig for lægerne, er forklaringen, at man ifølge lægerne øger kompetencerne ved at samle eksperter i større enheder. Som læge er gevinsten, at man så har de eksperter, man kan få brug for til sjældne sygdomstilstande, ved hånden.”

Kunne du tænke dig at komme til verden, mens du bliver flyttet fra det ene hospital til det andet, og der bliver bippet og båttet, og du får en elektrode i hovedet?

“På den anden side af bordet har økonomer, planlæggere og politikere en interesse i den økonomiske effektivisering, der ligger i at skabe større enheder”.

“Jeg håber først og fremmest for min datters generation, at der kommer mere ro på fødestuen. En fødsel har brug for ro for at udvikle sig godt”.

– Alle der har født, ved hvad ro betyder. Hvorfor er den viden ikke blevet draget ind af de ansvarlige politikere?

“Centraliseringen er blevet ‘solgt’ som én stor fordel baseret på den overbevisning, at jo mere effektive, vi er, jo mere sparer man. Men det er forkert. Fødsler bliver tværtimod dyrere af at blive sparet i bund, fordi vi får dårligere fødselsforløb”.

“Vi skal ikke bare trøste kvinderne bagefter, vi skal også arbejde hårdt for at få kvinden bragt til ro, når hun skal føde anden gang. Efter en traumatisk fødsel kommer hun tidligt ind på hospitalet til en samtale anden gang, og her beder hun ofte om et kejsersnit for at undgå en gentagelse.”

“Den tid, personalet bruger her på at forsøge at samle kvinden og hendes familie op, er helt forsvundet ud af regnskaberne. Efter min opfattelse har man kastet barnet ud med badevandet. Regningen kommer bare senere.”

“For mig handler det om meget mere end en tryg fødsel. Det handler om, hvordan kvinden skal føde sit næste barn. Hvordan hun skal elske med sin mand. Og hvordan hun skal finde ud af at amme, når hun bliver kostet rundt i den hvepserede, hospitalsmiljøet ofte er”, siger Hanne Benedicte Wielandt. Foto: Privat.

Brandslukning

– Hvordan vil du i øvrigt, beskrive udviklingen?

“Det, vi typisk har udrettet i sundhedsvæsenet de sidste 35 år, er desværre ikke udvikling af en fælles (føde)kultur – det er brandslukning. Sundhedsvæsenet er lige så splintret som det postmoderne samfund omkring os: Vi har gjort en hel masse uden at have en vej at gå.”

“Under de skiftende vilkår har vi fx ikke kunnet udvikle noget så simpelt som en kultur, hvor jordemoder og læge beskriver det samme, når de skal informere om fødslen. Forskning viser, at hvis du har en fødegang med en fælles kultur, formidler kulturen nogle rammer og dermed en tryghed, som skaber ro hos den gravide og hendes familie.”

“Så går de fødende fx ikke højt op i, om de kender deres jordemoder.”

Fødslen har været kastebold i så mange år. Siden den lilla betænkning fra Sundhedsstyrelsen i 1985, er fødestuen blevet dirigeret rundt i sundhedsvæsenet: Vi har ikke bestilt andet end at omorganiser

“Bergen i Norge, hvor jeg har arbejdet i flere omgange, er et godt eksempel på et fødested med en fælles kultur. Her hørte jeg engang en verdenskendt, norsk cellist præsentere sig sådan, da han blev interviewet i tv: ”Jeg hedder Truls Mørk og er født på Kvinneklinikken i Bergen.”

“Blot for at illustrere, at et fødested kan have en betydning, der rækker langt ud over sygehus-centraliseringer.”

– I min bog ‘Giv kvinderne fødslen tilbage’ kritiserer flere privatpraktiserende jordemødre hospitalerne for udelukkende at interessere sig for biologi og ikke for, hvordan kvinden har det mentalt, når hun føder. Hvordan definerer du det emotionelle rum på en fødestue, og hvilken betydning mener du, det har for fødslen?

“Det emotionelle rum er rummet eller rummeligheden omkring en fødsel. Det kan beskrives som et telt eller en dug, man spænder ud over den fødende og omgivelserne, så der er plads til tanker, overvejelser og følelser. Kald det en aura, om du vil.”

“Vi har dog udelukkende ‘råd’ til at tænke i de baner, fordi vi har bragt børnedødeligheden ned til det helt minimale”.

– Så du oplever ikke fødselsverdenen som udelukkende biologisk orienteret, når vi taler kvalitet i fødslen?

“Fødestuen er i høj grad intimitetens rum – hvis hun går ind i fødselsoplevelsen som en slags orgasme, så er fødestedet nødt til at kunne rumme den intimitet. Der er nødt til at være højt til loftet – ofte kommer der jo også hemmeligheder frem om parrets relation.”

“En fødestue er et rum, der skal kunne bære tab af kontrol, ligesom det skal kunne tåle konflikt, for en kvinde, der har velfungerende veer, er ikke bare i konflikt med sig selv, men meget ofte også med omgivelserne som følge af smerterne”.

– Nu bygger vi supersygehuse i Danmark. Kan supersygehusenes fødestuer rumme alt det, du nævner her?

“Jo da! Det er netop pointen, at det fysiske rum er af mindre betydning, hvis man bliver mere bevidst om det emotionelle rum. Hvilket betyder, at man bør arbejde med de menneskelige relationer. Føde-kulturen. Roen. Sproget.”

Tryghed på en banegård

– De færreste borgere forbinder en fødsel med blot og bar biologi. Hvorfor er hospitalerne ikke tilsvarende optaget af den kvalitet, der for kvinde og barn ligger i et også mentalt vellykket forløb? Fremmer det ikke en fødsel biologisk, når barn og mor føder med, om jeg så må sige?

“Lyt i kaffestuerne – her er både læger og jordemødre optaget af de vellykkede forløb. Det er næsten aldrig de dårlige fødsler, der bliver taget op, men blomsterne og taksigelserne. Se på konferencebordet, hvor kort og breve fra taknemmelige fødende får lov at ligge i månedsvis.”

“De dårlige forløb bruges fortrinsvis, når der skal argumenteres for flere ressourcer. Men det ville ændre meget, hvis optagetheden af kvalitet i fødslen blev rettet fremad, så personalet blev mere fokuseret på at tænkte sig om under fødslen og blev mere tilbøjelige til at tænke over, hvordan de møder den fødende og i det hele taget håndterer det emotionelle rum.”

Jeg er ikke enig i, at kvaliteten altid bliver bedre, fordi ressourcerne bliver flere

“Man kan for eksempel lade være med at tage telefoner eller kaldere med ind til en fødende. Man kan sætte sig og tale i øjenhøjde med hende osv. osv. Der er nok af lav-praktiske, ubevidste ting at tænke over.”

“Jeg vælger at tolke den kritik, du refererer, som et ønske om, at noget kunne blive bedre. Ofte bruger jordemødre og læger kritik som en løftestang til at få flere ressourcer. – ´Hvis bare jeg ikke skal bytte vagt hele tiden… ´ – ´hvis bare jeg ikke skal passe to, tre fødende samtidig´, så kunne vi skabe en bedre fødselsoplevelse”.

“Men jeg er ikke enig i, at kvaliteten altid bliver bedre, fordi ressourcerne bliver flere.”

Fakta: I Danmark kommer cirka 60.000 børn til verden hvert år fordelt på 21 fødesteder.97 pct. kommer til verden på et hospital. Siden årtusindskiftet er der gennemført en samling og specialisering af fødeområdet. Foto: Unsplash.

“I mine meget unge dage oplevede jeg en sommernat på Odense Universitetshospital, hvor det væltede ind med fødende hele natten. Vi havde så travlt, så du ikke drømmer om det. På et tidspunkt kom der en fødende ind sammen med sin mand – de skulle have deres første barn og skulle gennem kontoret for at blive journalført.”

“Her stod en briks, og kvinden vælter om kuld på briksen, og mens alle telefoner ringer, og sekretærer og jordemødre løber ud og ind, føder hun.”

“Der var, på trods af alt det her, den fedeste, gladeste og tryggeste stemning mellem de to hele vejen igennem. Hendes mand står nærmest og ler ved siden af, lykkelig og forventningsfuld. Sikken en velkomst til ungen. Jeg får helt tårer i øjnene ved tanken stadigvæk.”

“Det lærte mig, at vi som personale kan hjælpe på stemningen, men at du selv på en banegård kan skabe tryghed, hvis forholdene i øvrigt er til det.”

Faderen er helt afmonteret

– Hvad er omkostningerne for den fødende og hendes barn med alle de omlægninger i fødselsverdenen, du taler om?

“For mig handler det om meget mere end en tryg fødsel. Det handler om, hvordan kvinden skal føde sit næste barn. Hvordan hun skal elske med sin mand. Og hvordan hun skal finde ud af at amme, når hun bliver kostet rundt i den hvepserede, hospitalsmiljøet ofte er.”

“Kunne du tænke dig at komme til verden, mens du bliver flyttet fra det ene hospital til det andet, og der bliver bippet og båttet, og du får en elektrode i hovedet? Det er som om, vi helt har glemt den bølge, der fulgte efter de franske obstetrikere i gamle dage, Frédérick Leboyer og Michel Odent, for slet ikke tale om idegrundlaget for vandfødslerne af Igor Tjarkovskij.”

Jeg har oplevet fødsler, hvor man på trods af vilkårene har kunnet spænde et telt ud over fødselsrummet, så der kom ro på. Men flere, hvor det ikke er sket. Og det er jo egentlig mærkeligt. Jeg er selv en rolig person og ‘pyha – godt du kommer’, hører jeg tit

“De tanker om en blidere fødsel står i voldsom kontrast til vor tids fokus på den teknologiske fødsel og også til tidens mentale interesse i mindfulness, meditation og sjælelig energi. – Når det handler om fødsler, er det altid en god ide at tale om, hvorvidt man selv kunne tænke sig at blive født sådan.”

“Og faderen? Han er helt afmonteret i fødselsrummet. Han har en funktion, men ingen fortæller ham hvilken, og ingen mand har lyst til at sidde med hænderne i skødet. I gamle dage løb de og varmede vand. Det passede manden godt.”

– Er det teknologiens indtog, der har ansvaret for, at roen på fødestuen er forsvundet?

“Du har ret i, at der var mere ro i gamle dage, da overjordemoderen bestemte, og sådan var det. Jeg synes ikke kun, man kan skyde skylden på teknologien, selvom der er en konstant renden ind og ud med fortolkninger af CTG, STAN og drop.”

“Det handler også om en nedprioritering af fødselsforberedelsen af de gravide, der kommer ind fra en kaotisk verden, hvor de har spurgt sig tilfældigt frem mellem mødre og mostre. Og det handler om fagretslige regler, papirarbejde og andet”.

“Jeg har oplevet fødsler, hvor man på trods af vilkårene har kunnet spænde et telt ud over fødselsrummet, så der kom ro på. Men flere, hvor det ikke er sket. Og det er jo egentlig mærkeligt. Jeg er selv en rolig person og ‘pyha – godt du kommer’, hører jeg tit”.

Jeg håber først og fremmest for min datters generation, at der kommer mere ro på fødestuen. En fødsel har brug for ro for at udvikle sig godt

“Når bare du kommer lidt roligt ind, falder det hele til ro af sig selv.”

– Hvis det er så let, hvorfor er der så meget uro?

“Først og fremmest fordi fødslen har været kastebold i så mange år. Siden den lilla betænkning fra Sundhedsstyrelsen i 1985, er fødestuen blevet dirigeret rundt i sundhedsvæsenet: Vi har ikke bestilt andet end at omorganisere. På det tidspunkt foregik så godt som alle fødsler på hospitalet.”

“Spørgsmålet var udelukkende, hvordan de skulle fordeles. Den proces er aldrig sluttet, så i 35 år har fødslerne ikke været forankret. Ikke i et område. Ikke i en by. Ikke i et samfund.”


CV Hanne Benedicte Wielandt.
Født 1953. Gift. 3 voksne børn.
Cand.med.  1978/79 fra Odense (Syddansk) Universitet.
Speciallæge i Gynækologi-obstetrik 1994. Sexolog 1984 (Dansk forening for Klinisk Sexologi). Ph.d. 1990
Overlæge i Obstetrik ved OUH; Sønderjyllands Amt; Sygehus Lillebælt-Kolding og Haukeland Universitet Hospital, Bergen, Norge. Pensioneret 2018.


Topfoto: Unsplash.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Hanne Dam er journalist, forfatter, foredragsholder og debattør. Hendes faglige specialer er kultur og kønspolitik med fokus på piger og kvinders vilkår og velbefindende i samfundet. Hun har arbejdet med køn hele sit liv og modtog i 1980 Cavlingprisen for at have moderniseret den kønspolitiske debat med afsmitning til de øvrige medier.

Hun interesserer sig bredt for nye trends i samfundet. Og har som studielektor og censor gennem 15 år i journalistik på RUC et bevidst forhold til journalistik og medier.
Uddannet journalist på Dagbladet, Ringsted. Kulturreporter i fem år på Berlingske. 21 år som kønspolitisk – og kulturreporter, samt lederskribent på dagbladet Information. Har sideløbende bl.a. haft sin egen klumme i Alt For Damerne, eget magasin på TV2 og medietrænet et hav af embeds-og erhvervsfolk og politikere. Var i to år informationschef i Forbrugerstyrelsen og har derudover undervist hundreder af journaliststuderende.

I disse år fokuserer hun på livets begyndelse – fødsler - i forbindelse med debatbogen ”Giv kvinderne fødslen tilbage” (Gyldendal). Bogen undersøger, hvorfor så mange unge kvinder i dag oplever at have dårlige fødsler og får en skidt start på moderskabet. Det skyldes besparelser, men også et lægestyret hospital, hvor jordemødre med kompetence i den naturlige fødsel deaktiveres i deres faglighed.

Hvis man vil honorere hende for hendes artikler i POV, kan det ske via hendes Mobile Pay: 2681 2464

Profilfoto: Pia Tromborg

Seneste artikler om Kultur