Kan et menneske med paranoid skizofreni inspirere dig i jagten på det gode liv?

af i Liv & Mennesker/Psykologi/Sundhed

DAGENS POV // LIV – Vi læser, følger og lytter til coaches, psykologer, filosoffer, iværksættere og eventyrere for at høre om deres perspektiv på livet og deres erfaringer med at lykkes som menneske og få succes. Hvad med dem som ikke er lykkedes i forhold til samfundets succeskriterier om arbejde, familie og velstand? Kan vi lære noget om livet af dem, som lever et svært og anderledes liv? Ja, mener Sigga Birkvad.

Didde er lige fyldt 35 år. Hun er uddannet pædagog og har arbejdet med børn og unge, som har det svært. Hun bor på Islands Brygge sammen med sin kæreste. Didde elsker at være kreativ og hjælpe andre mennesker.  

Didde har en psykisk sygdom. Hun lider af paranoid skizofreni og kan derfor ikke længere arbejde. Ofte er hun indlagt halvdelen af året. Hun hører dagligt stemmer, og hun er plaget af en irrationel frygt for, at der er gift i hendes mad. Didde sover hele formiddagen på grund af den medicin, som hun tager, og hun ved aldrig, om hun vågner til en god eller dårlig dag. Alligevel kæmper hun hver dag for, at den enkelte dag skal blive så god som mulig.

Vi skal passe på os selv. Det lyder simpelt. Kig på din vennekreds, dine kollegaer og søskende. Hvor mange af dem gør som Didde? Gør du selv? Jeg gør ikke, men jeg vil begynde nu

”Jeg ved, at min dag aldrig kun er god. At der altid vil være øjeblikke, hvor jeg ikke har det godt. Jeg kan derfor ikke leve op til at have en god dag, men jeg kan prøve at få den bedst mulige dag”.

Derved sætter Didde et realistisk mål, som øger sandsynligheden for, at hun – når dagen er slut – kan være glad og tilfreds med sig selv.

Læring nr. 1: Sæt realistiske mål, så du kan klappe af dig selv

Vi læser, følger og lytter til coaches, psykologer, filosoffer, iværksættere og eventyrere for at høre om deres perspektiv på livet og deres erfaringer med at lykkes som menneske og få succes. Hvad med dem som ikke er lykkedes i forhold til samfundets succeskriterier om arbejde, familie og velstand? Kan vi lære noget om livet af dem, som lever et svært og anderledes liv? Dem som pr. definition er utilregnelige, tossede og syge og for altid vil være en økonomisk byrde for samfundet?

Jeg var så heldig at drikke kaffe med Didde en onsdag eftermiddag på café Toby på Islands Brygge. Didde lærte mig noget vigtigt, som går forud for al selvudvikling – nemlig at man skal passe på sig selv.

Et sygt liv

Efter at have boet i Jylland i en årrække flytter Didde i 2010 tilbage til København. Hun har fået et nyt arbejde, men mangler at finde en bolig. Derfor bor hun i en periode hos venner og familie. Det er stressende og hektisk, og derfor bliver hun i første omgang glad og lettet, da hun endelig finder en bolig. Kort tid efter begynder stress-symptomerne at melde sig. Hun føler sig svimmel, konstant presset og utilpas i sin egen krop. Derfor opsøger hun en psykolog og afspadserer en måned fra sit nye arbejde. Det hjælper, og hun vender tilbage til arbejdet på normal tid.

Jeg giver mig selv lov til at græde lidt og være ærgerlig. Derefter siger jeg til mig selv: Det er sådan her det er, hvordan får du det bedst mulige ud af det?”

”En dag, da jeg cykler hjem fra arbejde, ser jeg en mand blive kørt ned. Jeg smider min cykel fra mig og løber ud på vejen mellem alle bilerne for at hjælpe ham. Jeg hører, at bilerne dytter af mig, men der går noget tid, før det går op for mig, at der ikke er en mand og at der ikke et sket et trafikuheld. At det alt sammen er noget, jeg har forestillet mig.”

Didde ved med det samme, at der er noget galt. Sammen med en veninde kører hun hen til psykiatrisk skadestue, hvor hun bliver indlagt på et lukket afsnit.

”Man bestemmer ikke selv omstændighederne i sit liv, men man bestemmer selv, hvad man vælger at gøre med det. Hvis jeg skulle sammenligne mit liv med andres, så ville jeg bare tænke: fiasko, fiasko, fiasko. De arbejder, har børn og måske et hus. Jeg får ikke nogen børn, går ikke på arbejde og tjener ingen penge. Derfor har jeg valgt, at jeg ikke sammenligner mig med andre”.

Læring nr. 2: Lad være med at sammenligne dig med andre

Inden Didde blev syg drømte hun om at arbejde med og hjælpe børn og unge, som har det svært. Hun ville også gerne giftes og have børn.

”Siden jeg blev syg, har jeg sat mig ned mange gange og revideret mine mål for mit liv. Først troede jeg, at jeg skulle tilbage i arbejde. Så håbede jeg på at komme i et flexjob. Nu håber jeg på at få pension, for jeg har accepteret, at jeg ikke kommer til at arbejde og altid vil være syg. Mit mål er derfor nu at have det bedst muligt med den sygdom, som jeg har. Jeg er ikke min sygdom, men den begrænser mig i nogle henseender. Det forholder jeg mig til”.

“Mit mål er derfor nu at have det bedst muligt med den sygdom”.

Didde har accepteret, at sygdommen er en del af hendes liv, men også at den skal fylde mindst muligt. Derfor har hun bevidst valgt, at hun ikke vil have kontakt med de venner, som har valgt hende fra på grund af sygdommen. At hun ikke vil komme på væresteder for andre psykisk syge. At hun ikke vil være venner med tidligere kollegaer, som minder hende om det hun var, havde og kunne have haft, og at hun – i alt hvad hun foretager sig – sætter realistiske mål med udgangspunkt i sig selv og sin sygdom.

”I stedet for at fokusere på det jeg ikke kan, fokuserer jeg på det, jeg kan. Helt konkret så har jeg trænet mig selv til, at når der kommer en tanke om det, jeg ikke kan, så erstatter jeg automatisk den tanke med det, jeg kan”.

Læring nr. 3: Fokuser på det du kan og har mulighed for

Didde revurderer løbende sine mål, så hun hele tiden udfordrer sig selv, men aldrig så meget at hun ikke kan lykkes. Hun har ikke brug for at samle på nederlag. Tværtimod er hun meget bevidst om at fokusere på det, hun kan. Og hun omgås ikke mennesker, som enten tynger hende eller minder hende om alt det, hun ikke kan eller har mulighed for at opnå.

Nok i Didde

Mange af os får anerkendelse for det arbejde vi udfører, den familie vi har skabt eller den velstand vi har opnået. Jeg spørger Didde, hvordan hun håndterer, at hun ikke kan få anerkendelse for de forhold, som vi i samfundet ofte måler succes ud fra. Didde svarer, at hun ikke savner eller mangler anerkendelse:

”Selvom jeg ikke arbejder, men er på overførsel og dermed er en økonomisk byrde for samfundet, så er jeg ikke i tvivl om, at Didde er et dejligt menneske. Det mærker jeg selv, det fortæller min kæreste og familie mig. I går havde jeg fødselsdag og gik ned i 7-Eleven som jeg plejer efter smøger og cola. Jeg snakker ofte med de ansatte og kommer godt ud af det med dem. I går overraskede de mig med flag, fødselsdagssang og en gave. Så tænker jeg: De må jo synes, at jeg er mega sød.”

Læring nr. 4: Hold af dig selv for den person, du er

De første år af Diddes sygdom skammede Didde sig. Hun syntes, det var pinligt, at hun var blevet syg og prøvede derfor at holde det hemmeligt. Skamfuldheden blev erstattet af en sorg over, at hun var blevet syg. I dag kan kun stadig godt blive ramt af en uretfærdigheds-følelse, men vælger også i den situation at fokusere på det positive.

”Jeg giver mig selv lov til at græde lidt og være ærgerlig. Derefter siger jeg til mig selv: Det er sådan her det er, hvordan får du det bedst mulige ud af det”.

Læring nr. 5: Få det bedst mulige ud af det du har fremfor at ærgre dig over det, du ikke fik

Livskvalitet for mig

Didde kan ikke gøre det, hun drømmer om. Derfor har hun været nødt til igen og igen at spørge sig selv, hvordan hun kan fylde sin hverdag med glæde. Hun ved, at hvis hun har for høje forventninger, er der en risiko for, at hun bliver skuffet. Derfor sætter hun sig realistiske mål – alle med udgangspunkt i hendes motto om at have den bedst mulige dag.

”Jeg er god til at være alene og beskæftige mig selv. I efteråret samlede jeg fx nedfaldsfrugter og tørrede dem. Jeg kan godt lide at være kreativ og gøre mit hjem hyggeligt. Jeg kan også godt lide at gøre noget godt for andre. Derfor samler jeg tøj ind til hjemløse og mennesker, der er indlagt i psykiatrien. Op til jul samler jeg brugt legetøj sammen og giver til enlige forældre, som ikke har råd til at holde jul. Det gør mig glad at gøre dem glade og at mærke, at det her kan jeg”.

Mit liv er ikke perfekt, men det er min virkelighed. Jeg får ikke 200 hilsner på Facebook, når jeg har fødselsdag. Jeg får en fødselsdagssang i 7-Eleven, og så bliver livet jo ikke bedre!”

Før Didde blev syg, havde hun veninder, som hun havde kendt, siden hun gik i folkeskolen. Efter Didde blev syg, er de alle sammen faldet fra. Det ærgrede Didde, men i stedet for at begræde det har hun valgt at opsøge nye fællesskaber, som opfylder hendes behov for at være social.

”Jeg har prøvet at hive dem tilbage, men det går ikke. Jeg er blevet for besværlig. Der er for mange hensyn, der skal tages til mig. Det er ærgerligt, men omvendt så trives jeg bedst med de uforpligtende relationer, hvor jeg ikke har bundet eller forpligtet mig til at være noget for nogen. Derfor er jeg enormt glad for, at jeg har lært de ansatte i 7-Eleven at kende, og at vi på mirakuløs vis har samme humor. Hvis dagen og stemningen er god, bliver jeg hængende og snakker. Og når det bliver for meget og jeg er træt, så går jeg bare. Det er nemt og giver mig den hverdagssnak, som jeg har brug for”.

Læring nr. 6: Omgiv dig med dem, som giver dig energi og glæde

Didde hviler i sig selv og har accepteret, at hun er syg og altid vil være det. Derfor har hun defineret nogle realistiske mål for sig selv med udgangspunkt i en analyse af, hvad der gør hende glad samt en grundlæggende tilfredshed med sig selv.

”Jeg skal ikke give noget tilbage til verden. Jeg har bidraget. Jeg var god til mit arbejde og ved, at jeg har sat mit stempel på de børn og unge, som jeg arbejdede med i sin tid. Nu skylder jeg mig selv at have det godt. Mit liv er ikke perfekt, men det er min virkelighed. Jeg får ikke 200 hilsner på Facebook, når jeg har fødselsdag. Jeg får en fødselsdagssang i 7-Eleven, og så bliver livet jo ikke bedre!”

Det har jeg lært af Didde

Didde skammer sig ikke over sin sygdom, hun forholder sig til den som en omstændighed i sit liv. En omstændighed som hun grundlæggende er ked af, men som hun har accepteret. Fremfor at fokusere på det hun ikke er og kan, vælger hun bevidst at fokusere på det, hun kan.

Hver dag spørger hun sig selv, hvad der skal til for, at hun får den bedst mulige dag. Hun ved, at hun ikke skal sammenligne sig med andre, at hun ikke skal nære sin sygdom, omgås mennesker der dræner hende, enten fordi de er psykisk syge eller kræver for meget af hende.

Hun er klar over, at de ansatte i 7-Eleven ikke er rigtige venner, men alligevel er de godt selskab for hende. Hun ved, at hun bliver glad af at gøre andre glade. Derfor hjælper hun hjemløse, psykisk syge og enlige, fattige forældre op til jul og gør sig umage for være en god kæreste, søster, datter og faster for sine to niecer ved ”bare” at være Didde.

Vi skal passe på os selv. Det lyder simpelt. Kig på din vennekreds, dine kollegaer og søskende. Hvor mange af dem gør som Didde? Gør du selv? Jeg gør ikke, men jeg vil begynde nu.


Fotos: Private.

Jeg er selvstændig formidler i min virksomhed siggab. Jeg er nysgerrig og interesseret i mennesker, skæbner, bevægelser og forandringer. Jeg elsker at interviewe og formidle. At gøre mig umage for at forstå både det sagte og usagte og formidle det med respekt for afsender og tanke på modtager.

Jeg varetager opgaver indenfor strategisk kommunikation, kvalitative undersøgelser og analyser samt formidling af resultater. Artikler og redaktionelt indhold til web, print og SoMe, skribent for magasiner og virksomheder samt tekstforfatter til web og print.

Jeg har klare værdier om og holdninger til, hvordan vi lever og omgår hinanden. Uden at være moraliserende har jeg derfor skabt en platform, som formidler ideer til gratis glæder. Idéer til at genbruge og genanvende, være sammen og opleve samt lære af de mennesker, som vi hylder mindst. Syge, arbejdsløse, hjemløse mv. Mit mål er er inspirere til omhu, taknemlighed og medmenneskelig respekt.

Vil du vide mere om mig eller booke mig til et foredrag, er du meget velkommen til at kontakte mig via min hjemmeside siggab.dk.

Seneste artikler om Liv & Mennesker