Three Identical Strangers: Månedens film på Cinemateket

i Kultur/Film af
FILM // ANMELDELSE – Tim Wardies feature-dokumentarfilm Three Identical Strangers, som i marts er månedens film på Cinemateket starter som en munter og lykkelig historie om, hvordan tre 19-årige studerende drenge mirakuløst fandt hinanden og deres trillingebrødre efter 19 års adskillelse – men den ender som en gyser!

”Jeg ville ikke tro på historien, hvis jeg fik den fortalt, men den er sand, hvert et ord af den,” siger Bobby, en trind mand i 60’erne, der fortæller om den dag i september 1980, hvor han ankom til Sullivan County Community College og overalt blev modtaget med jublende gensynsglæde som Eddie. En af Eddies venner sørgede for, at han straks efter traf sin dobbeltgænger og tvillingebror Eddie, som heller ikke anede, at han havde en tvillingebror. New York Times skrev om den fascinerende historie – og en tredje ung mand med samme fødselsdato, 21. juli 1962, David, der studerede på Queens College i New York, så artiklen og meldte sig.

De mødtes første gang hos Davids tante; hun fortæller om det overvældende, lykkelige møde: ”De var som hundehvalpe, det var tydeligt, at de hørte sammen; jeg oplevede at se tre personer blive til én”

Alverdens aviser og TV-shows bringer interviews med de tre charmerende drenge, der er så slående ens. Deres forældre bliver rasende over, at adoptionsfirmaet Louise Wise Services aldrig har fortalt dem, at der var tre brødre; de bliver spist af med en dårlig forklaring og aner, at der kan ligge noget bag. De har i årevis måttet acceptere, at forskere er kommet i hjemmene for at teste drengene. Hvad er der mon blevet af de studier, der for ganske nylig er stoppet? Hvem står bag?

I mellemtiden går det forrygende godt for de lykkelige trillinger; især fordi Davids far, der i modsætning til de to andres akademikerfædre, har tid og forstand til at tage sig af dem og elske dem. Han er bare shopkeeper og utrolig stolt af sin søn. Drengene får kærester, bliver gift og åbner sammen i 1987 på Lower Manhattan Triplets Roumanian Steakhouse med plads til 200 gæster.

Vi var laboratorierotter

I begyndelsen af 90’erne 1995 opdager man, at den sprudlende charmerende Eddie har alvorlige psykiske problemer; han er maniodepressiv. I 1995 begår han selvmord. Samme år kontakter journalisten Lawrence Wright trillingerne og deres familier: Han fortæller dem, at psykiateren Dr. Peter Neubauer, der har arbejdet på the Child Development Center i Manhattan siden 1950’erne specielt har arbejdet med tvillingestudier med hjælp fra Louise Wise Services. Det viser sig, at adskillige tvillinger fra denne service har begået selvmord.

Lawrence Wright orienterer Bobby og David om Neubauers forsøg med adskilte tvillinger, der aldrig fik at vide, at de havde brødre/søstre, og som omhyggeligt blev anbragt i forskellige sociale miljøer, så man bedre kunne studere den indflydelse, forældrenes behandling af dem havde. David bliver rystet og kommenterer. ”We were lab rats!”  Filmen viser forældrenes videooptagelser af lille Eddie, en fortvivlet grædende lille dreng i sin tremmeseng; vi får at vide, at Eddie meget hurtigt blev fjernet fra de to andre og sendt til en fosterfamilie, mens de to andre først langt senere blev adskilt. Også Bobby havde alvorlige adfærdsproblemer som lille; noget hans meget strenge skolelærerfar effektivt fik stoppet.

Man anede ikke, at et menneskes harmoniske adfærd gennem livet er afhængig af en meget tidligt tæt kontakt med en nær, kærlighedsgivende slægtning – og derfor fik mange små børn i 40’erne og 50’ernes Danmark smadret deres potentielt harmoniske liv

Nu er det så, at jeg ikke længere er en objektiv filmjournalist. Jeg husker tydeligt, hvor forfærdet jeg blev i begyndelsen af 70’erne, da jeg som biologilærer læste om den amerikanske psykiater Harry Harlows forsøg med aber i 1957. Han arbejdede med tilknytningen mellem mødre og nyfødte børn; han isolerede nyfødte Rhesusaber fra deres mødre og gav dem i stedet surrogatmødre af stål og/eller blød bomuld; de knyttede sig stærkest til den sidste.

Da de voksede til, havde de aldrig mødt kærlighed/omsorg og opførte sig som forsømte børn. De fungerede ikke socialt og var meget voldelige overfor deres egne unger. Uden stimuli i den meget tidlige alder udvikler både børn og abeunger følelsesmæssig svingende adfærd.

Godt man er blevet klogere

Trillingerne blev fjernet fra deres biologiske mor; senere blev de isoleret fra hinanden og lærte aldrig at omgås som brødre. De var derfor ”strangers”, da de mødtes. Deres DNA var den samme, men deres opvækst var så forskellig, at det måtte give komplikationer.

Da Davids far døde, gik det galt. Laurence Wright finder frem til flere af de adskilte tvillingepar fra Louise Wise Service, og TV-stationer interviewer et par musikalske kvinder, der er oppe i tyverne og først nu kender til hinanden.

Peter Neubauer stopper sine forsøg i slutningen af 80’erne; han sørger for, at alt hans studiemateriale anbringes på Yale University og ikke må beses før 2066. Det vides ikke, hvor mange tvillingepar, der gennem årene fra 1950 til 1980 har været udsat for Neubauers ”forskning”. Derfor vides det heller ikke, om der rundt omkring i USA findes personer, der ikke aner, at de har en tvilling eller måske havde en, der nu er død.

Nu mange år senere ses Bobby og David engang imellem; David mindes sin bror: ”Eddie kunne lyse en hel stue op med sit smil!”

Tvillinger har en usynlig kontakt gennem hele livet. Min kusine savner stadigvæk sin tvillingebror, der døde for 75 år siden, to dage gammel.

I 1981 beordrede The State of New York alle adoptionsbureauerne til at sørge for, at tvillinger ikke blev adskilt. Neubauers forsøg var i sin tid lovlige; man anede ikke, at et menneskes harmoniske adfærd gennem livet er afhængig af en meget tidligt tæt kontakt med en nær, kærlighedsgivende slægtning – og derfor fik mange små børn i 40’erne og 50’ernes Danmark smadret deres potentielt harmoniske liv ved at opholde sig i månedsvis på datidens sterile, men særdeles effektive spædbørnshjem. Jeg kender sådanne tilfælde i min familie; godt man er blevet klogere.

Tim Verdis film om de tre kønne drenge er uforglemmelig og meget skræmmende.


Foto: PR.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Født 1938. Cand.mag.art. i Zoologi, Botanik, Geologi, Geografi og Filmhistorie fra Københavns Universitet. Kulturredaktør og formand for Radio Vesterbro gennem 30 år. Forfatter, filmjournalist, kunstanmelder, eventyrer. Karen Hammer har rejst i 103 lande på syv kontinenter, dog kun i 27 i Afrika. Skriver bl.a. om African Cinema og har deltaget 15 gange i Ouagadougous afrikanske filmfestival FESPACO.

Seneste artikler om Kultur