GRÆKENLAND // EUROPÆISKE STEMMER #3 – Indtil for 10 år siden var Holocaust og Thessalonikis jødiske fortid et mørkelagt kapitel i byens historie, men det er så småt ved at ændre sig. Blandt andet under indflydelse af en stigende opmærksomhed og pengedonationer fra udlandet.
THESSALONIKI – De klagende toner fra de tusindårige ladino-sange er lydsporet til Thessalonikis Holocaust-historie, som byens nuværende omtrent 1000 jøder først for nylig er begyndt at forsone sig med.
Prøv at genkalde Dem lyden af de ældgamle sange, som sefardiske jøder bragte med sig på flugten fra Spanien til Grækenland i slutningen af 1400-tallet. Selvom mange af sangene handler om ulykkelig kærlighed, er det så ikke, som om melankolien og de klagende toner transcenderer teksterne og varsler om århundreders undertrykkelse, der kulminerede under Anden Verdenskrig?
Holocaust ramte Thessalonikis jøder med særlig voldsom kraft af to årsager: Området var under tysk besættelse, og de sefardiske jøder lette at identificere pga. deres modersmål, ladino
Under alle omstændigheder er det en hjerteskærende kendsgerning, at den største jødiske storby i Europa forsvandt fra jordens overflade under Holocaust. Ifølge en folketælling fra 1940 boede der det år 48.956 jøder i Thessaloniki og nærmeste opland. Ved Anden Verdenskrigs slutning var nogle få hundrede af Thessalonikis jøder stadig i live.
”I Thessaloniki var der stort set ingen, der forsøgte at hjælpe deres jødiske medborgere. Tværtimod er der talrige beviser på, at jødernes kristne naboer deltog ofte særdeles aktivt i forfølgelser. Men omvendt forventede jøderne heller ikke hjælp fra nogen. De følte sig temmelig sikre i kraft af deres samfunds størrelse og havde ikke fantasi til at forestille sig, hvad der ventede dem,” forklarer Hella Kounio Matalon.
Matalon er datter af en af Thessalonikis ganske få Holocaust-overlevere, Heinz Kounio, og leder af Thessalonikis jødiske informationscenter. Under mit ophold i Thessaloniki i februar i år er Hella Kounio Matalon en af mine primære kilder til viden om byens jødiske nutid og fortid.
Den største jødiske by
“Den mest jødiske by i verden” kaldte zionistlederen Ze’ev Jabotinsky byen i 1909. “En jødisk arbejderby, den eneste i verden,” sagde en anden zionistleder og som bekendt senere Israels første premierminister, David Ben-Gurion, under et besøg i byen i 1911.
Der er ingen tvivl om, at Thessaloniki ved begyndelsen af det 20. århundrede var et af verdens mest betydningsfulde jødiske kraftcentre, hvor jøder udgjorde 50-55 procent af byens befolkning. La Madre de Israel, Israels moder, blev byen kaldt på ladino, de sefardiske jøders sprog.
Men kort tid efter de prominente zionistlederes besøg begyndte Thessalonikis jødiske samfund at skrumpe ind i takt med byens indlemmelse i den græske stat i perioden 1912- 19.
Allerede i folketællingen fra 1913 kan faldet spores: jøderne i Thessaloniki udgjorde det år lige under 40 procent, svarende til 61.439 ud af et samlet indbyggertal på 157.889. I 1923 blev jøderne yderligere presset, da tusindvis af kristne grækerne blev tvangsflyttet fra det vestlige Tyrkiet som led i den græsk-tyrkiske befolkningsudveksling.
Da katastrofen ramte
Holocaust ramte Thessalonikis jøder med særlig voldsom kraft af to årsager: dels var de sefardiske jøder, der udgjorde den største gruppe med ladino som deres modersmål, og som talte græsk med accent, lette for tyskerne og et ofte beredvilligt græsk politi at pege ud fra de andre grækerne.
Og dels var det nordlige Grækenland, hvor Thessaloniki ligger, fra krigens start under tysk besættelse, mens det sydlige Grækenland var under italiensk besættelse og ikke i samme grad udsat for jødeforfølgelser.
Dette ændrede sig dog i september 1943, hvor italienerne kapitulerede og tyskerne tog kontrol med hele Grækenland og gennemførte deres “Endelige Løsning” overalt. På det tidspunkt var Thessaloniki allerede ved at være tømt for jøder, der efter først at have været spærret inde i to ghettoer, blev deporteret til Auschwitz-Birkenau.
Begynder at omfavne jødisk fortid
Først for nylig er Thessalonikis jøder begyndt at rejse sig fra ruinerne af byens Holocaust-historie. Et lille, men meget besøgsværdigt jødisk museum, en nyrenoveret synagoge, et markant mindesmærke for de titusindvis af ødelagte jødiske grave på det sted, hvor byens Aristoteles Universitet i dag står, samt mange tilrejsende udenlandske forskere, journalister og turister især fra Israel giver det lille samfund voksende selvtillid og håb for fremtiden.
“Thessalonikis borgmester fra 2011 til 2019, Yiannis Boutaris, var meget interesseret i Thessalonikis jødiske historie og har støttet os meget,” fortæller Hella Kounio Matalon.
”Den nuværende borgmester, Konstantinos Zervas, er knap så interesseret. Blandt andet har vi haft svært ved at trænge igennem med vores ønske om en snarlig etablering af en ellers længe aftalt mindepark for de 8.500 jødiske mænd, der i 1942 blev udsat for ydmygelser og tortur lige hernede på Frihedspladsen,” siger Hella Kounio Matalon og peger ned på pladsen, der ligger neden for hendes kontor på 4. sal, og som i dag fungerer som en temmelig kaotisk parkeringsplads.
”Indtil for 10 år siden var Holocaust og Thessalonikis jødiske fortid et mørkelagt kapitel i byens historie, men det er så småt ved at ændre sig, blandt andet under indflydelse af en stigende opmærksomhed og pengedonationer fra udlandet,” siger Hella Kounio Matalon og udtrykker samtidig glæde over den danske interesse.
EUROPÆISKE STEMMER
Denne sommer er POV taget på rundtur i Europa. Det er blevet til sommerserien EUROPÆISKE STEMMER, hvor vi lytter til europæere og dermed tegner et billede af det europæiske fællesskabs mange sider.
I oktober er det 50 år siden, Danmark stemte sig ind i EF og dermed også det senere EU, og derfor vil vi resten af året sætte fokus på EU og det fællesskab, Danmark er en del af. Under den fælles titel EUROPÆISK SAMARBEJDE I MIDTVEJSKRISE tager vi pulsen på fællesskabet – gennem en række forskellige artikler og spændende aktiviteter for læserne.
Denne artikel har tidligere været bragt i Jødisk Orientering.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
