TEATER // ANMELDELSE – Der står to stole på en scene. I den ene sidder en ung kvinde. Hun henvender sig til publikum: ”Du ligner min mormor…” The Thin Place på Teatret ved Sorte Hest kaster os ud midt i en fortælling om en kvinde, der måske kan mere end sit Fadervor. Det er en stiløvelse, men foruroligende underholdende, skriver Steen Blendstrup.
Den unge kvinde, Hilda, fortæller om et nært forhold til den afdøde mormor, der prøvede at få hende til at læse tanker, hvad der blev en slags okkult forbindelse efter hendes død. Et sted, hvor væggen mellem hendes her og nu og det hinsides er tynd – The Thin Place.
Ikke underligt, at Hilda som voksen bliver stærkt fascineret af den synske Linda. De bliver venner. Det vil sige, Linda snakker, og Hilda lytter og bliver nærmest husven. Til Hildas store fortrydelse afslører Linda, at det hele er et trick. Hun skal bare komme med antydninger, så tolker hendes klienter det som det, de gerne vil høre.
Det er en historie i sig selv at opleve forskellen på Vanessa Pooles britiske engelsk som Linda over for de andre skuespilleres amerikansk-engelske
Præcis som det synske medium manipulerer med sine klienter, manipulerer politikere med deres vælgere – og for den sags skyld på samme måde som teatret manipulerer med sit publikum i The Thin Place. Det er først og fremmest underholdning, men med stof til eftertanke.
The Thin Place og tusmørkezonen
Dramatikeren Lucas Hnath har skabt en elegant lille leg med perspektiv og vores antagelser, og både sprogligt og genremæssigt er der et oplagt slægtskab mellem The Thin Place og The Twilight Zone.
Jeg vil lade det stå åbent, om en diskret henvisning til Danmark var i Hnaths oprindelige manuskript. Det udløser i hvert fald anerkendelse fra et dansk publikum, der er gået i Teatret ved Sorte Hest for at se teater på engelsk. Det er en historie i sig selv at opleve forskellen på Vanessa Pooles britiske engelsk som Linda over for de andre skuespilleres amerikansk-engelske.
Og sidst, men ikke mindst, fortæller Gerry om en konkurrence i at fortælle uhyggelige historier, som han har overværet i Japan
I det hele taget spiller ord en stor rolle i The Thin Place. Vi får som nævnt forklaret, hvordan Linda bruger lidt vage vendinger, som klienterne til hendes seancer tillægger specifikke betydninger. Det er også værd at bemærke, hvordan Hilda (Seren Oroszvary) veksler mellem rollen som fortæller, indgår i dialogen – og henvender sig direkte til publikum.
Hvad betyder vel et ord …
Endelig er der Lindas rige venner, Sylvia og Gerry (fransk vin til 200 $ flasken – og det var før Trumps straftold), der udtrykker klasse i deres sprog. Og sidst, men ikke mindst, fortæller Gerry om en konkurrence i at fortælle uhyggelige historier, som han har overværet i Japan. Den ene mere uhyggelig end den anden. Bare ærgerligt, at han ikke kan huske den mest uhyggelige …
Både Gerrys historie og The Thin Place i det hele taget henleder opmærksomheden på, at spændingsopbygning ikke afhænger af Transsylvanske slotte som kulisse, af blodige special effects eller af dyster underlægningsmusik, men først og fremmest af ord.
De fire skuespillere fra House of International Theatre i Christoffer Berdals instruktion leger veloplagt og elegant med ordene og med publikum. Det er både hyggeligt og uhyggeligt at lade sig forføre og manipulere på den intime scene på Teatret ved Sorte Hest. Og så er spøgelseshistorier faktisk en sjældenhed på scenen.
Klik dig videre til mere kulturstof lige her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og