TEATER // ANMELDELSE – Det er velkendte tematikker, vi er sat i, når Thomas Korsgaard giver sit kirurgiske eftersyn af ensomhed og venskaber – set fra et homoseksuelt synspunkt. Han er med sin humoristiske og ironiske distance god til at give indblik i og skildre mennesker på kanten af fællesskabet. Hans styrke ligger i evnen til at blande smerte og humor: Selv i de mørkeste situationer finder hans hovedpersoner små sprækker af absurditet og latter.
”Der er saftsuseme mange, der er enlige. Vi skulle gøre det til en ressource fremfor at gøre det til noget sølle at være ensom.”
Sådan siger den ældre indehaver af blomsterbutikken Krukkerne, Jannie (Tina Gylling Mortensen), mod slutningen af stykket Sat i verden til sin unge, 30-årige ansatte Tobias (Magnus Haugaard). Replikken er sigende for forestillingen, for ensomhed og venskaber er hovedtemaerne i forfatter Thomas Korsgaards debut som teaterdramatiker.
Historien begynder på Tobias’ 30-års fødselsdag. Der er kø og utålmodige bilister på Frederikssundsvej. De dytter, råber og er aggressive i morgentrafikken, fordi ”nogle idioter” – sikkert nogle, der er flyttet til fra Jylland – har sat en kæmpe peberkværn foran Tobias’ hoveddør.
I teatrets eget materiale bliver Sat i verden kaldt en ensomhedskomedie. Det er i virkeligheden en ganske rammende beskrivelse
Tobias tænker straks, at det garanteret er vennerne for livet Martha (Cecilie Bogø Bach), Sebastian (Emil Blak Olsen) og Isak (Anton Hjejle), der har sat peberkværnen. Tobias ringer rundt til vennerne for at sige, at de faktisk har skabt kaos i Nordvest ved at sætte peberkværnen op. Men Tobias tager fejl. Vennerne har ikke sat peberkværnen op – ja, faktisk har de helt glemt hans fødselsdag. Det viser sig, at det er en ”voldsparat bonderøv af en motherfucker”, der har sat den op.
Her bliver det andet store tema i Sat i verden præsenteret.
Tobias er queer/homoseksuel, han har afskrevet familien hjemme i Aalborg og har de seneste mange år i København set homo-vennerne Sebastian og Isak som sin familie – sammen med sin gamle gymnasieveninde Martha. De fire har i årevis lavet alt sammen, men på Tobias’ 30-års fødselsdag mærker han, hvordan fundamentet smuldrer.
De nære venner vil efterhånden have deres egne familier. Sebastian skal have barn med kæresten Joakim, Martha, som Tobias har boet sammen med, skal flytte sammen med sin kæreste, og Isak er mere eller mindre ved at gå til i sprut og sex. Venskaberne smuldrer.
Ensomhedskomedie
I teatrets eget materiale bliver Sat i verden kaldt en ensomhedskomedie. Det er i virkeligheden en ganske rammende beskrivelse.
Forfatteren Thomas Korsgaard er især kendt for trilogien om Tue: Hvis der skulle komme et menneske forbi (2017), En dag vil vi grine af det (2018) og Man skulle nok have været der (2021). Den sidste roman blev belønnet med De Gyldne Laurbær, ligesom værket blev dramatiseret af Det Kongelige Teater.
Det er altså velkendte tematikker, vi er sat i, når Thomas Korsgaard giver sit kirurgiske eftersyn af ensomhed og venskaber – set fra et homoseksuelt synspunkt. Han er med sin humoristiske og ironiske distance god til at give indblik i og skildre mennesker på kanten af fællesskabet. Hans styrke ligger i evnen til at blande smerte og humor: Selv i de mørkeste situationer finder hans hovedpersoner små sprækker af absurditet og latter.
Hele tiden zoomer Korsgaard ind, så tilskuerne kommer tættere og tættere på personerne og på konflikterne
Således også i Sat i verden, der er fyldt med små enkeltstående scener og morsomme oneliners, der tilsammen driver fortællingen frem. Men i hver humoristisk replik ligger også et lille stykke alvor.
”Det er så indviklet med familien. Min familie er vennerne, og dem har jeg selv valgt,” siger Tobias. Men med de 30 år forsvinder vennerne længere og længere væk og søger lykken i at få børn. Men som det også siges: ”Der er mange andre måder at blive lykkelig på end at få børn.”
Hele tiden zoomer Korsgaard ind, så tilskuerne kommer tættere og tættere på personerne og på konflikterne.
Som når Tobias – efter at være blevet uvenner med Martha – skal beskrive hendes heteroseksuelle kæreste for Jannie i butikken:
”Han er homofob, og han er bare så nedladende. Han siger hele tiden wassup bro. Han er typen, der siger: Fint du er bøsse, bare du lader min røv være.”
Det får Jannie til at udbryde:
”Jeg har bare lyst til at lave vinduet til et stort regnbueflag. Jeg vil lave Pride i butikken hver dag. Hvorfor kan de ikke bare lade jer være i fred?”
I de fleste lag ligger en selvironi, for Tobias kalder selv alle sine venner for ”skat” og ”mussemor”, og er wassup bro i virkeligheden ikke lidt det samme?
Jannie som det kloge livsvidne
”Bliver du aldrig ensom, efter du mistede Bjarne?” spørger Tobias en dag Jannie i blomsterbutikken.
”Bjarne – med stort B og lille jarne, som han sjovt sagde,” svarer Jannie. Og jo, hun savner ham, men en ferietur til Gambia med billig massage og flotte mænd kan holde Jannie på benene. Hun er på mange måder forestillingens klister. Det er hende, der med sin livsvisdom og kloge ord holder Tobias – og dermed de andre unge – på sporet af livets vej.
I alt det morsomme er der – i min optik – lidt for mange homo-klichéer, som kunne have trængt til en gennemskrivning eller to
Tina Gylling Mortensen spiller Jannie (og mor til Sebastian), og det gør hun saftsuseme godt. Jeg fristes til at sige: som altid. I sommerens Helligtrekongersaften med teatergruppen SHAKES i H. C. Ørstedsparken var vi færdige af grin. Det samme er tilfældet her. Hun er omgivet af et hold bestående af skuespillere fra den nye generation, som er på vej ind og overtage scenen. Men selvom de er dygtige, præcise og sjove, så er jeg ret sikker på, at de suger til sig, hver gang Tina Gylling Mortensen har en replik.
Få kan som hende – med henvisning til åbningsscenen, hvor bilisterne sidder i kø på Frederikssundsvej – sige ”dyt” på så mange forskellige og sjove måder. Det samme gælder faktisk også for et andet lille ord: ”hej”.
Når kabalen til sidst skal gå op, så er Jannie – Tobias’ arbejdsgiver og ejeren af Krukkerne – Kurve og buketter til alle livets begivenheder – hende, der redder Tobias.
Skønt med ny dansk dramatik
Det er ganske enkelt en fornøjelse at se ny dansk dramatik på Det Kongelige Teater. For min skyld måtte teatret godt præsentere endnu flere nye eller uprøvede tekster for sit publikum – gerne på de små scener, så dramatikerne forhåbentlig kan få erfaring til at skrive til den store scene.
Sat i verden og Thomas Korsgaard er et godt og sikkert bud på ny dramatik, når forestillingen først skal spille i København og derefter på turné rundt i landet. På den skala er det nok ikke så dumt at have en bestsellerforfatter på plakaten.
Men som led i udviklingen af ny dansk dramatik kunne jeg godt have ønsket, at Thomas Korsgaard var blevet udfordret lidt mere fra teatrets side. I alt det morsomme er der – i min optik – lidt for mange homo-klichéer, som kunne have trængt til en gennemskrivning eller to, og et persongalleri med stereotyper, der passer bedre til min ungdom end til verden i dag. Ligesom fortællingen, selvom den lander, gør det lidt for hurtigt og lidt for happy efter min mening – med et takkekort i blomsterbutikken med ordlyden: Tak for dig – jeg elsker dig.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og