Taxamandens klumme: I stjernetyderens kløer

Jesper Grunwald 24.05.2021

LIV & MENNESKER // KLUMME – Han er vist det, man uformelt kalder et levemenneske. Eller en levemand? Taxamand Jesper Grunwald må google dybere i ordbøgerne, før han tør konkludere. For begrebet “levemenneske” findes i portrætter og nekrologer, men det eksisterer ikke i Den Danske Ordbog. Det gør “levemand” til gengæld og har følgende forklaring: ”mand som nyder livet på en udsvævende måde, især med hensyn til mad og sex”. Ud fra et forsigtighedsprincip beslutter taxamanden at beskrive kunden på bagsædet som et levemenneske. Kunden, der er vild med astrologi, deler stjernetegn med taxamanden: en erotisk vædder.

Vi griner højlydt, efter vi som to snusende hanhunde skulle tage bestik af genkendelsen.

“Jamen, det er sgu … Jamen, det er det da …”

Ikke at vi er venner, men vi har fælles bekendte.

Vi arbejder – eller har begge arbejdet – i de kreative branchers klan. I medier, underholdning, musik. Men vores fælles reference ligger 45 år tilbage – i en meget lille by langt uden for hovedstadens elitære cirkler. Hvor, hvornår og hvordan – det forbliver noget personligt mellem ham og mig. Igen slår tilfældets lyksalighed ned i mig: Man kan ikke gemme sig blandt 5,6 millioner mennesker! Danmark er for lille til at være et skjulested.

Kunden og jeg har mødtes i taxien før, fordi vi begår os i det samme revir. Han husker særlige episoder, som jeg gør det. Særlige bemærkninger. Særlige hemmeligheder.

Samtidigt er jeg lidt stolt af, at vi begge dementerer den kliché, at mænd ikke kan tale om følelser

“Det var dig, der skrev en ulykkelig kærlighedssang, som musikeren Pia Raug fremførte og udgav på sit album Hej Lille Drøm? Ulykkelig for dig, altså, fordi din handlede om en umulig forelskelse. Hun var gift!”, udbrød han.

Jeg rødmer faktisk, men det kan ikke ses i sommerlyset. Jeg får bekræftet, at jeg ikke kan holde min kæft. Heller ikke med den oplysning, at sangens ulykkelighed stammer fra egne oplevelser i den by langt derude, hvor vi begge har boet. Hvad kommer min poetiske raptus dog mine kunder ved? Lidt opblæst, ville jeg have sagt, hvis det ikke var mig selv, jeg skulle beskytte. For sangen endte jo ikke som et værk i dansk musikhistorie. Pias fremførsel og plade var en succes. Digteren forsvandt i glemslen. Men manden på bagsædet. Men manden på bagsædet er stadig nysgerrig efter, hvem denne ”Helena” egentlig var.

Vi er et par modne mænd, der begynder at fylde taxiens ”stue” med mange overvejelser om erotik og dens betydning – også i vores modne leveår. Sikkert godt, at vi er frisat for publikum i vores psykologiske navlepillerier. Samtidigt er jeg lidt stolt af, at vi begge dementerer den kliché, at mænd ikke kan tale om følelser og slet ikke om seksualitet, uden at det handler om pikkens størrelse og stivhed.

Vi taler faktisk enormt meget om følelser. Hvordan forførelsens taktik – af gode grunde – ændrer sig med alderen. Jeg fortæller om intelligente flirterier mellem taxamanden og modne kvinder på en måde, hvorpå børnebørnene sikkert slet ikke kan genkende mormor. Jeg kalder det livsbekræftende. Han siger, at den virkelige erotik er dynamisk.

En professionel udlægning af mit eget horoskop i æteren for vel 25 år siden var ingen succes. Konklusionerne var banale – og nogle gange helt uigenkendelige

Jeg nikker, men aner ikke, hvordan det skal forstås.

Senere må jeg atter konsultere ordbogen på nettet.

Dynamisk – her er én af definitionerne: ”disciplin inden for fysikken, der beskæftiger sig med legemers bevægelse og de kræfter, der fremkalder den“.
Jeg ser billeder …

“Hvornår er du født – hvilken måned?”, udbryder han.

Jeg er vædder, og jeg havde ikke set det komme, at stjernetydning – barfodsastrologiens eftertanker – skulle være hovedtemaet for turen. Jeg går virkeligt ikke op i den form for skæbneforklaring. En professionel udlægning af mit eget horoskop i æteren for vel 25 år siden var ingen succes. Konklusionerne var banale og nogle gange helt uigenkendelige.

Min kunde tænder helt klart.

Han er selv vædder, og han gennemgår vædderens drivkraft med en overbevisning og passion. Der ér hjørner, jeg i den grad genkender: Lysten til at have magt – og ikke mindst et enormt behov for bekræftelse. Uden ord prøver jeg at være kritisk lytter. Behov for bekræftelse? Jamen, er det ikke kvindelige ægtefællers evige, småfnisende karakteristik af deres mænd. Vi skal hele tiden høre for deres grænsekomiske behov for ros og kærlige klap. Men vi er jo for helvede ikke væddere alle sammen?

Taxituren er hurtigt overstået. Alt for hurtigt. Jeg ville gerne længere ind i analysen af den erotiske vædder. Måske genser vi hinanden en anden dag, så vi kan fortsætte, hvor vi slap.

Vædderen har enorm fysisk energi, som også viser sig i seksuel appetit

Men jeg kan ikke vente så længe.

Det bliver en af de der idiotiske aftener, hvor jeg burde være kørt hjem, men stædig venter på den langtur, der retfærdiggør den apatiske venten på kunder. Der er kun tabletten og Google tilbage. Og den der med vædderens virilitet har sat sig, blandet med min skepsis over for de astrologiske tryllekunster.

Jeg tyer til et medie, som jeg jævnligt læser, selv om det slet, slet ikke er stuerent i min omgangskreds eller blandt mine kønsfæller (jeg beder om absolut diskretion). Sniger mig ind på Alt for Damernes hjemmeside. De ved jo både noget om køn og astrologi, og nu vil jeg kende sandheden om vædderen og dens kønsliv.

”Vædderen er først og fremmest en elsker! Den har enorm fysisk energi, som også viser sig i seksuel appetit …”

Og:

”Vædderen er som en teenager i kærlighed uanset alder: det er en rutsjebanetur af forelskelse, skænderier og spontan sex. Den lever for spænding og foretrækker konflikt fremfor kedsomhed”.

Jeg er rystet!

Hvordan tør jeg komme hjem i nat til den sovende løvinde, hvis hun ligger inde med den viden om mit erotiske sindelag og kapacitet? Jeg føler et pludseligt behov for akut forventningsafstemning. Lister som et klonet får – et hovdyr med kattepoter – ind til den sovende skønhed. Ikke mindst efter at have læst signalementet af stjernetegnet Løven. Den vil så gerne tilbede sin partner. Det er OK for mig. Men så kommer det:

”Denne passionerede tilbedelse kan dog forsvinde med ét, hvis løven føler sig kritiseret. Tilbedelse skal gerne gå begge veje i dette forhold. Hvis der opstår problemer, skal man gå diplomatisk til værks for ikke at såre løvens stolthed”.

I morgen er dagen i dag bare et minde.

LÆS FLERE TEKSTER I POV AF JESPER GRUNWALD TAXAMAND HER

Topillustration: Vædderen. Kunden og taxamanden er begge født i stjernetegnet vædderen (d. 21. marts – d. 19. april). Fotoet nederst i teksten: Stjernetegnet Løven. Begge fotos: Pixabay

Jesper Grunwald

En hyrevognschaufførs bekendelser Jesper Grunwald er taxamanden. Og taxamand.dk er mig! Sådan er det og sådan bli’r det. Det begyndte med en drengedrøm om at køre rundt i en fed Mercer, når arbejdslivet en dag var slut. Sagde det i en takketale til en rund fødselsdag: - Når jeg bli’r 80, vil jeg køre taxi og skrive erotiske romaner. Men inden jeg fyldte 60 tog mit arbejdsliv en drejning. Et generaldirektør-skifte i DR fik på kort tid min chefstatus som journalist, programudvikler, kanalchef (P3) og programchef til at ændre sig fra lovende til udtjent. Nej, jeg blev ikke fyret fra DR – men det kunne jeg formentlig snart være blevet. Jeg var sur på Statsradiofonien- og DR var vist også træt af mig. Så jeg sprang ud med en faldskærm af en fratrædelsesordning. Det sværeste er ikke at sige farvel. Det sværeste var i øjeblikket at ” ….læse glæden over mit farvel i chefen ansigt … ” - som en af mine tidligere kolleger udtrykte det. Jeg blev efter et halvt års sunden mig projektchef i JP/POLITIKENS HUS i forberedelsen af at søge på den udbudte radiokanal FM4. Men detail-kravene fra kulturminister Møller og hans regering blev så snærende for koncernen på Rådhuspladsen, at bestyrelsen besluttede - ikke at søge. Kassen var tom og jeg tog så taxakortet for at tjene til føden. Embedsmanden med ridderkorset måtte pludselig dele lønvilkår med den almindelige lønarbejder. Siden har jeg levet meget lykkelig med øgenavnet ”granitperkeren” – en henvisning til min bornholmske opvækst. Og så begyndte skriverierne på Facebook, hvor jeg i dag har knap 4000 følgere. Og på min blog www.taxamand.dk. Hvad det er jeg kan? - Jeg kigger på verden gennem forruden på min ”Mercer”, vogn 1-0024 – og er historiefortæller om mine møder med mennesker fra alle samfundslag i Danmark – og gæster fra hele verden. Og så er er jævnlig gæst og kommentator på TV2 NEWS og i P1, holder foredrag, er medlem af bestyrelsen for Filmhøjskolen Møn og har skrevet essaysamlingen JEG ER BARE TAXAMAND. Jeg kører nattaxi i København for selskabet Dantaxi 4x48. Det er det, jeg lever af. Men hvis du vil, kan du støtte mine skriverier med ”drikkepenge” via MobilePay 40255112