POV SPORT // OVERRASKELSE – At Danmarks bedste kvindelige tennisspiller, Clara Tauson, kunne slå nummer syv i verden i årets første grand slam var en pæn stor overraskelse.
Den 19-årige danske tennisarvfølger, med samme begyndelsesbogstav som Caroline, hedder nu Clara. Med det i tenniskredse velkendte efternavn Tauson. Og nu har hun har allerede, og for første gang i karrieren, spillet sig videre til tredje runde i en grand slam-turnering.
Hun er videre i Australian Open efter på imponerende vis at have elimineret nummer syv på verdensranglisten og 6.-seedede i Melbourne, Anett Kontaveit fra Estland. Så sikkert som 6-2, 6-4, og Clara Tauson har endnu ikke tabt et sæt i sine to første kampe. Og første gang, danskeren har slået en top 10-spiller i karrieren.
Amerikansk modstand til Tauson
Den useedede dansker skal i tredje runde møde endnu en seedet spiller, men dog så langt nede som nummer 27. Erfarne, amerikanske Danielle Collins er 28 år og ligger nummer 30 i verden. Ni pladser bedre end Clara Tauson, så det skulle være muligt for den unge dansker at tage endnu et skridt. Hun tabte dog til hende den ene gang, der har mødtes, da amerikaneren sendte Clara Tauson ud af anden runde i French Open.
Om ikke andet kan hun allerede sætte i omegnen af 1,5 millioner ind på kontoen efter sine to sejre i Australien, og det er jo også en slags penge til at holde karrieren kørende.
Niveauet mellem pigerne er så tæt, at alle kan slå alle. Hendes spil er aggressivt, og nu bliver nøglen for hende at holde fast i niveauet
Den estiske tennisstjerne har en formodning om, at Clara Tauson kan nå endnu længere ved Australian Open. Det gav hun udtryk for efter nederlaget under pressemødet natten til torsdag dansk tid.
”Det er selvfølgelig svært at forudsige, men alt er muligt. Niveauet mellem pigerne er så tæt, at alle kan slå alle. Hendes (Clara Tauson, red.) spil er aggressivt, og nu bliver nøglen for hende at holde fast i niveauet,” sagde Kontaveit, der fuldt ud anerkendte danskeren sejr.
”Hun spillede rigtig godt og aggressivt. Hun gik efter en masse bolde, og rigtig mange ting lykkedes for hende i dag. Jeg var forberedt på hende, og jeg forventede en hård kamp, fordi jeg ved, at hun er en god spiller. Jeg ville bare ønske, at jeg havde reageret bedre i løbet af kampen og spillet bedre,” udtalte Anett Kontaveit på pressemødet.
Clara Tauson spiller mod Danielle Collins lørdag. Tidspunktet kendes endnu ikke, så det bliver enten fredag nat eller lørdag morgen dansk tid.
Og for lige at samle op på den danske indsats i Australien, der i opstarten stadig i medierne har været præget af Novak Djokovic-skandalen, så gjorde blot 18-årige Holger Rune en fin og fightende figur i første runde mod Soonwoo Kwon fra Sydkorea, som han i et halvdramatisk opgør med krampe undervejs og fuld fysisk indsats pressede ud i fem sæt, som han desværre tabte 6-2.
Godkendt præstation
Danskeren har lige netop sneget sig ind på top-100 på verdensranglisten som nummer 99, og Kwon lå godt 45 pladser højere oppe på listen samt fem års mere rutine at gøre godt med. Så en godkendt præstation på herresiden. Alene at have en herrespiller med, er vi ikke så vant til på den side, mens Danmark på kvindesiden i mere end et årti har været godt vant.
For fire år siden vandt Caroline Wozniacki Australian Open. Nu har vi en 19-årig kvinde i tredje runde. Clara Tauson er tydeligvis kommet for at være og blive en del af tennistoppen…
Se resultater fra Australian Open
Husk at like og følge POV Sports nye Facebookside
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her