INTERVIEW // FILM – En af årets debutanter ved Danmarks ældste filmfestival, OFF, Odense Filmfestival, er den 22-årige Roberta Hilarius Reichhardt. Roberta er faktisk slet ikke filminstruktør men nyuddannet skuespiller. Af nogle er hun måske kendt som en af de unge i tv-serien SJIT Happens på TV2 Zulu, men mest af alt er hun klar til at indtage de scener, hvor de gode, sjove og vedkommende historier udspiller sig. POV’s Ole Blegvad har talt med Roberta Hilarius Reichhardt om film, skuespil og lidt om et efternavn med efterklag i skuespilfaget.
Over 3000 film var indsendt til årets OFF. Omkring 200 film er udvalgt og bliver vist under festivalen, der løber fra mandag den 26. august til søndag den 1. september. OFF hylder kortfilmen, som der står på hjemmesiden. Kortfilmformatet er rugekassen for kreativt talent, og kortfilminstruktørerne er ofte mestre i at servere en historie i skarp og koncentreret form. En af de udvalgte film er Roberta Hilarius Reichhardts 12 minutter lange film Knæler.
– Jeg blev bare enormt glad, da jeg fik at vide, at Knæler var udtaget til OFF. Det er mit bachelorprojekt fra min skole, og første gang jeg har instrueret, så jeg havde ingen forventninger til, at filmen skulle ende i to konkurrenceprogrammer på OFF. Nu er jeg stolt over, at filmen er udtaget, og min lille fortælling giver mening for andre end os, der har lavet den. Det er et stort skulderklap, siger Roberta Hilarius Reichhardt.
Knæler er med i to af festivalens fem konkurrence-programmer: DK1 og You4.
Om de to programserier skriver OFF:
DK1: Årets selektion af danske kortfilm består af syv programmer med 30 dugfriske værker, der på hver sin måde viser: Det vi kan, det vi tænker, det vi drømmer, og det vi gør – lige nu. Nu skal den danske jury lave det sidste, skarpe udvalg, og uddeler to priser ved lørdagens OFF Awards. Samme aften finder også afsløringen af Det Danske Filmakademis Robertnomineringer sted.
You4: Vi har håndplukket alle de film fra de øvrige konkurrenceprogrammer, der i særlig grad egner sig til aldersgruppen 14 år og opefter og sammensat dem i ungdomskonkurrencen. De seks programmer giver det unge publikum en sjælden og sjov mulighed for at blive introduceret til kortfilmens verden.
Vi taler, men lytter ikke
Roberta Hilarius Reichhardt blev før sommerferien færdiguddannet som skuespiller fra Den Danske Scenekunstskole i Aarhus. Knæler blev færdig i det tidlige forår. Den udspringer af en idé, hun længe havde gået med. Hun fik veninden Alma Dyekjær Giese (der begynder på Filmskolen i september) til at producere filmen. Roberta har selv skrevet manuskriptet, hun instrueret og spiller en af de to roller sammen med Nanna Koppel, der afsluttede skuespilleruddannelsen fra København denne sommer.
– Filmen handler ommisforståelser og om at misforstå hinanden. Vi snakker, men lytter ikke, og selvom vi ikke lytter, så synes vi alligevel, at vi har hørt et eller andet. I filmen handler det om, at hovedpersonen ”synes”, at hun har hørt ”noget”, men inden hun har chekket, om det egentlig er rigtigt, det, hun tror, hun har hørt, så har hun allerede reageret. Det er en form for overflade, som jeg synes er en tendens i tiden.
Der fulgte en pose penge – ikke ret mange – med bachelorprojektet, så ideen kunne føres ud i livet. Hele ideen med opgaver er, at de studerende skal afprøve nogle af de ting, som de har lært på skolen.
At lave filmen blev en udvidelse af det at være skuespiller.
– Som skuespiller byder du ind med ideer i en ramme, der er sat af en given historie med grundtanker af en dramatiker og en instruktør. Det er faktisk det samme her, hvor det bare er mig, der har haft ideen fra start. I filmen byder en masse andre mennesker ind med deres ideer: Produceren, fotografen, skuespillerne o.s.v. Jeg har i denne her sammenhæng kunne spille på lidt flere tangenter, end jeg normalt gør som skuespiller.
Vejen til Oscar- og Robert prisen
OFF havde sin opstart i 1975, hvor det primært var en filmfestival med udgangspunkt i H.C. Andersen og eventyrfilmproduktioner. Siden er festivalen vokset og betragtes nu som en af de vigtige inden for europæiske kortfilm. For et par år siden lykkedes det OFF at blive en Oscar-kvalificerende kortfilmfestival. Det betyder, at der hvert år findes en kortfilm, som automatisk bliver shortlistet til Oscar, og som dermed har mulighed for at ende blandt de endelige film i konkurrencen om de anerkendte statuetter. Det faktum har fået endnu flere udenlandske filmskabere til at sende film til OFF.
For de danske filminstruktører er der endnu mere på spil. De nominerede til Robert-prisen for Bedste Danske Kortfilm findes blandt de udvalgte film til Den Danske Konkurrence på OFF. 10 film bliver shortlistet af Det Danske Filmakademi forud for festivalen, og de endelige fem nominerede til Robert-prisen offentliggøres til OFF Award-showet. Her er Knæler med.
– Jeg glæder mig til, at den skal ses af folk i biografen på OFF. Efter filmfestivalen kommer den til at ligge på nettet, så alle kan se den. Jeg håber, at jeg kan høre nogle reaktioner på filmen, når den bliver vist. Det var vigtigt for mig, at det ikke bare skulle være en skoleopgave, der blev på skolen og kun var henvendt til mig selv, men en film, som kunne ses af mange, siger Roberta Hilarius Reichhardt.
Færdig med skolen – Hva’ så?
Inden Roberta kom ind på Scenekunstskolen, havde hun haft rollen som den nye pige Katrine i ZULU-serien SJIT-Happens, ligesom hun også har spillet mindre roller i Flaskepost fra P og i filmen En, To, Tre Nu samt en større birolle i filmen Comeback. Nu kan den snart 23-årige Roberta skrive uddannet skuespiller på sit visitkort, men hvilken vej vil hun gå, nu hvor et talent som auteur også har listet sig ind.
– Jeg er skuespiller. Det er mit hovedfag. Samtidig er det vigtigt for mig, at jeg ikke skal udleve nogen identitet, om det er som skuespiller eller instruktør. Det, der er vigtigt, er at give mig selv et frirum, hvor jeg laver det, som optager mig, og det jeg synes er interessant. Jeg vil bare gerne være med til at fortælle interessante historier. Lige nu prøver jeg ikke at lægge mig fast. Jeg håber, at jeg kan have friheden til at medvirke på den ene eller den anden måde i projekter, som jeg synes er spændende, men det er selvfølgelig naturligt for mig at gøre igennem skuespil, da der er min store passion, siger Roberta Hilarius Reichhardt.
Hun fortæller, at der er mange lighedspunker mellem at stå bag kameraet som instruktør og at stå på scenen som skuespiller. Hun elsker at samarbejde med en masse mennesker for at nå frem til det bedste resultat.
– Når man skal gestalte en karakter, så er det vigtigt, at man kan sætte sig ind i alle slags mennesker alt efter rollens karakter. På en måde leger jeg djævlens advokat på vegne af karakteren. Det er en ongoing proces i skabelsen af et teaterstykke eller en film. At være skuespiller kræver en oprigtig interesse i mennesker, derudover kræver det, at du altid stiller spørgsmålstegn ved det, du hører, og det, du ser, for at forhindre at fortælle endimensionelle historier. Jeg bliver bange, når der pludselig opstår for stor enighed, fx om en historie man skal fortælle. Så tænker jeg altid, at nu er der noget galt, og der må være noget, vi har overset.
Familien Knutzon og Reichhardt
Den opmærksomme film- og teaterkyndige læser har formentlig bidt mærke i, at efternavnet Reichhardt staves på sammen måde som en af Danmarks mest folkekære skuespillere, nemlig Poul Reichhardt. Og den er god nok.
Skuespilleren bag Flyttemand Olsen i Huset på Christianshavn, op imod 130 filmroller og mindst lige så mange teaterroller ER farfar. Far er skuespiller og tidligere teaterdirektør Peter Reichhardt, mor er dramatiker Line Knutzon, og morfar er skuespiller Lars Knutzon.
– Ja, man kan ikke just kalde mig mønsterbryder. Faktisk er det jo ret uopfindsomt, at jeg valgte skuespillervejen. Som bagerens datter, der bliver bager. Jeg har bare altid været drevet af skuespil. Det har været det naturlige for mig at blive, griner Roberta Hilarius Reichhardt.
Og så er hun ellers et sted, hvor der ikke er så meget at sige andet end det tit er journalisterne, som synes emnet er totalt spændende.
– Jeg har svært ved at reflektere over det. Det er jo mit liv og min opvækst. Men jeg har jo for eksempel aldrig mødt min farfar. Det er sødt og hyggeligt, når folk siger, at de har hørt ham synge Lille Du eller Er Du Dus Med Himlens Fugle, men for mig er det altså meget abstrakt. Nogle gange kan jeg føle, at det slet ikke har noget med mig at gøre, siger Roberta Hilarius Reichhardt.
Til gengæld tror hun, at modermælken med teater betyder, at hun kender livsstilen som skuespiller på godt og ondt. Et job, hvor man ofte arbejder om aftenen, og hvor der den ene måned kan være mange penge, mens der er lavvande den næste måned.
– Jeg tænker, at folk må tage mig som den jeg er. Det er et tillidsspørgsmål. Hvis folk kun engagere mig til en rolle, fordi jeg hedder Reichhardt til efternavn eller er datter af Line Knutzon, så giver det ingen mening. Hvis det er tilfældet, så er det jo i virkeligheden en dårlig teaterdirektør eller en dårlig instruktør. Jeg må tro på, at jeg bliver valgt, fordi jeg kan bidrage med noget, ikke på grund af min familiebaggrund, siger Roberta Hilarius Reichhardt
Knæler og så teater
Nu venter OFF og visningen af Knæler for et større publikum og en jury.
– Da jeg var færdig med filmen i februar, vidste jeg allerede, at jeg gerne ville gøre det igen. Det var virkelig sjovt at skrive manuskriptet og prøve at instruere. Samtidig elsker jeg håndværket som skuespiller, og det at byde ind i nogen andres ramme, men her fik jeg mulighed for at sætte den store ramme selv, hvilket var en anden form for tilfredsstillelse for mig.
Man kan så spørge, hvorfor Knæler ikke blev et teaterstykke? Jeg tror svaret er, at i det her tilfælde gav det bare mening, at Knæler skulle være en film, og så tror jeg, at det er mere naturligt for mig at tænke i den form. Noget er film og noget er teater. Det var ikke en idé, der egnede sig på scenen, siger Roberta Hilarius Reichhardt.
Knælers instruktør kommer først til OFF sidst på ugen for hun er faktisk lige begyndt prøver på forestillingen Jordens Indre på Folketeatret i København – en forestilling, der kommer på turné rundt i landet. Hvad der så skal ske efter dér, står hen i det uvisse.
– Men det har jeg det faktisk rigtigt godt med. Jeg hviler i at vente og ser, hvad der sker. Jeg lever rigtigt godt i ikke at vide, hvad jeg skal, slutter Roberta Hilarius Reichhardt.
Wikipedia:
En knæler er et ikke planteædende insekt, dvs. et rovdyr. Knæleren har en lang slank krop med hjerteformet hoved. Knæleren har fået sit navn, fordi den ligner en bedende i hvilestilling.
Hunnen kan under parring bide hovedet af hannen, fordi der findes et hormon i hovedet, der hæmmer parringen fra hannens side. Så snart hunnen har bidt hovedet af hannen, vil han derfor parre sig uafbrudt, indtil hun efterhånden har ædt ham helt op fra forenden af.
Læs meget mere om OFF her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
