Henrik Frederiksens “Svigt” – en kinesisk æske af autofiktion

af i Bøger/Kultur

BØGER // ANMELDELSE – Det eneste vi med sikkerhed ved i autofiktionen, er, at vi får et subjektivt billede. Vi kan også gætte på, at halvdelen er løgn. Vi ved bare ikke hvilken del. Og når autofiktionen med samme titel som bogen, den optræder i, så bliver en del af en – autofiktiv? – roman af en selvudgiver om en selvudgiver, som ovenikøbet selv pryder forsiden, så …

I Svigt er romanens jeg-fortæller, som vi kender fra Henrik Frederiksens tidligere bøger, fortsat coach/mentor ved siden af sit forfatterskab. Selv om han er selvudgiver, plejer han omgang med folk i forlagsbranchen. Men der er ondt blod imellem dem. Efter et nytårsgilde i hvert fald blod – på hans tøj. Han ved bare ikke hvis blod eller hvorfor.

Heldigvis kommer der lidt penge i kassen fra et job som coach fra en velestimeret forfatter, Henry Grossmann. Grossmann ved, at han også arbejder som mentor for unge, der er kommet skævt ind på livet, så han kobler ham sammen med sin datter, Esther, der er bipolar, men nægter at lade sig medicinere.

Efter indledende modvilje accepterer Esther ham. Dels fordi han ikke lader sig hundse med, dels fordi han også skal hjælpe hende med af få udgivet hendes bog. Hun har næsten færdiggjort et manuskript, der fortæller den sande (eller autofiktive) historie om familien Grossmann.

Fiktion og virkelighed

Forfatteren (altså ham vi kan se på forsiden) Henrik Frederiksen lader sin egen historie blende ind i fiktionen. Det gælder fortællerens markedsføringstrick med selv at sidde i butikker, stormagasiner, supermarkeder og storcentre omkring udgivelsen og tale med folk og signere bøger.

Vi kan spørge os selv, ”og hvad mere”?

Hvad han som selvudgiver måske ikke selv har erfaring med fra forlagene, har han fra andre forfattere. Det er ikke kønt. Som det bliver beskrevet i Svigt. Og det er jo autofiktion.

Det er bestemt ikke fiktion, at psykisk syge finder lindring og mening i kunstneriske udtryk. Umådeholdent alkoholforbrug har heller aldrig forhindret stor litteratur.

Hvem coacher coachen?

Det egentlige plot drejer sig imidlertid om relationen mellem den bipolare Esther, der drikker som et hul i jorden, og fortælleren, der drikker som et hul i jorden – uden selvmedicinering som undskyldning. Mens han skændes med sig selv om, hvor langt hans ansvar for Ester strækker sig, begynder han også at stille spørgsmål til sit ansvar for … sig selv.

Hvor fortælleren i den foregående roman, Utro, var noir-romanens livstrætte iagttager af andres hykleri, begynder han i løbet af Svigt, at få øjnene op for, hvad det er, han dulmer med alkoholen. Man fristes til at spørge, ”hvem coacher coachen”?

Figurer fra tidligere romaner passerer ind og ud af handlingen i sideplots, der både belyser forlagsplottet og fortællerens moralske kvaler med sig selv.

Noir uden krimi

Hvor Utro som nævnt i sin form var en noir-krimi, er Svigt sværere at kategorisere. Noir er den nok, men der bliver ikke begået nogen forbrydelse. I hvert fald ikke en, der er strafbar.

I virkeligheden siger titlen det hele. Det handler om det svigt, Esther blev udsat for i sin barndom (og fortsat bliver udsat for). Der handler om forlagenes svigt af de forfattere, de har antaget – også Esther.

Endelig stiller fortælleren sig selv i nogle interessemodsætninger, der nærmest automatisk vil tvinge ham til før eller siden at svigte nogen. Måske sig selv. Det mest interessante ved Svigt er nok, at fortællerens selvbillede begynder at krakelere.

Læs det med småt

Henrik Frederiksens sprog er letflydende og handlingen bevæger sig hastigt fremad med forfatterens karakteristiske detaljerigdom, når det gælder Københavns gader (og værtshuse). At emnet er forlagsbranchens råddenskab og samfundets og (nogle) familiers svigt af psykisk sårbare unge frem for en forbrydelse, gør ikke den store forskel.

Jeg giver denne leg med sandheder og løgne fire stjerner med på vejen … og en opfordring til altid at læse en kontrakt grundigt igennem, før du skriver under.


Svigt er udkommet
Frederiksens Forlag


Foto: PR.

Steen Blendstrup er freelancejournalist og sexolog. Inden for journalistikken fylder kulturen meget – også i specielle tekstopgaver som manuskript til en reklamefilm for Skønheden og Udyret på Det Ny Teater. Det med sexologien kan du læse mere om på www.flirtmedlivet.dk.

Seneste artikler om Bøger