
KULTURINTERVIEW // VIDEO – I dette sidste afsnit af kulturserien “Svenske tilstande set med danske øjne” taler POV’s Ole Blegvad med orkester- og korschef på Kungliga Operan, Helle Solberg. Efter hendes mening har svenskerne i årevis været mere kulturelt bevidste, end man er i Danmark, og det har medført en vidtforgrenet kulturel infrastruktur. Der er kultur helt ud i den mindste flække, mener hun.
Det siger Helle Solberg, som er orkester- og korchef på Kungliga Operan, der ligger helt centralt i Stockholm med udsigt til både Kongeslottet og Riksdagen. Hun er en af fire kvindelige danske kulturpersoner, der er med i POV’s mini-videoserie ”Svenske tilstande set med danske øjne.”
”Den største forskel på Danmark og Sverige er, at svenskerne er lidt mere forsigtige og tænker sig om en ekstra gang, mens danskerne er lidt mere fremme i skoen.”
Hvordan ser det ud, hvis man bor, arbejder og lever i vores store naboland?
POV’s Ole Blegvad har flere svenske venner og har ofte tænkt, at deres syn på Sverige er et helt andet end det billede, han får gennem de danske medier. Begrebet ”svenske tilstande” bliver brugt som et negativt skræmmebillede i de danske medier og af ganske mange danske politikere.
I Danmark kan vi godt lide at bruge Sverige som det dårlige eksempel, når vi taler om behandlingen af flygtninge og indvandrere, kvinders rolle, Systembolaget, Metoo-debatten og politisk korrekthed. Men hvordan ser det ud, hvis man bor, arbejder og lever i vores store naboland?
Den 11. september 2022 er der valg til Sveriges Riksdag. Filmene kan være med til at give dig et lidt anderledes indblik i dagens Sverige.
I denne fjerde og sidste film kan du møde Helle Solberg. Hun er uddannet komponist i London på London University, Goldsmith’s College i 1992 og på The Royal College of Music i 1997. Helle Solberg er svensk gift, så hurtigt gik turen til Sverige. Hun har arbejdet i flere musikhuse i Sverige, men har siden 2015 været orkesterchef på Kungliga Operan, der svarer til Det Kongelige Teater.
Se og hør Helle Solberg i filmen her:
Svenske tilstande set med danske øjne
Se også de øvrige video-interview i serien:
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
![]()








og