BØGER // ANMELDELSE – Salman Rushdies nye roman Sejrens By forbinder historie, mytologi og fantastiske elementer og viser den sejrrige kraft i ord og historier. Samtidig er det en roman til tiden, der spejler aktuelle globale konflikter mellem tradition og modernitet, mellem puritanisme og seksuel mangfoldighed, og måske også mellem øst og vest, skriver Flemming Kloster Poulsen.
Salman Rushdies nye roman, Sejrens By, er først og fremmest båret af en vision om frihed og fortællingens kraft, skrevet med et varmt og muntert overskud. Hans fabulerende fortællekunst har et stort vingefang og forbinder den personlige historie med det store perspektiv og strækker sig henover adskillige generationer.
Her er farverige menneskeliv, historiske begivenheder og mytologi vævet sammen med dyr, der kan tale, og kvinder, der kan løbe op ad lodrette vægge. Tilsammen giver fortællingen et stort billede af mennesket på godt og ondt, en fabel, et eventyr, der viser kvinder og mænd i krig, kærlighed og eksistentiel livsforståelse, både når de er bedst, og ikke mindst når de er værst.
Samtidig er det en roman til tiden, der spejler nutidens verdensomspændende konflikter mellem tradition og modernitet, mellem puritanisme og seksuel mangfoldighed. Måske også en konflikt mellem øst og vest. Det er komplicerede temaer i højt gear, som også reflekterer Salman Rushdies egen skæbne og kamp, siden han i 1988 blev ramt af den iranske ayatollah Khomeinis fatwa.
Dog var bogen skrevet helt færdig inden det seneste attentat mod Rushdie i august 2022, hvor han mistede synet på et øje og brugen af den ene hånd.
En profetinde og mirakelmager
Romanen handler om profetinden og mirakelmageren Pampa Kampana, som bliver 247 år gammel, og vi følger hendes livs mange op- og nedture. Hendes historie foregår i Sydindien og begynder i 1400-tallet, og bogen er støbt i den indiske historie og mytologi.
Ved slutningen af sit lange liv sidder Pampa blind og gammel i et hjørne af huset og dikterer sin historie, mens en prinsesse nedskriver den. Hun kalder skriftet ‘Sejr og Nederlag’ og gemmer det i en lerkrukke. Det er denne historie, som fortælleren Salman Rushdie – ‘en skrøneskriver’ – nu fire-fem århundreder senere har fundet, og som han genfortæller i redigeret form til “underholdning og opbyggelse for nutidens læsere.”
Mens man læser, kommer man til at tænke på ikke kun den islamiske fundamentalisme, men også Putins autokrati og Trumps antidemokratiske bevægelse i USA
Efter at Pampa som 9-årig har set sin mor frivilligt blive brændt på sin mands ligbål, bliver hun et redskab for guddommelige kræfter, og en gudinde begynder at tale gennem hende. Hun får magiske evner, og ud af en sæk sædekorn skaber hun byen Bisnaga og dens mennesker, og hun hvisker historier i deres ører, så de bliver levende med hver deres egen individuelle historie.
Gudinden giver desuden Pampa den opgave at gøre Bisnaga til et samfund, “hvor mænd ser kvinder på en ny måde,” og hvor kvinder får uddannelse og lige rettigheder med mænd. Aldrig mere skal en kvinde lade sig brænde på sin mands ligbål.
Puritanisme versus seksuel mangfoldighed
Romanens centrale tema er spørgsmålet, som bliver stillet på bogens første sider: Hvordan skal vi leve, hvad er et godt liv? Og Rushdie gennemspiller spørgsmålet (og sit svar) ved at fortælle om den uophørlige kamp mellem på den ene side puritanisme, intolerance og religiøs kontrol og på den anden side fortællingens poesi, frihed og seksuel glæde.
Rushdie maler på det store lærred. Han tager fat i indisk og muslimsk religion, tradition og historie, væver det sammen til en protest mod religiøs fanatisme og kontrol – og en kritik af snæver, lukket nationalisme, og mens man læser, kommer man til at tænke på ikke kun den islamiske fundamentalisme, men også Putins autokrati og Trumps antidemokratiske bevægelse i USA.
Hovedpersonen Pampa sætter i stedet kunstens og poesiens nødvendighed som fokus for et sundt samfund. Det kan lyde 60’er-idealistisk, men Salman Rushdies Sejrens By indeholder også en grum realisme. Gang på gang støder idealerne mod virkelighedens uperfekte mennesker med intriger, jalousi, magtkampe, mord og blodige krige, og Pampa bliver nødt til at forsone sig med de menneskelige realiteter.
Som det siges et sted: “Jeg lærte, at verden er uendelig i sin skønhed, men også ubarmhjertig, ikke tilgiver, er grådig, ligeglad og grusom. Jeg lærte at kærligheden som regel er fraværende, og når den melder sig, er den som regel også ustadig, flygtig og til sidst utilfredsstillende.” Måske er det sådan, menneskehedens historie er: Den korte illusion om lykkelige sejre i et langt forløb af bitre, desillusionerede nederlag.
Fortællelysten er stor, og en glimt-i-øjet humor spiller med overalt i bogen. Men andre steder går fortællelysten over gevind
Men der er en triumf i, at historien om Pampa overlever, og nu efter 4-5 århundreder igen bliver fortalt. Det er et vidnesbyrd om fortællingens kraft og det levende ords skabende evne. Som det hedder i bogens allersidste linje: “Ordene er de eneste sejrherrer.”
Tilsammen er det en poetisk vision af, at de gode ord og fortællinger vil bestå i en verden, hvor både dumhed, død og ødelæggelse tilsyneladende vinder.
Mænd og kvinder i Sejrens by
Også mand-kvinde temaet løber som en rød tråd gennem fortællingen. Pampa har altid troet på, at en kvinde kan slå rod i sig selv og ikke behøver definere sig ved at stå ved siden af nogen mand, ikke engang en konge. Da hun på magisk vis holder sig vital og stærk langt det meste af sit 247-årige liv, når hun at have mange forskellige ægtemænd og elskere. Og den frihed, hun selv praktiserer, kæmper hun for at realisere i Bisnaga for alle kvinder.
“En mand som ved, hvem han er, er guld værd,” hedder det. Men ellers er fortællingen generelt kritisk over for mændene. Pampas tre døtre er fremsynede, videnskabsorienterede og krigere samtidig. Hvorimod hendes sønner skaber religiøs intolerance og fanatisme. Døtrene har også arvet noget af hendes magiske evner og sans for religiøse og poetiske fortællinger. For sønnerne er religion ikke andet end et middel til magt og social kontrol.
Men Pampa erkender også: “Hvad jeg ved, er, at jeg er en dårlig mor, og mine sønner og døtre vil alle sammen give mig ret i den konstatering. “ Det har hun ret i, men hun siger også: “Kærlighed er aldrig spildt.” Når mand og kvinde forenes, bliver essensen igen hel og fuldstændig og den fysiske elskovsakt udtrykker en åndelig helhed.
Sproglig rigdom men unødvendige sidehistorier
Jeg læste først romanen på engelsk og fandt det vanskeligt at overskue menageriet af indiske navne og de mange vildtvoksende fortællinger. Men da jeg fik Johannes Riis’ danske oversættelse i hånden, udviklede læsningen sig til en underholdende og opbyggelig oplevelse. Oversættelsen er stilsikker, hvor især det overskudsagtige og muntert fabulerende om verdens dårskab er godt ramt.
Salman Rushdie har et meget smukt sprog, som det er en udelt nydelse at læse. Hans prosa er kompleks og polyfon og udfolder en stor sproglig rigdom. Under læsningen havde jeg fornemmelsen af at flyde fuldstændig ubesværet fra sætning til sætning, fra afsnit til afsnit.
Fortællelysten er stor, og en glimt-i-øjet humor spiller med overalt i bogen. Men andre steder går fortællelysten over gevind, som f.eks. i unødvendigt lange og detaljerede sidehistorier og refleksioner om intriger ved hoffet og Bisnagas krige med nabostaterne, som kan føles trættende, ikke mindst på grund af de mange forskellige indiske navne, som det på et tidspunkt bliver umuligt at holde styr på.
Hen imod sit livs afslutning udtrykker Pampa et eksistentielt ønske: “Jeg ønsker at min sande natur skal blive anerkendt. Jeg vil ikke være usynlig. Jeg vil ses.” Hun vil ses som den magiske skabning, hun er, et menneske med en gudinde boende i sig, som havde skabt et imperium af en sæk frø og hvisket dets historie i dets øre og gjort det virkeligt.
Netop dét er til fulde lykkedes for Salman Rushdie. Han har gjort profetinden og mirakelmageren Pampa synlig i en både underholdende og opbyggelig historie, han har hvisket hendes historie til nutidens læsere og dermed videregivet troen på fortællingens og ordenes magiske evne til at skabe og forandre og udvide menneskers liv.
Læs mere POV kultur i Kulturlisten hver fredag. Find den seneste udgave her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
