Susanne Bier fylder 60: Verdensdame med tæft for menneskeligt drama

Thomas Vilhelm 15.04.2020

FILM // NAVNE – Oscar, Golden Globe, Emmy Award, Robert- og Bodilpriser, Ridder af Dannebrog plus andre udnævnelser – dagens runde fødselar har opnået det meste i ind- og udland som filminstruktør, men det krævede tilløb og nogle slemme smuttere, før succesen af enorme dimensioner for alvor indfandt sig.

Susanne Bier er født i København og opvokset i et jødisk hjem. I 1978 drog hun til Israel for at studere religion og senere arkitektur. Sidstnævnte studier fortsatte i London, før det i 1983 lykkedes at blive optaget på Filmskolen i København. 27 år gammel leverede Bier sin afgangsfilm ‘De saliges ø’ inspireret af Dreyers skæbnetunge stil.

Den slog hun dog væk fra med spillefilmsdebuten i 1991, ‘Freud flytter hjemmefra’, med Ghita Nørby i hovedrollen. Den er indspillet i Sverige og fik ligeledes premiere i Danmark. Lidt over 80.000 så den sammenlagt i de to lande, men endnu værre gik det for efterfølgeren ‘Det bliver i familien’ (1994) produceret af det nyetablerede Zentropa.

Familien, der ideelt set burde være rammen om tryghed, nærhed og kærlighed, bliver i Susanne Biers univers udsat for et voldsomt indre som ydre pres. Sammenbruddet lurer om hjørnet i de følelsesstærke melodramatiske satsninger, og verden udenfor banker ofte på med krig, nød og katastrofer

Filmen lokkede under 10.000 i biografmørket, og Biers anden svenske satsning, ‘Pensionat Oskar’ (1995), blev ikke sat på repertoiret i Danmark. Noget bedre gik det for den absolut ikke uefne og samfundsrelevante gyser ‘Sekten’ (1997) med Zentropa som hovedproducent.

Men den træfsikre komedie ‘Den eneste ene’, (1999) der blev set af omkring 850.000 kinogængere og gjorde Bier til et household name, røg dog Zentropas næse forbi til Aalbæk & Co’s frustration. Den løb Sandrew Metronome med i stedet og tjente kassen i stor stil.

Den nye guldfugl i dansk film måtte hives tilbage til folden og som led i en fast samarbejdsaftale, skulle Zentropa vise deres duelighed med at få Biers film afsat til udlandet, hvilket ikke var lykkedes for Sandrew Metronome med ‘Den eneste ene’.

Bier stod bag den ottende dogmefilm i rækken, det smertefulde trekantsdrama ‘Elsker dig for evigt’ (2002). Knap en halv million danskere så med. Over 400.000 fulgte i de øvrige europæiske biografer. Det begyndte at ligne noget.

Brødre, bryllup og en Oscar-nominering

Mange af Susanne Biers film har familien i centrum, uden der dog er tale om nogen ‘Far til fire’ idyl – tværtimod.

Familien, der ideelt set burde være rammen om tryghed, nærhed og kærlighed, bliver i instruktørens univers udsat for et voldsomt indre som ydre pres. Sammenbruddet lurer om hjørnet i de følelsesstærke melodramatiske satsninger, og verden udenfor banker ofte på med krig, nød og katastrofer.

Krigens gru i Afghanistan opleves på nært hold af en dansk major i ‘Brødre’ (2004) spillet af Ulrich Thomsen. Herfra eskalerer handlingen mod et voldsomt klimaks. ‘Brødre’ blev kun overgået det år af en anden film med politiske under- og overtoner, nemlig ‘Kongekabalen’. ‘Brødre’ modtog fine udenlandske anmeldelser og tjente millioner hjem i USA og England.

Nu skulle der satses endnu større – og det blev der. I ‘Efter brylluppet’ (2006) rykker den globale virkelighed atter tæt på kernefamilielivet. Store donationer til et børnehjem i Indien er omdrejningspunktet, hvor en rigmand og en idealist støder sammen. Intense nærbilleder af de medvirkendes hænder og øjne udfordrer publikum til at tage stilling: Hvem blinker først, og hvem kan man stole på?

Bier havde fået styr på sine virkemidler og fortællergreb, hvilket Oscar-komiteen ligeledes kunne se. ‘Brødre’ blev i slutningen af januar 2007 til Zentropas udelte jubel nomineret til en Oscar for ‘Bedste ikke-engelsksprogede film’, men tabte forventeligt til den tyske og internationale kæmpesucces ‘De andres liv’ et valg, der dårligt kan udsættes noget på.

Oscar og Golden Globe for ‘Hævnen’

Under arbejdet med min blanding af reportagebog og ‘fluen på væggen’-krønike ‘Filmbyen’ fulgte jeg miljøet omkring Zentropa fra februar 2006 til juni/juli 2007. Ærgerligt nok var Bier den eneste af samtlige instruktører, jeg spurgte, som sagde nej til et længere interview til trods for behørige anstrengelser, men jeg talte med et par af hendes producere og nære veninder i branchen samt den altid bramfrie ‘direktøren for det hele’, Peter Aalbæk.

Jeg hilste dog kort på den omsværmede og flotte Bier under Zentropas julefrokost i 2006, der er berømt og berygtet for vilde udskejelser og til tider bizart grænseoverskridende humor. Bier er en kvinde af format og pondus, som kan være diktatorisk, enerådende og temperamentsfuld, men ligeledes det modsatte.

Det skal blive spændende at se, hvad fremtiden for den ukronede dronning af dansk film mon bringer

I 2007 havde Biers første amerikanske flm ‘Things We Lost In The Fire’ premiere med Halle Berry og Benicio del Toro i hovedrollerne. Den blev produceret af Sam Mendes for DreamWorks Pictures. Mendes er kendt for ‘American Beauty’ og bestemt ingen hvem som helst. ‘Things…’ klarede sig ok, dog blev det næste store svendestykke i karrieren optaget i Danmark, nemlig ‘Hævnen’.

Den modtog både en Golden Globe og en Oscar for bedste udenlandske film i 2011 – en totaltriumf for såvel Bier, Zentropa og danske film generelt. En nødhjælpsorganisation i Afrika danner rammen om det knugende og fortættede drama, der gik durk i hjertet hos anmeldere og publikum.

Opturen fortsatte med den dansk/engelske romantiske komedie ‘Den skaldede frisør’, der blandt andet havde Bond-skuespilleren Pierce Brosnan på rollelisten. Hundredetusindevis løste billet og sikrede økonomisk gevinst påny.

Større succes, flere priser og Netflix

I 2014 fulgte endnu en amerikansk produktion, ‘Serena’, før Bier året efter begik sin foreløbigt sidste danske film, thrilleren ‘En chance til’ med ‘Nikolaj Coster-Waldau, Nikolaj Lie Kaas, Ulrich Thomsen og norsk/svenske Maria Bonnevie i de bærende roller.

Miniserien ‘Natportieren’ beregnet for tv-visning blev en rost verdenssucces og udløste en mindre syndflod af nomineringer og priser heraf imponerende 12 Primetime Emmy Awards, hvor Bier vandt for Bedste Instruktion. Desuden vandt serien tre ud af fire mulige priser ved Golden Globe-festen.

Tæt på julen 2018 viste Netflix Biers seneste film ‘Bird box’ produceret for den amerikanske online streaming tjeneste. ‘Bird box’ gik rent hjem og er en genrehybrid af drama, gys og science fiction.

Det skal blive spændende at se, hvad fremtiden for den ukronede dronning af dansk film mon bringer.

Stort tillykke med den runde dag, Susanne Bier og tak for god underholdning med lige dele kærlig, klog og kritisk kant.

LÆS FLERE ARTIKLER AF THOMAS VILHELM HER.

Foto: Wikimedia Commons.