SU-reform: på vej mod norske tilstande

Nils-Christian Nilson 19.10.2016

Lånefinansierede studier giver store problemer med effektivitet, gennemløb og frafald, viser norske undersøgelser af modellen. Ikke desto mindre arbejder regeringen netop på at indføre norske tilstande i Danmark. En mere lånefinansieret uddannelsesstøtte går især ud over de studerende, der kommer fra de dårligst stillede økonomiske lag, påpeger formændene for de danske og norske studenterråd overfor POV International.

Siden Norge i 1990 gik over til overvejende at finansiere studerende ved lån, har uddannelsessystemet kæmpet med store problemer. I 2002 skulle en kvalitetsreform rette op på problemerne, men Riksrevisjonen har i en rapport fra 2015 konkluderet, at bestræbelserne stort set er slået fejl.

I Danmark er der ikke desto mindre ved at være bred enighed om, at ’fremdriftsreformen’, der presser de studerende tidsmæssigt, også skal følges op af en mere lånefinansieret uddannelsesstøtte, der bl.a. vil føre til mere erhvervsarbejde og risiko for studiegæld. Uanset at en OECD-analyse viser, at den danske stipendieordning har fordele i forhold til den norske låneordning. 41 procent af de norske studerende giver op, mens det kun er ca. 19 procent i Danmark.

’Svag gennemførelse og frafald har konsekvenser i form af økonomisk og tidsmæssigt tab for den enkelte student, uddannelsesinstitutioner og samfundet’ – Riksrevisjonen Norge

I 2015-undersøgelsen konkluderer Riksrevisjonen på side 8 bl.a.: ’Den svage gennemførelse er efter Riksrevisjonens vurdering uheldig. Det er et betydeligt ressourcetab for både samfundet, uddannelsesinstitutionerne og den enkelte student’.

Et andet sted (p. 37) hedder det: ’Evalueringer og indikatorer tyder på at uddannelseskvaliteten i Norge samlet set er for lav. Samtidig bliver der peget på, at Norge er blandt de OECD-lande, der har lavest gennemførelse af højere uddannelse. Gennemførelse anses for at være en central indikator på kvalitet i de højere uddannelser og er et nationalt styringsparameter. Svag gennemførelse og frafald har konsekvenser i form af økonomisk og tidsmæssigt tab for den enkelte student, uddannelsesinstitutioner og samfundet’.

Riksrevisjonen har alene set på, hvordan uddannelsesforløbet kan forbedres ved en bedre planlægning, mere kvalitet i uddannelsen og nye eksamenskrav. Den har således ikke set på, om en ændring af låneordningerne kan have en gavnlig effekt. Det lå ikke inden for opgavens rammer.

Men der peges på, at erhvervsarbejde er en stor hindring (p. 53): ’Flere af institutionerne peger i interviews på, at studenter, som har familie- eller jobforpligtelser ved siden af studierne, har vanskeligt ved at holde den forventede progression i studierne’.

’Otte ud af ti må arbejde ved siden af studierne, og selv om det er ungdom fra lavere sociale lag, som har størst behov for studiestøtten, så er det ungdom fra højere sociale lag, som optager flest lån’ – Marianne Andenæs, formand for Norsk Studentorganisasjon.

Universitetet i Nordland peger også på, at der mangler studiemiljø (p. 56): ’Ifølge universitetet har samfundsfagene mange voksne studenter som både har arbejde og familie i tillæg til studierne, og som sjældent er på universitetsområdet uden for undervisningstidspunkterne. Dette medfører, at de unge studerende ikke finder et tilstrækkelig godt studentermiljø inden for deres fag, noget som i næste omgang fører til et højt frafald fra de samfundsvidenskabelige fag’.

De økonomisk svageste unge betaler prisen

Formanden for Norsk Studentorganisasjon, Marianne Andenæs, siger til POV International, at ’låneordningen har skabt vanskeligheder for de lavere sociale lag. Otte ud af ti må arbejde ved siden af studierne, og selv om det er ungdom fra lavere sociale lag, som har størst behov for studiestøtten, så er det ungdom fra højere sociale lag, som optager flest lån’.

Tendensen støttes af undersøgelser i andre lande, bl.a. Tyskland, og årsagen er, at gældsspøgelset er mere truende for unge, der er vokset op i en familie med en lav husstandsindkomst. Studerende med veluddannede forældre er mere tilbøjelige til at optage lån, også i en forventning om en lykkelig gennemførelse af studiet. Desuden kan forældrene bedre støtte de unge under studiet, både økonomisk og uddannelsesmæssigt.

I en anden norsk undersøgelse hedder det: ’Gældsaversionen kan både være et udtryk for en fysisk realitet og for en psykisk opfattelse. Det at tage en højere uddannelse kan i sig selv opfattes som et stort usikkert skridt, hvor udbyttet er usikkert. Også de økonomiske konsekvenserne af at optage studielån kan være usikre. Med usikkerhed knyttet til både fremtidig indtægt og gældsbyrde, kan optagelse af studielån fortone sig som noget nok så risikofyldt’.

I 2011 havde 560.000 nordmænd i gennemsnit en studiegæld på 900.000 kr., men mange havde svært ved at klare tilbagebetalingen. En stor del af gruppen, der er sendt til inkasso af den statslige lånekasse, er unge, enlige mænd fra lavere sociale lag, som ikke nåede at fuldføre deres uddannelse. Deres studiegæld er typisk forholdsvis lav, tit omkring 300.000-400.000 kr., men den overstiger langt deres indtjeningsevne. I 2009 havde lidt over 20.000 tidligere studerende fået en inkassosag på halsen. I gennemsnit oversteg deres gæld deres årsindkomst seks gange.

’Nogen bliver hårdt ramt, fordi de ikke har mulighed for at supplere studiestøtten med arbejdsindtægt, så det kun kan hænge sammen, hvis forældrene hjælper økonomisk’ – Yasmin Davali, formand for Danske Studerendes Fællesråd

En omlægning fra primært stipendier til studielån i Danmark vil gradvist føre til norske tilstande. De, der har størst behov for studielån, er bange for at løbe risikoen og tvinges derfor ud i et erhvervsarbejde, der fjerner dem fra studiemiljøet, både i forhold til omgangen med andre elever, men også i forhold til kontakten med lærerne.

Formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Yasmin Davali. Foto: DSF.

Formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Yasmin Davali, siger til POV International: ’Den kommende reform vil ramme os alle, hvis vi ønsker en videregående uddannelse, men det går især ud over unge med en svagere økonomisk baggrund. Nogen bliver hårdt ramt, fordi de ikke har mulighed for at supplere studiestøtten med arbejdsindtægt, så det kun kan hænge sammen, hvis forældrene hjælper økonomisk. Hver fjerde studerende må bruge hele uddannelsesstøtten til husleje, for lejepriserne er eksploderet især i Hovedstadsområdet, Aarhus og Odense’.

Forhandlingerne om en ny form for uddannelsesstøtte starter efter det kommende valg, fordi den nuværende ordning er bundet op af et forlig, som man traditionelt kan opsige til udløb efter et valg.

Topfoto: Pixabay, Creative Commons.

Nils-Christian Nilson går under navnet Nille. Han startede sin journalistiske karriere som elev på Middelfart Venstreblad i 1962. Som han siger "mesterlæren var ikke så dårlig." I 1963 startede han på Politiken, hvor han bla. arbejdede som Tysklandskorrespondent fra 1978-1981. Fra 1987 - 2015 var han ansat på Ekstra Bladet på en række redaktioner herunder den politiske. I dag er han fraskilt, bor i ejerlejlighed på Frederiksberg, spiller en masse squash og giver 30-40 år væk på banen. Foretrukne feriebeskæftigelse er cykelture i Kretas bjerge (75 km/t nedad) eller bjergvandringer på Gran Canaria (helst ikke mere end 800 højdemeter). Læser en masse historisk litteratur, og det er en undskyldning for spændingsromanerne. Som journalist har han især beskæftiget sig med arbejdsmarkedsforhold, dansk politik og udenrigspolitik, afbrudt af ca. 10 år som redaktionssekretær.