Temabeskrivelse
Anmeldelsen er en klassisk journalistisk genre, hvor læserne har mulighed for at vurdere skribentens evne til at udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst og til at anvende anmeldelsen som skriftlig formidlingsform. Når man analyserer anmeldelser som tekster, er det muligt at undersøge sammenhængen mellem indhold og funktion og gå i dialog med teksten om virkemidler og formål.
Anmelderen kan indtage forskellige roller, uanset om der bliver anmeldt litteratur, film, bøger, restauranter eller noget helt femte. Anmelderne kan optræde som:
- smagsdommeren/kritikeren, hvis mål er at vurdere og fremme kunsten
- forbrugervejlederen, hvis mål er at orientere læserne om oplevelsen
- underholderen, hvis mål er at skrive læseværdig artikel
Ofte optræder anmelderen i flere eller alle tre roller, og samtidig kan de perspektivere anmeldelsen i det kommercielle samspil med producenterne af film, teater, bøger, musik, spil og så videre, fordi antallet af stjerner (m.m.) som regel indgår i markedsføringen (og for den sags skyld i Trustpilot og på Google – for at perspektivere den klassiske anmeldelse i forhold til vores mange kommunikationsplatforme).
Dette tema lægger op til en diskussion af hvordan man bruger anmeldelser, og hvordan man selv ville formidle oplevelsen af en koncert, en film, et teaterstykke, eller en bog. Det giver også mulighed for at analysere/anmelde anmeldelserne.
Temaet kan eventuelt anvendes sammen med det relaterede tema “Teateranmeldelser – klassikere og moderne kønsroller”.
Temaet er beregnet til at kunne bruges i dansk og dramatik.
Faglig anvendelse
Temaet kan anvendes i dansk og dramatik.
I forhold til dansk berører temaet følgende dele af kernestoffet indenfor området ”sproglige perspektiver”:
- sproglig analyse, fortolkning og vurdering
- retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
Temaet berører følgende dele af kernestoffet i forhold til området ”mediemæssige perspektiver”:
- kommunikationsanalyse
- medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
- analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
Temaet understøtter følgende områder af de faglige mål:
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
- navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
Temaet understøtter desuden, at “eleverne skal have kendskab til nutidens mediebillede og kunne reflektere over det på baggrund af konkrete eksempler, problemstillinger eller cases, samt at eleverne skal kunne forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt udvikle evnen til at kunne deltage og bidrage til digitale fællesskaber på fx sociale medier”.
I forhold til dramatik berører temaet følgende dele af kernestoffet:
- grundlæggende principper for reception af og erkendelse gennem kunst
- mindst to væsensforskellige teatertraditioner med indbyrdes historisk spredning
- den levende teaterforestilling og andre performative udtryk set i en kulturel og global kontekst
Temaet understøtter følgende områder af de faglige mål:
- analysere egne og andres sceniske udtryk med centrale fagbegreber
- reflektere over den skabende proces og produktet
- forstå og anvende centrale teknikker fra forskellige scenekunsttraditioner
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
POV artikler
- Begge anmeldere giver 6 stjerner: Undersøg anmeldernes baggrund, redegør for deres overvejelser frem til bedømmelsen, og diskutér hvilken anmeldelse, der giver dig mest lyst til at se forestillingen
- Læs nogle af de omtalte digte og diskutér om du læser de samme følelser ind i dem, som omtales i anmeldelserne. Sammenlign evt. med fremførelserne i de to videoklip
- Redegør for de mekanismer som Sort Samvittighed bruger i deres fortolkning af teksterne der indgår i stykket
- Analysér om den dramatiserede form tilfører stoffet (digtene) noget, og om denne fortolkning kan opfattes som autoritativ
- Ingen af ovenstående anmeldelser har fået stjerner hos POV. Diskutér hvor mange stjerner du ville ”oversætte” anmeldelserne til, og sammenlign med hvor mange stjerner andre anmeldere har givet til de samme stykker.
- Analysér hvilke forskelle og ligheder der er mellem de forskellige anmeldelser af de samme stykker
- Redegør for den kommercielle anvendelse af anmeldelser/stjerner
- Diskutér i hvilket omfang stjerner i anmeldelser har betydning for din læsning af anmeldelsen
- Diskuér i hvilket omfang du bruger/lader dig påvirke af stjerner i dit forbrug af kunst/underholdning
Supplerende links
Supplerende links til anmeldelserne af teaterstykket I et forhold opført af Sort Samvittighed.
Anmeldelse af “I et forhold” bragt i Dagbladet Information
Supplerende links til anmeldelserne af teaterstykkerne SMASK på Mungo Park, Stolthed og fordom på Betty Nansen Teatret, og Hudløs på Mungo Park:
Anmeldelse af Stolthed of fordom bragt på www.detskuduse.dk
Anmeldelse af Hudløs bragt på www.iscene.dk






og