Temabeskrivelse
I de seneste årtier har diskussionerne om indvandring, integration, assimilering, danske værdier og hvad det egentlig vil sige at være dansk været et de mest konfliktfyldte politik- og debatemner i Danmark. Emnet, eller rettere emnekredsen, er kompleks, og omfatter politiske, sociale, religiøse og kulturelle aspekter.
Men hvornår er man egentlig dansk, og kan det gradbøjes? Er det for den enkelte et spørgsmål om fødested, ophav, religion, etnicitet eller noget helt femte?
Dette tema ser på spørgsmålet “hvornår er en person dansk?” ud fra en række forskellige perspektiver. De strækker sig fra et koreansk adoptivbarns oplevelser til, hvilke krav en udlænding skal opfylde for at opnå dansk statsborgerskab.
Temaet giver dermed mulighed for at analysere og diskutere forskellige definitioner af hvornår “en person er dansk”. Dermed gør temaet det muligt for eleverne at forholde sig kritisk til og deltage i den politiske og kulturelle debat om samme emne.
Temaet kan eventuelt anvendes sammen med de relaterede temaer “Dansk identitet set fra udlandet” og “Dansk identitet, kultur og samfundsorganisering”.
Faglig anvendelse
Temaet kan anvendes samfundsfag, hvor det berører følgende dele af kernestoffet:
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
Temaet bidrager til at opfylde følgende faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materiale-typer til at dokumentere faglige sammenhænge
- undersøge aktuelle politiske beslutninger
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
POV artikler
Hvis man som udlænding ønsker at blive dansk statsborger, skal man opfylde en række krav. De fremgår af Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside, som du finder under “Supplerende link” nedenfor. Læs desuden artiklen “Kontroversielt eller en kop dialog kaffe?”, som du finder under “Supplerende links” nedenfor.
- Redegør for hovedpunkterne i betingelsernes for at kunne opnå dansk statsborgerskab
- Diskutér om betingelserne er for lempelige, rimelige eller for krævende
- Diskutér om en udlænding “er blevet dansk” når vedkommende har opfyldt betingelserne
- Fremlæg din begrundede holdning til, at det fra december 2024 er muligt for Folketingets Indfødsretsudvalg at invitere ansøgere til en uddybende samtale, selvom de opfylder de øvrige formelle krav, hvis de pågældende for eksempel har ytret sig på sociale medier på en måde som udvalget anser for at stride mod grundlæggende danske værdier
Tag “Indfødsretsprøven” som der er link til under “Supplerende links” nedenfor. Bestod du? Analysér hvilke typer af emner, der bliver spurgt til i prøven, og diskutér om det er rimeligt, at man skal bestå prøven for at kunne søge om dansk statsborgerskab
- Redegør kort for forfatterens livshistorie
- Redegør for hvad der ligger bag forfatterens konklusion om, at han “aldrig bliver dansker”
- Diskutér forskellene i forfatterens status som “dansk”, når man vurderer det ud fra henholdsvis hans egen livsforløb, hans statsborgerlige status og dele af omverdenens opfattelse af ham
- Redegør for de interviewede forskeres forklaring på nationalismens vækst i det 21. århundrede
- Redegør for Lucas Hultgrens og Rasmus Ulstrups syn på, hvad der udgør “danskhed”. Sammenlign dette med synspunktet hos Kashif Ahmad
- Diskutér om Lucas Hultgrens, Rasmus Ulstrups og Kashif Ahmads syn på, hvad der udgør “danskhed” kan bruges til at definere, “hvem der er dansk”
- Redegør for hvorfor forfatteren mener, at en gruppe danskere er blevet “statsborgere af anden klasse”
- Redegør for Uffe Gardels modargument og forfatterens svar på dette. Diskutér hvem af de to debattører, som du er mest enig med
- Redegør for Danmarks Statistiks betegnelser ”indvandrere og efterkommere” og ”befolkningen som helhed”.
- Redegør for forfatterens syn på forskellen mellem “integration” og “assimilering”
- Redegør for hvad forfatteren mener med begrebet “Assimilationens paradoks”. Diskutér om du er enig med forfatterens synspunkt
- Diskutér hvilke konsekvenser begreberne “integration” og “assimilering” har for definitionen af, hvem der “er dansk”
Supplerende links
Opslaget “assimilation” i www.lex.dk
Artiklen “Er tv-serien Matador overhovedet dansk?” fra POV International
og