Temabeskrivelse
Klimaforandringer er måske dette århundredes største globale udfordring, der går på tværs af landegrænser, magtpolitik og politiske ideologier. Vejret og klimaet angår os alle, og hvis en tornado raser eller hele områder enten oversvømmes eller rammes af tørke, er naturen ligeglad med, om de mennesker, der bebor området eller de virksomheder, der ligger der mener, at klimaforandringerne er menneskeskabte eller naturfænomener.
Dette tema ser på nogle nye eksempler på markante forandringer i vejret, hvordan disse forandringer rammer forskelligt i forskellige dele af verden og mulige konsekvenser samt videnskabelige bud på forklaringer heraf.
Temaet kan anvendes i naturgeografi, samfundsfag og engelsk
Faglig anvendelse
I forhold til naturgeografi berører det følgende områder af kernestoffet:
- Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
- Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
- Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologi og energiforbrug
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
Materialet opfylder følgende punkter i de faglige mål:
- identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
- give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer
- indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
- forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
- formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder
- demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
I forhold til engelsk og samfundsfag kan de eksterne links bruges som supplerende materiale, hvor det hjælper eleverne med til at analysere og fortolke teksterne inden for forskellige genrer samt sætte den enkelte tekst ind i kulturelle, interkulturelle, historiske, litterære og samfundsmæssige sammenhænge.
Materialet uddyber og perspektiverer dermed kernestoffet samt udvider den faglige horisont, så eleverne opfylder de faglige mål.
POV artikler
- Redegør for begrebet “tropisk orkan”
- Redegør for orkaners opståen
- Er der sammenhæng mellem højere temperaturer og antallet af orkaner?
- Redegør for, hvad permafrosten består af, og hvordan den er opstået
- Forklar hvorfor forskerne er bekymrede for, at permafrosten tør
- Forklar hvorfor der ophobes CO2 i jorden, når klimaet bliver vådt
- Forklar hvorfor det er vanskeligt at udregne, hvilke klimakonsekvenser det har, at permafrosten tør op
- Redegør for hvordan man har mindsket dødeligheden ved naturkatastrofer
- Analysér hvorfor dødeligheden er højere ved naturkatastrofer i det globale syd end andre steder
- Redegør for hvilken betydning temperaturforskelle mellem nat og dag har for tordenstorme og skybrud
- Redegør for hvad der kan have indflydelse på temperaturforskellen mellem nat og dag
- Redegør for hvordan torden opstår
- Redegør for hvilke klimaforandringer der opleves i São Paulo, og hvordan de påvirker dagligdagen
- Redegør for hovedpunkterne i São Paulo kommunes klimaplan
- Analyser hvilke ligheder og forskelle der er mellem klimaforandringerne i São Paulo og i Danmark
- Diskutér hvilke muligheder São Paulo har for at nå i mål med ambitionen om at være C02-neutral i 2050 og diskuter forskelle og ligheder med situationen i Danmark
Supplerende artikler:
Artiklen “Australien brænder: Det er svært at forstå omfanget af katastrofen” fra POV International
Explainer fra Reuters: How climate change is fuelling hurricanes
NPR: Climate change likely helped cause deadly Pakistan floods, scientists find






og