
EUROPA // POVCAST – I anden sæson af podcast-serien Europa Samtaler fortsætter Bjarke Møller sine samtaler med centrale personer i Europa-debatten. I denne besøger han formanden for Europabevægelsen, Stine Bosse: ”Den der lunkne holdning til Europa, hvor vi kun vil være med til alt det gode uden at yde noget. Den går ikke længere. Man kan ikke være i hjertet af Europa uden at være stærk i forhold til EU-engagementet,” siger hun.
”Menneskerettighederne er ikke bare sådan en nebengeschäft. De er sindssygt vigtige, og de er vigtige for alle mennesker. Hvis vi stopper med at kæmpe for dem i den her del af verden, så er de væk,” understreger Stine Bosse.
”Vi har nogle grundlæggende værdier i Europa. De er skabt i Europa, de har været udfordret i to verdenskrige, og de har kostet blod, sved og tårer. Dem må vi aldrig nogensinde gå på kompromis med. De er mejslet i sten,” fastslår hun.
Disse værdier mener hun også, at vi skal være villige til at forsvare overfor Ruslands krig i Ukraine.
Stine Bosse er pacifist og realist
Hun erklærer sig som pacifist, men betragter sig også som realist. Hun vil hellere være Churchill end Chamberlain. Vi må om nødvendigt være klar til at gå i krig for disse værdier, fortæller hun i samtalen, der blev optaget, inden Ruslands præsident Putin indledte krigen i Ukraine:
”Jeg vil kæmpe imod enhver form for territorial udvidelse med aggression, hvor et frit land med frie borgere og med demokrati underkastes et diktatur,” siger hun.
”Jeg tror ikke på, at Putin på nogen måde bøjer sig uden en reel trussel. Han har fået opbygget et stærkt militær, og han har desværre fået et stærkt bånd til Kina. (…) Jeg tror desværre, at vi i vores tid må turde tænke det fuldstændigt utænkbare for ad den vej at sende et tydeligt signal til en mand, som man ikke kan styre på anden måde.”
Det er det andet afsnit i en podcastserie om Europas fremtid, som er lavet af Bjarke Møller. Han er journalist og forfatter til bl.a. bogen ”Håbets politik”. Podcastserien er støttet af Europa-Nævnet.
Lyt til podcasten her:
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.