KØNSDYSFORI // REPORTAGE – Kurven for svenske børns kønsskifte er fladet ud, men for unge voksne fortsætter stigningen. Det fremgik af en omstridt konference i Malmø, som journalist Dorte Toft deltog i. En professor pointerede, at ingen kender de langsigtede konsekvenser af behandlingen. Måske skal der retssager til for at få afklaret, hvad der er en professionel behandling, og hvad der ikke er, og den første retssag i Norden kan være undervejs.
Det er den 21. oktober, og blæsten er kold foran Malmömässan, hvor konferencen om unges kønsskifte holdes. Alligevel tøver kvinden i døren – en politibetjent – med at lukke folk, der ankommer tidligt, ind. Adspurgt fortæller betjenten, at messen har fået tilsendt en mail, hvis indhold udløste den større forsigtighed.
Samme morgen er offentliggjort en debatartikel med overskriften ”Våra barn dör medan anti-transrörelsen sprider lögner”. I artiklen om, at ”anti-trans-bevægelsen spreder løgne”, nævnes konferencen i Malmø. Afsendere er lokale foreninger for LGBT+-segmentet.
På plads i plenumsalen får talerne og de knap 100 tilmeldte beskeden, at der er bebudet demonstrationer udenfor.
Kritiske overlæger
Blandt dagens talere er professorer, andre læger og tre unge kvinder, der har fortrudt deres kønsskifte. Arrangør er den tværpolitiske forening, Rättsäker i Sverige, der advokerer for et evidensbaseret sundhedssystem og har særligt fokus på kønsdysfori. Valget af talere fortæller, at konferencen vil være kritisk over for systemet.
”Unge har krav på, at behandling af en fysisk frisk krop, skal være sikker og så lidt irreversibel som muligt,” siger den første taler, professor Jovanna Dahlgren. Hun er børneendokrinolog (hormonalt betingede sygdomme m.v.) på Sahlgrenska Akademin, der er det medicinske fakultet ved Göteborgs Universitet, men også knyttet til Sveriges største sygehus, Sahlgrenska Universitetssjukhuset.
”Behandlingen bør føre til et bedre liv, ikke til hjerte-kar-sygdomme, men der står vi ikke i dag,” tilføjer professoren. Ifølge hende er der ikke nok viden om, hvad der er godt, og hvad der er skidt.
I Danmark er en tilsvarende konference aldrig holdt. Systemets folk er tyste. Der er et fravær af offentligt tilgængelige data om især børn og unge, der var under 18 år, da behandlingen startede, og anmodninger om data afvises. Det sker med henvisning til, at forskningen ikke er afsluttet.
Kendt er det dog, at der i perioden 2016-2022 blev henvist 352 børn og unge til behandling, men der foreligger ikke data om, hvad der karakteriserer dem, hvordan det er gået dem, og derfor heller ikke om nogen har fortrudt. Derfor vides det ikke, om det, der blev fremlagt i Malmø, har relevans for Danmark.
Flest drenge på pubertetsstoppere
Konferencen i Malmø holdes, mens det fyger med omtale af et drastisk fald i antallet af unge, der erklærer sig som non-binære eller af andet transkøn. Nyhederne udspringer af amerikanske undersøgelser, men i Sverige ses intet drastisk fald, bortset fra under covid-pandemien, hvor folk skulle holde sig hjemme.
Speciallæge i børnemedicin Mats Reimer fortæller i Malmø, at kurven for børn og unge dog er fladet ud det sidste år, mens den store stigning fortsætter blandt unge voksne.
Blandt de 0-19-årige ses et fald blandt pigerne, der tidligere udgjorde den store majoritet med såkaldt kønsdysfori, men det fald opvejes næsten af en stigning hos drengene.
Det er også drengene, der i højere grad stadig får såkaldt pubertetsstoppere end pigerne. De hormoner, der stopper puberteten, må ifølge den svenske Socialstyrelses vejledning fra 2022 kun undtagelsesvis gives, men ifølge Mats Reimers ses bemærkelsesværdigt mange undtagelser.
En forklaring på at flere drenges pubertet standses end pigers, giver han ikke, men i anden sammenhæng er set, at presset på at få standset drenges maskuliniserende udvikling under puberteten forklares med, at drengene dermed får større chancer for som voksne at passere som kvinder.
Stigning i kønsskifte blandt unge voksne mænd
Blandt de unge voksne, dem fra 20-34 år, ses ingen stabilisering, tværtimod. Kurven stiger fortsat. Her er det især de unge mænd, der bidrager til stigningen.
”Fra 2006 indtil i 2020 fulgtes de to køn i aldersgruppen ad, men nu sættes flere unge mænd på østrogen, end unge kvinder på testosteron,” siger Mats Reimer. Han bruger udtrykket kønskontrære hormoner, ikke ordet krydshormoner som i Danmark. Sit talmateriale har han fra en gennemgang af receptregistre og patientjournaler.
I Sverige var der alene fra 2023 til 2024 en stigning på hele 13 procent i antallet af personer mellem 15 og 34 år, som fik udskrevet det modsatte køns hormoner
Reimer undlader også her at give et bud på det ændrede mønster. Skyldes stigningen, at unge mænd i stigende grad slås med identitetsproblemer? Eller kan stigningen hos de unge voksne måske forklares med, at den nedre aldersgrænse på 18 år, som Socialstyrelsen i 2022 satte for at kunne give pubertetsstoppere og krydshormoner, har fået flere 15-17-årige til udskyde henvendelsen til kønsskifteklinikker?
Efter Sverige indførte også Danmark begrænsninger for medicineringen af unge under 18, men hvorvidt det herhjemme påvirkede søgningen til voksenklinikkerne, vides ikke – i hvert fald ikke uden for systemet.
Mats Reimer, der har været børnelæge i 40 år, har i anden sammenhæng berettet, at der i Sverige alene fra 2023 til 2024 var en stigning på hele 13 procent i antallet af personer mellem 15 og 34 år, som fik udskrevet det modsatte køns hormoner. I alt var det næsten 2.200 unge.
Kritik af Socialstyrelsens vejledning
Hvad angår selve kønsskiftebehandlingen, mener både Mats Reimer og professor Jovanna Dahlgren, at den svenske behandlingsvejledning fra Socialstyrelsen i Sverige ikke er god nok. Begge nævner, at den statslige institution SBU, der i Danmark svarer til Styrelsen for Patientsikkerhed, har kritiseret Socialstyrelsens behandlingsvejledning for ikke at være videnskabeligt nok funderet.
Da Sundhedsstyrelsen i Danmark i februar afsluttede høringen vedrørende opdateringen af sin forældede vejledning fra 2018, sås også skarp kritik fra dele af behandlingssystemet på visse punkter, men den danske patientsikkerhedsstyrelse har aldrig taget stilling til, om vejledningen har brister eller ej. Den nye vejledning er endnu ikke publiceret.
Et generelt problem, som påpeges i Malmø, er fraværet af langtidsstudier, som holder kvalitetsmæssigt.
”Pigerne får identitetsproblemer og lider, når brysterne begynder at vokse og menstruationen indfinder sig, og mange af dem er autister,” forklarer Dahlgren
”Og vi kan ikke læne os op mod, hvad Socialstyrelsen kommer med. De tager ikke kritikken til sig”, siger professor Jovanna Dahlgren.
Dahlgren fortæller om skiftet, der er sket i løbet af hendes mange år som børneendokrinolog. Oprindeligt var det typisk forældre til 2-3-årige, der henvendte sig vedrørende børn, de mente adskilte sig bekymrende meget fra kønsnormen, og det var ganske få. Men gennem det seneste årti skete der en stor stigning, og det er især teenagepiger, der ville væk fra deres køn.
Autister udgør 28 procent, ADHD-ramte det samme
”Pigerne får identitetsproblemer og lider, når brysterne begynder at vokse, og menstruationen indfinder sig, og mange af dem er autister”, forklarer Dahlgren.
De konkrete karakteristika for de unge blev fremlagt af psykiateren, overlæge Angela Sämfjord fra Sahlgrenska Universitetssjukhuset – et af de tre offentlige hospitaler, som har tilladelse til at behandle børn og unge med kønsdysfori.
I perioden 2016-2023 udgjorde piger under 17 år 68 procent af de i alt 146 personer, der blev udredt. 71 procent af pigerne var i teenagealderen, da de kom. Hos drengene kun 21 procent.
84 procent af alle teenagerne havde samtidig psykiske problemer. For eksempel led tre ud af fire af angst og to ud af tre af depression – problemer, der ofte var opstået inden kønsdysforien.
Pigerne havde gennemsnitligt 2,8 psykiatriske diagnoser og drenge 2,1. I gruppen under 17 år var 28 procent autister, og 28 procent havde ADHD. 48 procent af alle berettede om traumatiske oplevelser, og især drengene. Der var især tale om vold – fysisk, seksuel – og overværelse af vold i hjemmet, og drenge var i højere grad end piger udsat for mobning.
70 procent af alle levede også med en såkaldt psykosocial belastning, hvilket kan række fra samværskonflikter til forældre med misbrugsproblemer, svær sygdom i hjemmet og følelsen af at være udenfor.
Muligt psykisk helle
Ifølge overlæge Angela Sämfjord kan årsagen til kønsdysfori ligge i et komplekst samspil mellem biologiske, psykiske og sociale faktorer, men hun præsenterer også begrebet ”psykisk retreat”. Ifølge Sämfjord kan overbevisningen om, at man er af et andet køn, måske være en slags helle midt i et meget svært liv, hvor alt er for overvældende.
”Så kan man trække sig lidt tilbage med en mental forestilling, der beskytter en. Jeg siger ikke, at det er sådan, men vi bør have det med i overvejelserne som en mulighed”, sagde Sämfjord.
Ifølge Sämfjord kan overbevisningen om, at man er af et andet køn, måske være en slags helle midt i et meget svært liv, hvor alt er for overvældende
Hun opfordrer behandlere til at holde alle udviklingsveje åbne for den unge. Den unge kan fortælles: ”Vi ved, hvordan du har det i dag, men ikke hvordan du vil have det fremover.” Den unges aktuelle identitetsopfattelse bør ikke tages som ”closure”, altså ikke en lukket dør, der forhindrer, at der kan tales nærmere om situationen.
Angela Sämfjords billede fra virkeligheden ligger imidlertid meget langt fra, hvad der siden 1990’erne har sat standarden for kønsskiftebehandling af børn og unge (også i Danmark), nemlig et hollandsk studie, den såkaldte Dutch Protocol. Studiet omfattede 70 unge, hvis kønsdysfori allerede var opstået tidligt i barndommen, og som havde været vedvarende. Ingen af deltagerne havde andre psykiske udfordringer. Studiet har i øvrigt mødt metodemæssig kritik.
Afgørende at behandle roden til problemet
Seniorprofessor, overlæge Christopher Gillberg ved Sahlgrenska Akademin, talte på konferencen om netop de psykiske lidelser hos børn, hvilket er hans speciale. Ifølge seniorprofessoren er det helt afgørende at gennemføre en solid udredning af det barn og den unge, der henvises for kønsdysfori, idet problemets rod meget vel kan ligge i noget helt andet.
Han fortæller, at når for eksempel ADHD opdages hos børn, og de får den rette medicin, bliver deres liv så meget lettere. For psykiske lidelser, der ikke kan behandles medicinsk, kan psykisk støtte, ifølge ham, mindske kønsubehaget eller eliminere det helt.
Professoren vil imidlertid ikke afvise, at hvad der kaldes social smitte, kan være medvirkende til den eksplosive vækst i antallet af teenagere med kønsdysfori.
Så der gås grundigt til værks på Sahlgrenska Universitetssjukhuset. Kønsskiftebehandlingen sættes tidligst i gang efter et års psykiatrisk udredning, også fordi behandlingen af en ellers sund krop giver varige helbredsproblemer.
Fra knogleskørhed til hjertetilfælde
Dem kom professor Jovanna Dahlgren, Sahlgrenska Akademin, ind på. Hun fortalte, at pubertetsstoppere, som Sverige har begrænset brugen af, kan give uoprettelige skader på skelettet, på grund af knogleskørhed. Der kan opstå mere bugfedme, og den spurt, som puberteten giver højdemæssigt, kan udeblive. Hjernens kognitive udvikling stopper op, og det står uklart, om den kan indhentes senere.
Inden for 1-2 år på de modsatte kønshormoner har transpersonen risiko for at udvikle overvægt og mindre insulinfølsomhed. Andelen af det gode kolesterol falder, det samme gør fertiliteten hos begge køn. Inden for 1-4 år på krydshormoner kan der ifølge hende også ske mindre skader på leveren. Øget risiko for cancer nævnes også, og ifølge professoren ved ingen, hvor længe den biologiske kvinde skal have ophørt med testosteronet for, at fostret ikke påvirkes.
En transmand, altså kvinde, har desuden en fire gange større risiko for et hjertetilfælde end kvinder og mænd, der ikke er under behandling
Jovanna Dahlgren er kritisk over for, hvor lidt der er forsket i konsekvenser for mennesker, også fordi der ved dyreforsøg ses urovækkende resultater. Hun kan dog henvise til en amerikansk undersøgelse, der viser, at seks år efter en kvinde er startet på testosteron, ses en 4-6 gange øget risiko for blodpropper i forhold til ikke-behandlede kvinder. Det samme gælder for mænd efter gennemsnitligt fire år.
En transmand, altså kvinde, har desuden en fire gange større risiko for et hjertetilfælde end kvinder og mænd, der ikke er under behandling.
Ifølge forskningen hober komplikationerne sig op ved den kirurgi, hvor mænd får skabt et vaginaagtigt hulrum foret med penishud, men endnu værre står det til for de kvinder, der via kirurgi forsynes med en penisefterligning. At gennemføre kirurgiske indgreb er imidlertid blevet forbudt i Sverige for unge under 18 år. Men yngre piger kan få bortopereret bryster på privatklinikker, idet den operation blot ses som plastikkirurgi.
”Problemet er, at unge, der er på vej ind i systemet, siger ‘ja, ja, der er jo bivirkninger ved alt’. Deres hjerner er ikke modne nok til at overskue konsekvenserne”, siger Dahlgren, der håber, at Sverige snart vil kunne tilbyde unge, hvad hun kalder en professionel behandling.
Erstatningssag drøftet
Den hårde kritik, der lød af Socialstyrelsens behandlingsvejledning, tyder dog på, at styrelsen også har begrænset lydhørhed over for kritik, der kommer fra Sahlgrenska-teamet. Måske skal der retssager til for at få afklaret, hvad der er en professionel behandling, og hvad der ikke er, og den første retssag i Norden kan være undervejs.
Sagen forventes rettet mod netop Socialstyrelsen, alternativt den svenske stat, fortalte de to involverede advokater, Monica Crusner og Mia Wernström. De deltog også i en paneldebat med to unge kvinder, såkaldt detransitioners, der havde fortrudt kønsskiftet og følte sig svigtet af systemet. Overskriften var ”Når det er gået galt – hvem tager så ansvaret?”.
I øvrigt blev demonstrationen foran Malmömässan aflyst. Aktivisterne havde ikke betalt politiet det gebyr i tide, der skulle til for at få anmodningen behandlet.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og