BOGUDDRAG // KOMMUNIKATION –Hvad sker der, når noget går galt i kommunikationen? Matcher din stemme din personlighed og de budskaber, som du ønsker at formidle til dine kunder og kolleger? Operasanger, gestaltterapeut og forfatter Lisbeth Hultmann skriver i sin nye bog, ’Stemmen er en sladrehank’, hvordan stemmen afslører os, og hvad vi kan gøre for at skabe bedre sammenhæng mellem budskabet og måden, det bliver sagt på. POV bringer et et uddrag af bogens og en del af dens forord af journalist og radiovært Paula Larrain.
Da jeg som studievært blev stemmetrænet, lærte jeg, at en dyb stemme er lig med autoritet. Derfor skulle min stemme sænkes lidt, jeg skulle have jakke på, og mit store hår skulle gemmes væk. Jeg skulle med andre ord pakke min kvindelighed ind og ligne lidt mere en mand.
Det undrede mig allerede dengang, men jeg købte argumenterne, fordi jeg med min livserfaring vidste, at kvidrende kvinder sjældent bliver taget seriøst.
Jeg er med årene blevet mere bevidst om, at jeg påtager mig rollen som den myndige og rolige, når der er behov for at skabe ro hos mit publikum eller mine gæster. I det private får den kvidrende kvinde i mig lov til at synge igennem
I de senere år har jeg også erfaret, hvordan jeg bliver rost, når det er lykkedes for mig at fremstå rolig og myndig ved at sænke stemmelejet og tale langsomt. Det bruger jeg aktivt, når jeg skal skabe ro i en forsamling som ordstyrer, eller når jeg skal interviewe nogen i radioen, som har brug for at sænke tempoet lidt.
Jeg er med årene blevet mere bevidst om, at jeg påtager mig rollen som den myndige og rolige, når der er behov for at skabe ro hos mit publikum eller mine gæster. I det private får den kvidrende kvinde i mig lov til at synge igennem.
Med Stemmen er en sladrehank kan du gå på opdagelse i, hvordan du selv lyder. Hvad enten du er lillepigen, en basun, lyseslukkeren, forføreren eller en af de andre stemmetyper, så er der stort set altid en historie bag din måde at udtrykke dig på.
Ved at blive bevidst om din stemmes historie, kan du også ændre dit eget lydbillede og dermed bruge din stemme til at opnå et mål med din kommunikation. Om du er sanger, studievært eller leder er underordnet.
Alle, der stiller sig i front for at sige noget til verden, kan få glæde af at læse med her.
Uddrag: Stemmen er en sladrehank
Det siges, at hørelsen er det sidste, som forlader et døende menneske. Ligesom livet starter med lyden ved åndedrættet, skriget, som tilkendegiver et menneskes entré i denne verden, således slutter livet også med lyden, når åndedrættet ophører.
Åndedrættet er tegn på liv. I de første måneder efter fødslen er barnet i konstant kontakt med sin lyd, sin stemme. Stemmen er barnets fundamentale kommunikationsmiddel og stort set det eneste redskab, det endnu har til at kunne give udtryk for behag og ubehag og til at tilkendegive de mest basale behov: ømhed, kærlighed, kontakt og mad.
Senere i sin udvikling fordyber barnet sig i en evig eksperimenteren med sin stemme og krop – en imitation af sin omverden, som primært er mor og far. I denne fase leger, udforsker, lærer og eksperimenterer barnet med sin stemme og krop og identificerer sig selv. Det er, som om alle bevægelser har lyd, og al lyd er i bevægelse.
I denne alder (før sproget) er det sjældent at se et barn i bevægelse uden lyd. Børn kan høres, ellers bør man være mistænksom. Stemme og krop udgør en elegant enhed; den ene del kan ikke eksistere, uden den anden er med.
Stemmen er som et fingeraftryk. Der findes ikke to stemmer, der er ens
For at vi kan føle os som hele og intakte mennesker, må vi også kunne udtrykke os i lyd, og det gælder især, når det handler om vores følelser.
Hvad er for eksempel sorg uden gråd? Vrede uden råb eller skrig? Glæde uden jubel og latter? Og hvad betyder for eksempel suk eller luft på stemmen?
Ifølge gestaltteori har vi fire grundfølelser: sorg, vrede, glæde og sensualitet. For at disse følelser kan udtrykkes fuldt ud, er det min erfaring, at de skal have lyd på.
Hver gang du for eksempel møder vreden hos dig selv og lægger bånd på den, kan det høres på din stemme.
En uudtrykt vrede vil ligesom uudtrykt sorg, glæde eller sensualitet altid kunne høres, for eksempel i form af en spændt, flad tilbageholdt klang eller som en bagtungespænding, der kan lyde, som har man fået ”en kartoffel” galt i halsen.
Stemmens karakteristika og foranderlighed
Vi bruger stemmen forskelligt alt efter humør og sindstilstand, og alt efter om det er kæresten, barnet, chefen eller vores mor, vi står over for. Derfor kan en kortlægning af stemmen, og hvad den kan fortælle om et menneske, kun være et øjebliksbillede og ikke en endegyldig dom.
Vores stemme er altid et billede af vores tilstand lige her og nu. Stemmen afspejler vores måde at reagere på over for indre og ydre påvirkninger. Er vi for eksempel meget deprimerede og kede af det, kan det høres på vores stemme, selvom vi måtte forsøge at skjule det.
Er vi vrede og irriterede, skinner det også igennem i vores stemme, selvom vi prøver at skjule det. Eftersom vi forandrer os hele livet igennem i løbet af vores forskellige livsperioder, følger stemmen med og afspejler vores tilstand.
Dog har stemmen også et mere kontinuerligt lag, en dybere klangbund svarende til dybere forankrede lag i vores historie. Disse lag er rodfæstede ofte meget tidligt i vores liv og har givet os vores gennemgående træk eller karakteristika.
I nogle situationer kan vi måske opleve, at vores stemme helt ændrer sig, fordi vi ikke er os selv eller føler, at vi ikke kan få lov at være os selv. For eksempel kan vores stemme, som ellers er helt normal og tydelig, blive lille i en situation, hvor vi står over for en meget dominerende person.
Stemmen er som et fingeraftryk. Der findes ikke to stemmer, der er ens. Stemmen er vores særkende, vores visitkort, og der findes en mangfoldighed af forskellige stemmetyper. Lad mig høre din stemme, og jeg kan sige dig, hvem du er.
Det er vigtigt at lytte til følelserne bag ordene for at forstå, hvorfor vi bliver påvirket, som vi gør
Din stemme afspejler dit indre. Din stemme er dit specielle kendetegn, men den er også hele tiden i forandring. Vi er til dagligt omgivet af stemmer, der påvirker os forskelligt følelsesmæssigt. Det er derfor vigtigt, at vi lytter til følelserne bag ordene for at forstå, hvorfor vi bliver påvirket, som vi gør, og for at forstå, hvad personen over for os virkelig siger og mener.
De fleste mennesker danner sig ubevidst et indtryk af andre personer ud fra, hvordan de lyder. Men vi, der arbejder professionelt med stemmen, skal virkelig lytte til den indre resonans, også kaldet ”stemmens mange lag”.
Det kan imidlertid være lidt af en udfordring, da vi lever i en temmelig verbal verden, hvor ord har stor betydning. Ofte glemmer vi at lytte til klangen – det musiske sprog, der ligger bag ved ordene – som kan give os et langt dybere og ofte mere sandfærdigt billede af den pågældende person og det, vedkommende i virkeligheden siger.
Vi kan have stor gavn af at genopdage evnen til bevidst at kunne lytte og afkode ofte skjulte eller tildækkede budskaber, der ligger gemt i stemmen. Ikke mindst for at undgå misforståelser – men også for at kunne kommunikere mere præcist, nuanceret og med flere facetter.
”Det er vigtigt at lytte til følelserne bag ordene for at forstå, hvorfor vi bliver påvirket, som vi gør.”
Vores stemme kan løsne så mange blokeringer, både fysiske og mentale, at vi rent fysisk oplever et løft, som om vi bliver større, højere og fylder mere. Selv mere kroniske tilstande som talemåder, talevaner og talemønstre, vi har tillagt os gennem tiden, kan være udtryk for noget i vores liv, som vi ikke har bearbejdet fuldt ud og er blevet færdig med, og som vi stadig hørbart bærer rundt på.
Der kan være tale om spændinger, der for eksempel kan ytre sig som kronisk gråd i stemmen, eller blot en fornemmelse af, at der sidder noget på stemmen. Dette noget bærer altid sin egen historie og kommer til syne i sammenhænge, der ligner det, vi engang oplevede.
Nogle mennesker taler i timevis og holder tilhørerne i ånde, andre taler som et vandfald og keder tilhørerne til døde
Vi kan arbejde med stemmen på mange niveauer, alt efter hvor dybt vi vil gå, og hvor vi er i vores liv. Mere alvorlige psykiske og følelsesmæssige traumer i forbindelse med kriser eller chok kan sætte sig momentant eller kronisk som stemmesvigt, stammen eller stemmeknuder og kan medføre tab af identitetsfølelse.
Stemmen er dit visitkort
Der er egentlig ikke tale om at bruge sin stemme rigtigt eller forkert, altså i forhold til nogle normer. Det drejer sig mere om, hvad det er, vi gør, og hvordan vi gør det. Nogle mennesker taler i timevis og holder tilhørerne i ånde, andre taler som et vandfald og keder tilhørerne til døde.
Nogle taler med en indre dynamik og nogle med en blidhed i stemmen, mens andre taler tonløst eller med melodi i stemmen. Alle påvirker de os på forskellig måde. Vi har alle vores helt specielle måder at bruge vores stemme på, og det er ikke et spørgsmål, om den ene måde er bedre end den anden.
Længslen efter at blive taget indSituationen En ung kvinde bruger en masse kraft på sin udånding, men får ikke nok indåndingsluft, hvilket medfører, at der opstår en ubalance, og at hun let bliver stakåndet. Vejrtrækningen sidder for højt og kommer ikke i bund. Hun får ikke den dybe vejrtrækning, som kan give hende både ro og fylde i sin stemme. Hendes måde at trække vejret på er helt den samme som hos et ivrigt barn, der fortæller og fortæller – og glemmer at trække vejret. Stemmetype Vandfaldet Historien bag Kvinden fortæller om sit liv, at hun har tendens til at yde mere og mere og presse sig selv, og at hun samtidig har svært ved at tage imod, lytte og tillade sig selv tid og rum til det, hun har lyst til. Hun er nummer tre i en børneflok, og hendes to ældre brødre er tvillinger. Hun oplever, at hun siden barndommen har haft den vane at tale hurtigt og hektisk, da hun ellers ikke ville være kommet til orde blandt sine brødre, som både er ældre og i flertal. Forslag til forandring Denne kvinde skal øve sig i at tale i korte sætninger, holde mange pauser og give plads til dybe vejrtrækninger samt at mærke godt efter, hvad hun egentlig har brug for. |
I reglen skulle man tro, at stemmens styrke og lyd er proportional med kroppens størrelse; dvs. en stor stemme i en stor krop og en lille stemme i en lille krop. Når vi for eksempel ser en elefant, vil vi automatisk forestille os en større og grovere lyd, end vi forventer fra en kolibri.
Menneskets stemme er dog mere kompleks. Det er først og fremmest stemmebåndenes størrelse og tykkelse, der bestemmer, hvilken stemme vi får. Børn har for eksempel små, korte og tynde stemmebånd, som giver en høj og tæt lyd.
Voksne mænd har som regel kraftigere stemmebånd end kvinder og dermed også dybere stemmer. Spændingstilstanden i stemmebåndene er også afgørende for tonen. Med alderen falder spændingstilstanden i stemmebåndene normalt, hvilket gør dem slappe og tonen mere ustabil og evt. lidt vibrerende.
Lydens og stemmens kraft kan trænge ind bag intellektets og sindets filtre og nå ind til dybe følelseslag og bevirke en fysisk reaktion. Du kan reagere så voldsomt på høje eller kraftige lyde, at du for eksempel får hovedpine eller oplever andet ubehag
Luften siver også nemmere ud igennem de slappe stemmebånd, hvilket giver en luftfyldt eller hæs stemme. Har man været syg eller ude for psykiske belastninger, påvirkes stemmebåndene også ofte i form af dårlig spændingstilstand.
Lydens og stemmens kraft kan trænge ind bag intellektets og sindets filtre og nå ind til dybe følelseslag og bevirke en fysisk reaktion. Du kan reagere så voldsomt på høje eller kraftige lyde, at du for eksempel får hovedpine eller oplever andet ubehag.
Det kan eksempelvis være generende og vedvarende maskinlyde på arbejdspladsen eller en teenagers dundrende rockrytmer time efter time. Storbyens lydvibrationer kan forvolde direkte smerte, træthed og kvalme.
Vi bruger stemmen bevidst eller ubevidst i vores daglige liv, og vi reagerer bevidst eller ubevidst på den. Når en mor trøster sit barn, der er faldet og har slået sig, bruger hun intuitivt sin stemme. Hun sænker den til et dybere leje, taler roligere og langsommere, som om hun kærtegner sit barn med sin stemme. Og barnet falder til ro.
Den skrinlagte stemme
Barnet er en fuldkommenhed i lyd og krop, som endnu ikke er belastet med et sprog. Det er først, når barnet begynder at tale, at den egentlige spaltning mellem hoved og krop, dvs. mellem intellekt og følelser, begynder.
Barnet lærer at kommunikere med ord og behøver ikke i samme grad som tidligere at artikulere alting gennem kropssprog og stemme.
Først lærer barnet at tale og gå – siden lærer det at sidde ned og tie stille.
Det bliver i opvæksten nemmere og nemmere at glemme kroppen, følelserne og stemmens udtryk, især hvis der ikke løbende bliver spurgt dertil. Forældre, lærere og autoriteter lærer barnet at skrinlægge, dvs. lukke af for, stemmen – og dermed den indre sansning og følelserne – til fordel for en mere ydre social adfærd. Hermed mener jeg, at man ikke tager det indre lige så alvorligt som det ydre.
Vi vægter meget højere at lære barnet at klare dagligdagens opgaver: at indordne sig under rammer og struktur, modtage en kollektiv besked, færdes i samvær med andre samt at lære at læse, stave, skrive og regne. Denne læring er naturligvis væsentlig og nyttig, men det sker desværre ofte med en omkostning til følge: en fraspaltet stemme og fraspaltede følelser eller mangel på kontakt med sit indre.
Som voksen risikerer man så at skulle bruge ekstra tid og energi på at få kontakt med sig selv og forstå sine egne følelser og sin egen adfærd. Udtrykket ”at være fra sans og samling” betyder netop, at vi er blevet væk fra vores sanser og vores helhed.
Vi har fået et sprog for bedre at kunne forstå hinanden. Men samtidig med at vi kan forstå hinanden på ét plan, er det også blevet muligt at misforstå hinanden på et andet plan. At have et sprog betyder også at være i dets vold. Det betyder, at vi har fået et redskab til at tilsløre og fordreje virkeligheden. Gennem sproget bliver vi ofte frataget den oprindelige sansning af verden og vores egen virkelighed.
Vi mennesker kan kommunikere på mere end ét sprog og på mere end ét plan, og det er således blevet muligt at udsende dobbelte budskaber. Vi kan derfor sige én ting med ordene (verbalt) og en anden bag ved ordene, altså med kropssprog og stemmeføring (nonverbalt).
Af børn og fulde folk skal du høre sandheden
Børn er helt åbne i nuet og sanser simpelthen den virkelighed, som er så ligetil og iøjnefaldende, at vi voksne helt har glemt at se den eller nægter at erkende, hvad vi ser, fordi virkeligheden ikke passer os.
Vi skal genlære at sanse med barnets klare opmærksomhed, så vi kan bringe overensstemmelse mellem det, vi siger, og det, vi er. Målet må være, at det verbale og det nonverbale udtryk ikke bliver modsætningsfyldt, men samstemmende, så vi som mennesker kommer klart og entydigt igennem med vores budskaber så autentisk som muligt.
Mønstre og stemmetyper
Noget af det første, jeg erkendte i løbet af de mange år, jeg lavede research på stemmer, var, at evnen til at lytte intenst til de klienter, jeg arbejdede med, var det mest afgørende for at kunne danne sig et helhedsbillede af de forskellige mønstre i stemmen; det, der senere skulle blive til de tyve stemmetyper.
Så jeg begyndte at føre journaler over mine klienters stemmers karakteristika.
Jeg startede med at opstille nogle parametre, hvorpå jeg kunne lytte og beskrive nogle mønstre. Parametrene var for eksempel:
- Åndedrættet. Hvert enkelt menneske trækker vejret meget forskelligt. For eksempel er der stemmetyper som Vandfaldet, der glemmer at trække vejret ind, og andre, der holder igen på udåndingen.
- Øjeblikket, hvor en klient træder ind ad døren og starter den første sætning, er for eksempel også meget interessant, idet den første lyd, eller ansatsen, ofte viste en masse om den problematik, som er aktuel for klienten.
- Stemmeføringen eller melodien i stemmen. Nogle mennesker taler med optimistisk opadgående melodiføring og andre med pessimistisk nedadgående eller dalende tonefald.
- Styrken i stemmen er til stede i nogle menneskers stemme, men slet ikke i andres.
- Stød i en stemme er meget karakteristisk og giver personen karakter, som fx Ulven.
- Tempoet, dynamikken ogluft på stemmen (eller mangel på samme) var også nogle væsentlige parametre.
Derudover var der alle de små individuelle tegn i stemmen, som gav hver enkelt stemmetype sin helt specielle karakter, fx små hvæs, rømmen, klynk, knirken, fnys m.m., som listede sig ind i et menneskes talestemme.
Samtidig blev jeg klar over, at sammenhængen mellem stemmemønster og adfærdsmønster var påfaldende. Når for eksempel en kvinde havde store problemer med at sætte sig i respekt over for sin chef, så havde hun tilsvarende svag stemmekraft og svært ved at få en afgrænsning eller kant i stemmen. Efterhånden fik jeg flere og flere aspekter af stemmen med, som hver gang havde en overensstemmelse med den pågældende persons adfærd.
Når vi skærper vores bevidsthed om, hvad og hvordan vi kommunikerer, vil vi automatisk få en større selvindsigt, som kan føre til, at vi opnår en bedre kontakt med vores omverden
Det faktum, at flere og flere mennesker i forskellige professioner – også udenfor de kreative brancher – får øjnene op for og lytter til stemmens mange facetter i en kommunikation, kan gøre et budskab mere præcist, levende og udtryksfuldt.
Når vi skærper vores bevidsthed om, hvad og hvordan vi kommunikerer, vil vi automatisk få en større selvindsigt, som kan føre til, at vi opnår en bedre kontakt med vores omverden og derved også får mulighed for et bedre samarbejde.
Dette lønner sig især i arbejdslivet, hvor kommunikation er en kernekompetence. Men en større bevidsthed om stemmens mange lag og udtryksmuligheder gavner os mennesker i enhver relation – både privat og arbejdsmæssigt.
Lisbeth Hultmann kan opleves i selskab med revyskuespiller, sanger og TV-vært Benjamin Lundberg i Mezzaninen – Kulturhavn Gilleleje den 16. november kl. 15-16.30 til et sjovt og spændende foredrag om stemmetyper, stemmens lag og hvad stemmen afslører om vores følelser
Søndag den 17. november kl. 15.00-15.20 på Bellascenen på Bogforum fortæller Lisbeth Hultmann om stemmen, hvor hun sammen med skuespiller Sigurd Holmen Le Dous viser, hvordan stemmetyperne lyder, og forklarer hvilke karakteristiske adfærdsmønstre, der er tilknyttet.
’Stemmen er en sladrehank’ udkom den 29. oktober og kan købes her eller hos din lokale boghandler.
Foto: Pxhere.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
