vermund muslimer smitte middelalder

Steffen Groth: Pernille Vermunds kobling af muslimer og smitte rummer et middelalderligt ekko

i Politik & Samfund/Debat af
CORONASMITTE // DEBAT – I middelalderen gjorde man jøder til syndebuk for pesten. I dag gør Pernille Vermund muslimerne til syndebuk for den fortsatte spredning af corona. Hun etablerer en modsætning mellem danskeres liv, tryghed og frihed på den ene side og smittebærende, indvandrertætte muslimske byområder på den anden side. Hendes kobling mellem coronasmitte og muslimer er grænseløs demagogi, skriver Steffen Groth.

Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Da Den Sorte Død hærgede i Europa i middelalderen, famlede menneskene efter forklaringsmodeller. Der var teologiske bud, videnskabelige bud og konspirationsteoretiske bud på årsagerne.

De konspirationsteoretiske bud tog hurtigt en antisemitisk drejning. Der opstod den sammensværgelsesteori, at jøderne stod bag den katastrofale epidemi. Forestillinger om, at jøder havde forgiftet brøndene og dermed sået kimen til pesten, vandt indpas i befolkningerne og førte til brutale jødeforfølgelser flere steder i Europa. Jøderne blev, som så mange gange før og siden, en tragisk syndebuk.

Men end ikke den fantasifulde Donald Trump har påstået, at minoriteterne er skyld i amerikanernes manglende frihed og tryghed under corona. Her trumfer Vermund altså Trump

I dag hærger en ny epidemi.

De videnskabelige forklaringsmodeller har udviklet sig betydeligt siden middelalderens ofte astrologiske antagelser, men når det kommer til den socialpsykologiske tendens til at gøre minoriteter til syndebuk, kan mekanismerne være lige så primitive i dag som i middelalderen.

Vermund gør muslimer til syndebuk

Nye Borgerliges frontfigur, Pernille Vermund, der har 116.300 følgere på Facebook, skrev lørdag et opslag om corona, som rummer et middelalderligt ekko.

Først retter hun søgelyset mod indvandrere:

”Det er utåleligt, at danskerne skal betale så høj en pris, som vi gør, fordi der stadig er problemer med at stoppe smitten i indvandrertætte byer og områder.”

Man må altså forstå, at roden til den utålelige situation for ”danskerne” er at finde i de ”indvandrertætte byer og områder”.

Så zoomer hun i et ryk ind på den specifikke gruppe, der i Nye Borgerliges narrativ altid tildeles rollen som syndebuk, som skurk, som formørket og nu også som smittebærere:

”Tænk, hvor frit og trygt vi kunne leve, hvis ikke vi havde haft muslimske parallelsamfund i Danmark.”

Islam er ikke en faktor, der forklarer smittemønstre i Danmark eller USA, uanset hvilke forestillinger Vermund forsøger at fremmane

Vermund opstiller den ligning, at danskerne ville få tryghed og frihed fra corona, hvis blot de muslimske parallelsamfund var væk. Kirurgisk skåret bort.

Og så sker der til sidst et spring fra det hypotetisk-utopiske register til et mere handlingsorienteret register:

”Det er tid til at lægge berøringsangsten til side, stoppe skaden og sige tingene, som de er. Danskerne fortjener at få deres liv og frihed tilbage”.

Vermund har dermed etableret en modsætning mellem danskernes liv, tryghed og frihed på den ene side og de smittebærende indvandrertætte, muslimske byområder på den anden.

Den underliggende ulighed

Afsættet for Vermunds fortælling om danskernes liv og frihed, der undermineres af de muslimske smittespredere, er det forhold, at ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i corona-statistikkerne.

Det mønster, at minoritetsgrupper er ekstra udsat for coronasmitte har imidlertid intet med islam at gøre.  Den samme tendens kan genfindes blandt sorte, latinoer og native americans i USA.

Men end ikke den fantasifulde Donald Trump har påstået, at minoriteterne er skyld i amerikanernes manglende frihed og tryghed under corona. Her trumfer Vermund altså Trump.

Hendes kobling mellem ukontrollabel smitte og muslimske parallelsamfund – og dermed mellem corona og islam, er da også en fejlkonstruktion, som udvisker de faktorer, der i virkeligheden ligger til grund for, at minoritetsgrupper smittes mere end majoritetsbefolkningen.

Ser man bag om det røgslør af yderliggående værdipolitik, som Vermund slynger ud, toner således en anden virkelighed frem

Årsagerne, til at minoritetsgrupper er særligt hårdt ramt, er flersidige, men en underliggende fællesnævner er ulighed.

1) Ulighed i boligforhold: Minoritetsgrupperne bor gennemsnitligt flere sammen på mindre plads.

2) Ulighed i sundhed: Minoritetsgruppernes generelle sundhedstilstand eller helbred er dårligere end majoritetsbefolkningens.

3) Ulighed i beskæftigelse: Minoritetsgrupper er oftere beskæftiget som f.eks. taxachauffører, social- og sundhedshjælpere, kioskejere, grønthandlere m.m. – altså i funktioner, der er særligt eksponeret for smitte og ikke kan varetages fra en computer i sommerhuset.

4) Økonomisk ulighed: Denne spiller ind på de foregående parametre, men betyder også, at minoritetsgrupper ikke har den samme økonomiske fleksibilitet, hvilket gør, at de ikke lige så let kan tage fri eller skifte arbejde for at undgå smitteeksponering.

5) Ulighed i uddannelses- og informationsniveau: Dette kan have konsekvenser for, hvor velorienterede minoritetsgrupperne er om de rette forholdsregler.

De fem forklaringer jeg her har oplistet, gælder både danske og amerikanske minoritetsgrupper.

Islam er ikke en faktor, der forklarer smittemønstre i Danmark eller USA, uanset hvilke forestillinger Vermund forsøger at fremmane.

Bag det værdipolitiske røgslør

Hvis Vermund reelt ønskede at ændre det skæve mønster i smitte og dødelighed, skulle hun forsøge at rette op på uligheden i sundhed, levevilkår og økonomiske betingelser.

Men Nye Borgerliges stærkt liberalistiske økonomiske politik vil gøre det stik modsatte. Partiet vil med åbne øjne øge uligheden via dramatiske omlægninger af skattesystemet.

Skatteekspert og økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen fortæller Berlingske, at Nye Borgerliges skattemodel er en ”ekstrem forsimpling”, som vil ”give dem med de højeste indkomster gevaldige skattelettelser, og samtidig må det forventes at ramme dem med de laveste indkomster”.

Ser man bag om det røgslør af yderliggående værdipolitik, som Vermund slynger ud, toner således en anden virkelighed frem, hvor Nye Borgerlige vil skærpe den sociale, sundhedsmæssige og økonomiske kløft, som skaber de smittemønstre, Vermund hævder at ville bekæmpe.

Vermunds værdipolitiske amokløb er ligeså virkningsløst over for corona, som det var over for pesten, da man i middelalderen udpegede jøderne som syndebuk.


LÆS MERE I POV AF STEFFEN GROTH HER


Topillustration: Pernille Vermunds udsagn om muslimer og smitte udpeger islam som syndebuk. Foto: Folketinget

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

Steffen Groth er cand.mag i dansk og kulturstudier og underviser ved Niels Brocks Handelsgymnasium. Han bor i København med sin familie, der også tæller hans kone og to børn. Du kan støtte Steffens arbejde som skribent ved POV på MobilePay 31902272.

Seneste artikler om Politik & Samfund