FAIR TRADE – Drikker du kaffe til din brunch i weekenden? Hvis svaret er ja, er du ikke alene. Vi danskere drikker 20 millioner kopper kaffe om dagen, men kun fem procent er ‘fair trade’ kaffe. Hvis tallet var 100 procent ville den ret lille forskel i pris kunne finansiere 127 hospitaler i Tanzania. Louise Elver fra Fair Trade gør opmærksom på World Fair Trade Day lørdag den 12. maj.
Spiser du brunch i weekenden? Hvis svaret er ja, er du næppe alene. Skikken med at kombinere morgenmad og frokost – breakfast and lunch – har været populær i årevis, og danskerne er gode til at hygge sig – også når det gælder denne mere afslappede måde at starte fridagen på. Men brunch er faktisk meget mere end bare god mad og hyggeligt selskab.
Du tænker måske ikke over det, når du til brunchen nyder en tår af din kaffe, men mere end 6.000 kilometer væk har en kaffebonde arbejdet hårdt for at høste de bedste kaffebønner til blandt andet din kop.
Det samme gælder, når du sætter tænderne i en nybagt chokolade-croissant eller sipper din te. Hvert stykke mad og drikke, der bliver sat på bordet, fortæller en historie og har haft betydning for et menneskes liv.
Lørdag er det World Fair Trade Day, en international mærkedag for at fejre fair handel som et konkret bidrag til en bæredygtig udvikling – særligt økonomisk empowerment af bønder og arbejdere i nogle af verdens fattigste lande, ligestilling mellem kønnene og ansvarlig produktion.
Hvis al kaffen, vi drak i det forgange år, havde været Fairtrade, ville vi have bidraget til, at bønder og arbejdere i kaffe-producerende lande kunne tjene 156 mio. kr. i Fairtrade-bonus
Dagen bliver markeret i hele verden, og du kan være med, uden at det behøver at være hverken besværligt eller kedeligt. For eksempel ved at sætte dig ned med familie eller venner til en fair brunch.
Millionbeløb til verdens fattigste
Det er faktisk ikke så lidt, vi danskere kan udrette ved at samle os om brunchbordet. Tager vi udgangspunkt i kaffe alene, der er en af danskernes foretrukne drikke, kan effekten være enorm.
I Danmark drikker vi i gennemsnit 20 millioner kopper kaffe om dagen, men da Fairtrade-kaffe kun udgør omkring fem procent af danskernes samlede kaffeindtag, så potentialet er enormt: Bønder, der sælger deres kaffe på Fairtrade-vilkår, tjener en mindstepris samt 3,14 kr. i Fairtrade-bonus for hvert kilo solgte kaffebønner.
Hvis al kaffen, vi drak i det forgange år, havde været Fairtrade, ville vi have bidraget til, at bønder og arbejdere i kaffe-producerende lande kunne tjene 156 mio. kr. i Fairtrade-bonus.
For det beløb kan man bygge 127 hospitaler, købe 1,7 mio. skoletasker eller sende 36.000 elever et år i skole i Tanzania.
Hvis du bor i København, kan du fejre World Fair Trade Day i Hans Tavsens Park på Nørrebro.
Her inviterer jeg og mine Fairtrade-kollegaer på fair brunch. Der vil være tæpper til at sidde på, god musik i højtalerne og lækkert blandet til ganen.
Læs mere om eventen og tilmeld dig her.
PS: Der findes cirka 1.400 Fairtrade-mærkede produkter på det danske marked – inklusiv nogle ret gode flasker vin – så det er ikke kun til brunch, du har mulighed for at #stand4fairness.
Fotos: Fair Trade/POV.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her