STALKING // KRONIK – Med hjælp fra partsrepræsentant, der er tidligere politibetjent, har ”Rikke” kæmpet mod et retssystem, der afviser hendes sag. I stedet for efterforskning møder hun en kultur præget af fordomme og systematisk svigt. Særligt når stalkeren er en tidligere partner, lader politiet stå til. Konsekvenserne er livsændrende – og ofte livsfarlige.
Denne kronik er skrevet af ”Rikke”, der lever i skjul som stalkingoffer. Hun er anonym, men redaktionen er bekendt med hendes identitet.
Jeg har sikkerhedsforanstaltninger i forhold til alt – lige fra indholdet i min taske til, hvilke gader jeg bevæger mig ad. Jeg forlader bygninger ad bagdøren, bruger reflekterende overflader til at se, hvem der går bag mig, og skifter transportmidler på vej hjem. Mit telefonnummer er hemmeligt, jeg bruger ikke sociale medier og undgår at afsætte digitale spor. Jeg lever ”under jorden” med navne- og adressebeskyttelse. På grund af stalking.
Et kort forhold for 12 år siden har resulteret i chikane, forfølgelse og overvågning – i direkte stalking og stalking by proxy. En mand, som jeg erfarede, var kontrollerende, manipulerende og grænseoverskridende, ville ikke acceptere, at jeg – efter otte måneder – ikke længere ville have noget med ham at gøre.
Jeg vidste aldrig, hvornår eller hvordan den næste stalkinghenvendelse kom – kun at den ville komme
Stalkeren foretog et utal af opkald fra eget og skjult nummer, sendte sms-beskeder, breve, kort, pakker og blomster, dukkede op steder, hvor jeg færdedes, fulgte efter mig på gaden, henvendte sig til min datter ved hendes bopæl, sendte Facebook-henvendelser fra egen og falske profiler, fik sine venner til at kontakte mig og mine børn telefonisk og på sociale medier, gik og cyklede rundt i mit boligområde og overvågede mit hjem. Når én kommunikationsvej blev lukket, benyttede han en anden.
Jeg vidste aldrig, hvornår eller hvordan den næste stalkinghenvendelse kom – kun at den ville komme.
Hver eneste henvendelse føltes som et overgreb. En overskridelse af alle personlige grænser – fra en mand, som jeg fandt ækel og skræmmende, og som jeg aldrig frivilligt ville have kontakt med igen.
Jeg begreb ikke, at nogen kunne jage et andet menneske, som utvetydigt havde afvist dem. Siden har fagspecialister afdækket, at stalkingadfærd fungerer som et misbrug, og at stalkere tidligst stopper, når de kommer i behandling.
Det var et spørgsmål om overlevelse
Jo flere år stalkingen stod på, jo mere påvirket blev jeg. Jeg følte mig som et rådyr i skoven under jagtsæson – jaget vildt. Det var svært at spise, og jeg sov kun få timer om natten, som regel afbrudt af mareridt.
Jeg havde daglige flashbacks og rystelser, høje lyde fik mig til at fare sammen, og min korttidshukommelse fungerede ikke. Jeg turde hverken gå ud, åbne min dør eller postkasse. Lignende symptomer forekommer hos 80 % af stalkingudsatte – med god grund, da stalking er påvist som sidste indikator inden drab eller drabsforsøg.
Inden straffelovens § 242, stalkingbestemmelsen, trådte i kraft, fik stalkeren en formaning og to skærpede formaninger af politiet. Jeg anmodede om tilhold, men politiet reagerede hverken på begæringen eller efterfølgende rykkere. I stedet lukkede de sagen.
Havde jeg stået alene, havde jeg ikke været her i dag
Og imens fortsatte overvågningen af mig og henvendelserne til mine to voksne børn. Til sidst var det et spørgsmål om overlevelse. Jeg flygtede. Det sværeste var at forlade børnene.
Efter flytningen fulgte stalkeren efter mig ind på banegården, da jeg havde været på besøg hos min søn. Få dage senere blev min mailkonto hacket – en konto, som stalkeren, der var it-uddannet, havde hjulpet med at oprette. Mine adresseoplysninger blev tilgået. Jeg skiftede mailadresse og flyttede igen.
Da det ikke var muligt at få hjælp hos politiet, kontaktede jeg en privat sikkerhedsvirksomhed. En uvildig sikkerhedsrådgiver og tidligere politiefterforsker herfra har siden fungeret som min partsrepræsentant. Han har oplyst mig om straffelovens paragraffer og sagsbehandlingsmæssige procedurer, udført efterforskningsarbejde og sendt anmeldelser og klager til myndighederne. Havde jeg stået alene, havde jeg ikke været her i dag.
Resultatløse klager
I 2023 sendte stalkeren sms-beskeder til min datter og foretog opkald til et telefonnummer, oprettet i mit navn. Partsrepræsentanten anmeldte sagen som en overtrædelse af straffelovens § 242, men politiet foretog en sen, langsommelig og utilstrækkelig sagsbehandling og måtte rykkes flere gange.
De nægtede – uden efterforskning og uden at dette blev forelagt anklagemyndigheden – at modtage anmeldelse om stalking, men henviste til et krav om ”200 henvendelser fra stalker over kort tid”.
Klagesystemet fungerer fint i nøl, glemsomhed og bevidste misforståelser. Set udefra har borgerne intet ud af at klage
I stedet behandlede de sagen som en anmodning om tilhold (straffelovens § 265), hvilket de tre dage senere gav afslag på. Dette på trods af Rigsadvokatens vejledning, der bl.a. foreskriver tildeling af bistandsadvokat til forurettede, videoafhøring og mulighed for varetægtsfængsling af stalkeren.
Genanmeldelse og efterfølgende klageforløb resulterede i to afgørelser, hvori Statsadvokaten ikke forholdt sig til klagernes indhold, men blot gav politiet medhold i, at sagen var behandlet korrekt. Som det netop er konstateret i forbindelse med andre sagskategorier såsom voldtægt, havde man ”truffet forkerte afgørelser og blåstemplet mangelfuldt politiarbejde”.
Først efter tredje klage blev politiet pålagt at træffe en ny afgørelse i sagen, men da afgørelsen otte måneder senere kom, var det endnu et afslag.
Partsrepræsentantens indsigelser lød: ”Klagesystemet fungerer fint i nøl, glemsomhed og bevidste misforståelser. Set udefra har borgerne intet ud af at klage.”
Jeg lever fortsat i skjul
På det tidspunkt havde jeg selv givet op flere gange. Det eneste, der holdt mig i gang, var raseri over, at stalkere ustraffet kunne ødelægge tilværelsen for andre, fordi myndighederne systematisk afviste og fejlbehandlede sager. Borgernes ret til frihed, sikkerhed, privatliv og adgang til en domstol – EMRK, artikel 3, 8 og 12 – gælder ikke stalkingudsatte.
Jeg lever fortsat i skjul, adskilt fra min familie, med svær PTSD. Stalkingforløbet har kostet mere end et årti og over 100.000 kr. i udgifter til bolig, psykologbehandling, sikkerhedsrådgivning og partsrepræsentation. Men dette er blot ét enkelt sagseksempel.
Det eneste, der holdt mig i gang, var raseri over, at stalkere ustraffet kunne ødelægge tilværelsen for andre, fordi myndighederne systematisk afviste og fejlbehandlede sager
Der er hvert år 100.000 stalkingudsatte i Danmark, og knap hver anden er utilfreds med politiet – særligt i sager, hvor stalkeren er en tidligere partner. Dette er paradoksalt, idet risikoen for voldeligt overfald i disse sager er 11 gange højere. Og trods det faktum, at 8,9 % af danskerne udsættes for stalking, blev der i 2024 kun rejst 287 sigtelser. Men ifølge Justitsministeriet vil stalking-sager ikke blive undersøgt for ”vask” hos politiet.
Optimalt ville man genoptage de vaskede sager – ovenstående inklusiv – sagsbehandle korrekt, og sagens person ville blive dømt for stalking. Da dette er usandsynligt, er der kun tilbage at håbe, at stalkeren bliver kørt over af en lastbil. Den dag, det sker, flytter jeg hjem til børnene igen.
Onsdag den 18. juni forelagde vi politikredsen kritikken i en mail med svarfrist mandag den 23. juni kl. 15.
Politiet har ikke svaret.
PARTSREPRÆSENTANTEN: LOVEN OVERHOLDES IKKE
Jeg har arbejdet som politibetjent i Rigspolitiet og i flere danske politikredse, og gennem de seneste år har jeg fungeret som partsrepræsentant for “Rikke” i hendes kontakt med politiet – både i forhold til at tolke lovgivningen, gennemskue afvisningerne og udarbejde klager. Jeg har derudover stået for efterforskning i forhold til hendes stalker, som kunne overdrages til politiet i forbindelse med anmeldelser.
Allerede i 1980’erne var det kendt, at der fandtes et begreb, der hed at “vaske sager”. Det betyder, at en sag afvises på gadeplan af den enkelte politibetjent på baggrund af betjentens personlige engagement.
Det lader til, at politiet har forfinet proceduren og systematiseret den, så det i nogle politikredse nu sker efter anvisning fra politikredsenes ledelser.
Med hensyn til optagelse af tilholds- og stalkingsager er det min opfattelse, at der i politiet eksisterer en slags ”organisationshukommelse” om, at det oftest er sager, der ikke fører til noget, fordi kvinderne efter kort tid ikke længere fastholder anmeldelsen – idet hun og manden atter er på god fod – og det derfor er en masse besvær for ingenting.
Det betyder, at den efterforskning, politiet ifølge retsplejeloven er forpligtet til at udføre i stalkingsager, i langt de fleste tilfælde ikke bliver udført.
Partsrepræsentantens navn er kendt af redaktionen.
TAG GODT IMOD “RIKKE”
En dag fik jeg en mail. Den var fra “Rikke”. Hun havde læst min artikel om digital chikane i POV og ville gerne fortælle sin egen historie.
Jeg overvejede længe, om jeg selv skulle skrive den. Men jeg ville som læser helst høre den fra Rikke selv – med hendes ord. Så jeg spurgte, om hun ville skrive den.
Det ville hun gerne. Og da jeg havde læst den, sad jeg tilbage med det samme sug i maven som første gang, jeg hørte om hendes år på flugt.
Så her er den: den hele fortælling. Den ægte. Rikkes. Om at leve et liv på flugt. Om hvor svært det er at få politiet til at forstå – og få dem til at hjælpe.
Tag godt imod Rikke. Det er hendes første kronik, og jeg synes, den er lige, som den skal være: skræmmende god og vigtig.
Når adressebeskyttelse svigter: Stalkingofre er særligt udsatte
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og