RETSSIKKERHED // UNDERSØGELSE – Adressebeskyttelse skal give tryghed til personer, der lever i skjul for stalkere. Men fejl i myndighedernes håndtering af persondata fører til, at beskyttede oplysninger lækkes. Resultatet er, at ofrene må flygte igen og igen, mens tilliden til systemet smuldrer. Karina Muriel Mimoun har været i kontakt med Rikke.
Hvis du lever under hemmelig adresse, fordi du er jagtet af en stalker, og vælger at politianmelde personen, og det så viser sig, at politiet ved en fejl udleverer dine beskyttede oplysninger – i en aktindsigt eller til den anmeldtes advokat – så er der kun én ting at gøre: Flytte. Flygte. Finde et nyt hjem med adressebeskyttelse. Og håbe på, at politiet stopper med at begå fejl.
Hvis du synes, det lyder som en dårlig B-film fra Netflix, så viser tallene desværre en anden historie.
Denne artikel er inspireret af den virkelige historie om Rikke. Rikke er ikke personens virkelige navn, men et anonymiseret alias, som blev brugt af Nordjyske, da de første gang skrev hendes historie.
Rikkes historie
Jeg blev selv kontaktet af Rikke, efter hun havde læst om min egen erfaring med chikanering.
Hun skrev, at hun havde en historie, hun gerne ville fortælle mig. Det var en skræmmende fortælling om, hvordan hun for 12 år siden mødte en mand, der efter bruddet begyndte at stalke og chikanere hende.
I dag lever hun et liv i skjul. Så skjult, at ikke engang hendes voksne børn ved, hvor hun bor. Af frygt for, at stalkeren igen og igen vil kontakte dem for at få fat i hendes adresse. Noget, han ifølge Rikke løbende har forsøgt gennem årene.
Databrud er desværre noget, der løbende forekommer, men det er selvsagt ekstra sårbart, når det drejer sig om beskyttede oplysninger om en truet person, som havner i de forkerte hænder
Hun har gentagne gange anmeldt sin stalker, både før og efter stalkingparagraffen trådte i kraft den 1. januar 2022.
”At være stalkingudsat føles lidt som at være et rådyr i skoven i jagtsæsonen. Du er altid på vagt, altid på flugt. Jeg føler mig som jaget vildt, og det har jeg gjort siden 2013,” sagde Rikke til Nordjyske.
I den telefonsamtale, vi har efterfølgende, fortæller hun mig om sin evige frygt for, at politiet ved en fejl kommer til at udlevere hendes adresse, enten i en aktindsigt eller til stalkerens advokat.
Jeg spørger hende, om det da er sket før? Et ”ork ja!” kommer prompte. Dog ikke for hende selv, men for andre i det netværk af stalkingramte, hun er i kontakt med. Det er noget, flere har oplevet, fortæller hun i telefonen.
Dansk Stalking Center bekræfter
Jeg tager efterfølgende kontakt til Dansk Stalking Center, der tilbyder gratis hjælp og rådgivning til alle, der er berørte af stalking, for at høre, om de kunne genkende billedet af, at personer med adressebeskyttelse oplever, at deres oplysninger bliver lækket af politiet.
Det kan de, fortæller de i en mail:
”Databrud er desværre noget, der løbende forekommer, men det er selvsagt ekstra sårbart, når det drejer sig om beskyttede oplysninger om en truet person, som havner i de forkerte hænder. Det kan betyde alt fra, at en stalkingudsat er nødsaget til at ændre kontaktoplysninger, til at vedkommende må flytte, med alle de omkostninger, det medfører.”
Dansk Stalking Center fortæller endvidere, at der også har været tilfælde, hvor stalkeren efterfølgende har opsøgt ofret.
Når politiet laver fejl, er det aldrig uden konsekvenser. Og når Rikke er bekymret, er det ikke uden grund.
FAKTA
En ny undersøgelse fra Syddansk Universitet og Dansk Stalking Center viser, at stalking er en udfordrende forbrydelse for både ofre og myndigheder.
Forskerne opfordrer til tættere samarbejde og øget viden for at styrke indsatsen.
-
- 8,9 % af danskerne oplever stalking i løbet af deres liv
-
- 66,9 % af stalkingofrene kender gerningspersonen fra et tidligere forhold
-
- De hyppigste stalkingformer er overvågning (83 %) og trusler (50 %).
Barrierer for politianmeldelse:
-
- 35 % frygter eskalation
-
- 31 % har lav tillid til politiet
-
- 30 % mangler energi til at foretage anmeldelse.
Flere end få anmeldelser
I mangel på personlige vidnesbyrd tager jeg fat i Datatilsynet for at få aktindsigt i, hvor mange gange politiet selv har anmeldt til Datatilsynet, at der fra deres side har været brud på persondatasikkerheden – altså situationer, hvor politiet har videregivet oplysninger til personer, der ikke skulle have haft dem, og hvor politiet bør have vurderet, at der kan være en risiko for de involverede.
Tilsynet kan ved en søgning konstatere, at der siden 6. april 2020 er modtaget i alt 865 anmeldelser fra politiet om brud på persondatasikkerheden, hvor oplysninger er blevet videregivet til utilsigtede modtagere
Jeg får et tal for de seneste fem år. Mere præcist fra den 6. april 2020 og frem til anmodningen om aktindsigten i april 2025.
I den periode har politiet på landsplan 865 gange stået bag brud på persondatasikkerheden af den slags, hvor personfølsomme oplysninger er blevet videregivet til de forkerte:
”Tilsynet kan ved en søgning konstatere, at der siden 6. april 2020 er modtaget i alt 865 anmeldelser fra politiet om brud på persondatasikkerheden, hvor oplysninger er blevet videregivet til utilsigtede modtagere. Det kan være fra forskellige politikredse, Rigspolitiet mv., og det er politiets egne oplysninger om bruddets karakter, der ligger til grund.”
Det svarer til 173 gange om året. Eller 14,42 gange om måneden. Det er i runde tal hver anden dag, det sker.
De anmeldte 865 tilfælde er dem, hvor man må formode, at politiet selv har opdaget, at de har videregivet oplysninger, som de ikke burde – og derefter valgt at anmelde det til Datatilsynet.
Datatilsynet skriver: ”Offentlige myndigheder, herunder politiet, er forpligtet til at anmelde brud på persondatasikkerheden til Datatilsynet, hvis bruddet sandsynligvis indebærer en risiko for fysiske personers rettigheder eller frihedsrettigheder. ”
Det er naturligvis vigtigt at pointere, at de 865 ikke kun dækker anmeldelser om stalking og chikane, men udgør et generelt billede af politiets brud på persondatalovgivningen, af den slags, der indebærer en risiko for personers rettigheder og/eller frihedsrettigheder.
En vurdering herfra er, at det ikke er alle brud, der registreres, men kun dem, som politiet selv vurderer kan have konsekvenser for de involverede. Eller som de overhovedet opdager.
Jeg har den 9. maj 2025 anmodet om aktindsigt hos Rigspolitiet for at få et mere præcist tal på, hvor mange gange de har udleveret navne- og adressebeskyttede informationer til de forkerte. Det vil sige ikke kun de sager, de har anmeldt til Datatilsynet, og som bør være dem, hvor der vurderes at være risiko for de involverede, men alle.
Det er i skrivende stund, 5. juni, 27 dage siden, jeg bad om aktindsigt hos Rigspolitiet, men jeg har endnu ikke hørt fra dem. Jeg har rykket.
Justitsministeren mener – intet
Til gengæld har jeg kontaktet justitsminister Peter Hummelgaard for at høre hans holdning til tallet 865.
Jeg spørger ham, hvordan han vil forklare, at politiet har haft 865 databrud siden 2020, og hvad han vil gøre for at nedbringe antallet. Jeg spørger også, hvordan han vil sikre, at stalkingudsatte med adressebeskyttelse kan sikres, så politiet ikke lækker deres oplysninger, samt om ofrene har adgang til hjælp eller erstatning, når deres sikkerhed kompromitteres af en myndighedsfejl.
Justitsministerens presserådgiver skriver: ”Vi henviser til Rigspolitiet for et svar på denne. De er orienteret om, at du vil række ud til dem.” Jeg skriver tilbage, at de ikke har svaret på min mail fra den 9. maj, og de svarer, at jeg skal prøve igen. Den er måske gået tabt.
Det virker dog mærkeligt, hvis den er det, da Rigspolitiets pressekonsulent selv har bekræftet, at de har sendt den videre.
Rikkes liv på flugt
I mange år har Rikke levet et liv i angst. Helt præcist siden den dag, hun afbrød kontakten med den mand, hun havde haft et forhold til, og som hun stadig lever i skjul for.
Rikke har levet med adressebeskyttelse, og hun fortæller, at hun nu planlægger sin fjerde flytning som følge af stalkingforløbet. Gennem årene har hun anmeldt stalkeren adskillige gange, og hun har i dag en tidligere politimand til at hjælpe med kontakten til myndighederne.
Efter hendes seneste klage over politiets afvisning af et tilhold er Rikke klar til at flytte for fjerde gang. Hun er bekymret for at ende som en af de 865, der ved en fejl får videregivet deres beskyttede oplysninger til stalkeren, som jo har krav på udvidet aktindsigt i egen sag.
for en stalkingudsat øger det risikoen for, at politiet ved en fejl udleverer adresseoplysningerne til stalkeren i forbindelse med aktindsigt
Politiet ligger inde med hendes beskyttede adresse. Derfor har hun også anmodet politiet om at fjerne adressen fra deres system, og efterfølgende klaget over deres afslag.
I de dokumenter, jeg har set, bekræfter politiet, at hendes adresse er fjernet fra sagens dokumenter og kun fremgår af den tilsendte afgørelse til Rikke. Adressen påføres automatisk i forbindelse med forsendelsen, så PostNord kan håndtere brevet korrekt, også selvom afgørelsen sendes via Digital Post. Rigspolitiet skriver i deres afgørelse til Rikke, at de vurderer risikoen for borgeren som lav, da det kun er hendes egen adresse, der tilgår hende selv.
Det føles måske som småting for mange, og som en meget lille risiko for politiet, men for en stalkingudsat øger det risikoen for, at politiet ved en fejl udleverer adresseoplysningerne til stalkeren i forbindelse med aktindsigt. Og det skaber blot mere unødvendig angst.
Jeg har også spurgt Peter Hummelgaard, om han finder det rimeligt, at politiet nægter at fjerne adressen i breve, der sendes via e-Boks, når borgeren har adressebeskyttelse, er tilmeldt e-Boks og udtrykkeligt har bedt om, at adressen udelades.
Ministeriet ønsker ikke at udtale sig, men henviser også her til Rigspolitiet.
På fem år har der været 865 kendte brud. Det svarer i gennemsnit til 173 gange om året, 14,42 gange om måneden. Det er i snit hver anden dag. Det er de tilfælde, hvor politiet selv har anmeldt deres egne fejl.
Og nej, der er intet, der tyder på, at alle 865 tilfælde vedrører stalkingramte. For dette tal eksisterer ikke som statistik hos Datatilsynet. Men jeg ved, at 865 er tallet, der bekymrer en stalkingramt kvinde som Rikke. Og hun er langtfra den eneste, der lever sit liv i angst og skjul.
Spørgsmålene, der er sendt til justitsminister Peter Hummelgaard, er nu videresendt til Rigspolitiet.
Skulle der komme svar, enten fra ministeren eller Rigspolitiet, følger vi naturligvis op.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og