BRUCE SPRINGSTEEN // ANMELDELSE – På sit nyeste album har Springsteen sat sig for at genopdage de klassiske soul-sange, der satte gang i den dengang unge, vilde og helt elektriske Bruce. Desværre er resultatet totalt fladt og tæmmet, mener POV’s anmelder. På “Only the Strong Survive” udebliver den spontane magi,” skriver Henning Høeg bl.a.
“Don’t over-think it”.
Sådan burde en eller anden havde sagt til 73-årige Bruce Springsteen, da denne gik i studiet for at indspille de 15 soul- og popklassikere, der tilsammen udgør hyldestalbummet Only the Strong Survive.
Sange som Commodores “Nighshift” og The Temptations’ “I Wish it Would Rain” kunne selvfølgelig ikke være meget bedre.
Men i stedet for blot gribe sin Telecaster og feste igennem, gør Bruce Springsteen netop det, han burde have undgået. Han overtænker projektet.
Og i stedet for at kanalisere den oprindelige vildskab og de forbudte følelser, der for et halvt århundrede siden inspirerede “fan-boy-Bruce”, går “professor Springsteen” til projektet som en små-kedelig musiklærer.
Og selvom Bruce, Ron og resten af de dygtige studieeksperter gør deres bedste, så kommer ikke en af de 15 genindspilninger i nærheden af originalerne.
Og med enkelte undtagelser er resultatet overraskende fersk … for et Springsteen-album.
Værst er efter min mening start- og titelsangen “Only the Strong Survive”.
Her kan man næsten visualisere musikprofessoren med pegepind og overkridtet tavle.
“Her skal vi lægge mærke til, hvordan bassisten overraskende holder grundtonen, mens guitarist og kor går efter harmonien fra første C-stykke”, påpeger professor Springsteen, mens allerede hårdt prøvede elever gør deres bedste for ikke at falde i søvn.
Springsteen keder
Sammen med sin tilbagevendende producer Ron Aniello tog Springsteen det første spadestik til hyldestalbummet under Covid-pandemien.
Siden har gæster som bl.a. E-Street Bands blæsersektion lagt vejen forbi studiet. Men på bedste Covid-maner er det stadig Ron Aniello, der spiller de fleste instrumenter.
Som vi kender det fra Bruce Springsteens koncerter, får klassiske soul-sange som “Soul Man” (ikke med på albummet) nyt liv, når The E-Street Band for alvor lægger sig i selen, og når The Boss glemmer tid og sted og i fire minutter bliver til et med sangen.
På Only the Strong Survive udebliver den spontane magi. Moderne lagkageproduktion pynter ikke på de selvsamme sange, der oprindeligt blevet fyret af ‘live’ i studiet – før multitrack.
Og selvom Bruce, Ron og resten af de dygtige studieeksperter gør deres bedste, så kommer ikke en af de 15 genindspilninger i nærheden af originalerne.
Og i stedet for at blive et album, der ser tilbage på de gode tider, ender Only the Strong Survive som et album, der uden det store held ser tilbage på at se tilbage: “Kan I huske dengang, vi kunne huske”.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
