SØVN // INTERVIEW – Søvnforskning viser en forbindelse mellem søvn og udvikling af demens og Parkinsons sygdom, hvilket ofte skaber store overskrifter i medierne. Men ifølge søvnforsker Poul Jennum er det vigtigt at skelne mellem almindelige og alvorlige søvnforstyrrelser, så befolkningen ikke unødigt bekymrer sig om almindelige søvnproblemer.
Søvnforskeren professor Poul Jennum dukker som aftalt op på Teams. Han er hæs og fortæller, at han bestemt ikke har sovet helt godt på grund af forkølelse. Apropos et almindeligt søvnproblem.
Indledningsvis svarer Poul Jennum på spørgsmålet om valget af forskningsområde.
”Det var egentlig meget simpelt. Jeg gik stuegang med en overlæge på Glostrup Hospital, da jeg var lægestuderende. Så spurgte jeg ham: ’Vi har meget fokus på, hvad der sker om dagen, men så lukker vi jo døren til patienten om natten, men hvad sker der egentlig her?’”
Han fortæller, at man allerede i 1980’erne vidste, at dødeligheden er langt højere under søvn, end den er i vågen tilstand, så det gav mening at forstå søvnen bedre. Han etablerede sammen med en gruppe unge læger, ingeniører og en psykolog et interimistisk søvnlaboratorium, hvor de målte på patienter under søvn.
Gruppen fandt specielle fysiologiske fænomener, og sammen med andre forskere i verden blev man klar over, hvilke vigtige ændringer der sker under søvn. Forskerne fik grundigt indblik i sygdomme som fx narkolepsi og søvnapnø, der tidligere var oversete, og som i dag er almindeligt kendte og kan behandles.
”Der var også mange, der sagde til mig, at det vil aldrig kunne blive en medicinsk karriere. Du interesserer dig for noget, der er så mærkeligt, men det skal jeg love for har ændret sig,” siger Poul Jennum, som er speciallæge i neurologi og neurofysiologi og har været professor i de seneste 20 år.
Søvnforskning er ikke længere et nicheområde. Både nationalt og internationalt er der stort fokus på søvn og søvnsygdomme.
Søvnforstyrrelse som tidligt tegn på sygdom
Søvn og vågen tilstand reguleres af et kompliceret netværk basalt i hjernen. Hvis dette netværk bliver forstyrret, opstår der forskellige lidelser, der viser sig som målbare ændringer i hjerneaktivitet under søvn.
Ved både Parkinsons sygdom og demens er det netop ændringer i det komplicerede og følsomme netværk, som tidligt kan vise sig under søvn, og som giver nogle helt specifikke søvnforstyrrelser.
For mennesker med Parkinsons sygdom ser man, at de havde søvnproblemer meget tidligt, op til 15 år før de udviklede de klassiske symptomer som for eksempel rysten og balanceproblemer.
Kan det være sådan, at man udvikler Parkinsons, fordi man har søvnproblemer?
”Nej, det viser sig, når man grundigt undersøger de her patienter, at de får nogle ændringer i deres søvn, der er koblet til nogle reguleringsmekanismer i den nedre del af hjernen. Det er de meget tidlige markører for, at der er netværk, der bliver ødelagt i hjernen,” forklarer Poul Jennum og understreger, at det er nogle ganske specifikke søvnforstyrrelser, der er tale om.
”Det drejer sig især om voldsomme drømme og bevægelser i forbindelse med drømmene. Drømmesøvn reguleres i hjernestammen.”
Det er rigtig klogt at være opmærksom på sin sundhed generelt, men her er det mest de almindelige sundhedsråd, som har værdi
Hos nogle opstår der en lidelse, hvor man udlever drømme, fx med slag, råben. Denne tilstand kaldes REM Sleep Behavior Disorder (eller REM drømmeadfærd syndrom). Det er en tilstand, vi kan måle. Vi ved, at hvis man udviser REM drømmeadfærd syndrom, er der stor sandsynlighed for, at man senere kan udvikle Parkinsons sygdom.”
Gælder den samme mekanisme for demens?
”Ja, vi har fundet tilsvarende markører for demens. Det er en meget klar mekanisme, men ikke helt så simpel som for Parkinsons sygdom,” forklarer søvnforskeren og understreger endnu en gang, at disse fund ikke har noget som helst at gøre med almindelige søvnproblemer.
Bekymring over dårlig søvn
Men alligevel bliver det jo beskrevet i medierne, at søvnproblemer kan give demens?
”Ja, formidlingen er upræcis. Hvis vi spørger, om du en gang imellem sover dårligt, vil hovedparten svare ja. Alle har varierende grader af søvnproblemer, specielt mennesker over 60 år. Det kan være forbundet med mange ting, også ting, der bekymrer os, dårlige søvnvaner, andre sygdomme og medicinindtagelse med videre. Det er ikke et specifikt symptom.”
At sove godt bekymrer mange. I en artikel i New York Times fremgår det, at forskere er bekymrede over en tendens til overdreven fokus på den perfekte søvn via de forskellige muligheder for tracking af søvn ved hjælp af smart watches og Oura-ringe.
Nogle forskere betegner det som orthosomnia, når mennesker kan have en tvangsmæssig optagethed af søvn på samme måde, som de kan have det med sund kost.
Jennum ser dog også potentialet i bærbare teknologier. De bliver mere præcise og kan give brugbare helbredsdata, for eksempel ved at måle hjerterytme og søvnapnø. Det er imidlertid ikke altid, at målingerne har den store betydning, og nogle mennesker bliver mere bekymrede over målingerne.
Han understreger, at det er rigtig klogt at være opmærksom på sin sundhed generelt, men her er det mest de almindelige sundhedsråd, som har værdi. Måske kedelige, men ikke desto mindre altafgørende. At spise sundt, ikke drikke for meget, dyrke motion, ikke ryge eller bruge tobak-/nikotinholdige produkter og være mentalt aktiv.
”Det er gode råd, men at være sygeligt optaget af forskellige symptomer er der ikke noget sundhedsfremmende i.”
Forskning med langsigtet effekt
Hvilken værdi har det for den enkelte at vide, at man måske udvikler Parkinson eller demens om 10-15 år?
”På den korte bane ved vi, at hvis man er i risiko for at udvikle demens, så kan det betale sig at arbejde med ikke-farmakologiske tiltag for at forbedre vores helbred,” svarer Poul Jennum og henviser til forskning, der viser gode resultater af livsstilsændringer hos tidligt diagnosticerede med demens – og han påpeger, at rigtig mange mennesker lever mere usundt, end vi anerkender.
”Hvis folk forstod, hvor stor en virkning det har at være mentalt, socialt og fysisk aktiv, ville de straks være det. Gevinsten er en bedre prognose, og det gælder både for demens og Parkinsons sygdom.”
Den forskningsmæssige betydning af disse markører er, at man begynder at forstå de biologiske mekanismer.
I øjeblikket er der tre hovedgrupper: demens på grund af vaskulære årsager, Alzheimers demens og Parkinsons sygdom. Hvis der er tale om demens af vaskulær type, vil man ordinere blodfortyndende medicin. Er det en Alzheimers demens, har man nye, dyre lægemidler, som på sigt vil blive videreudviklet, når man kender sygdommen endnu bedre.
”Al den forskning, som vi laver lige nu, vil ikke have en effekt i dag. Vi har ikke lægemidler, der kan forhindre sygdom i dag. Men det, vi siger, er, at når vi har fundet de her lægemidler, så kan vi bruge markørerne til at finde patienterne, der vil kunne hjælpes af nye lægemidler. Men det er jo noget, som vi kender fra rigtig mange sygdomme,” forklarer Poul Jennum.
Forskeren er ikke i tvivl om, at man på sigt vil kunne reducere forekomsten af demens og Parkinsons sygdom. Der har været mange eksempler på en sådan udvikling. For eksempel behandlingen af sclerose, hvor man i 1996 startede med at anvende de første lægemidler, der kunne mildne sygdommen, og det blev starten på et standardiseret udredningsprogram for alle.
Det har medført, at dødeligheden er stærkt reduceret, og de alvorlige fysiske og mentale konsekvenser, sygdommen medfører, er stærk forbedret – og mange er erhvervsaktive. Man tænker ikke sclerose som en så alvorlig sygdom i dag, som man gjorde tidligere.
Det er ikke kun befolkningen i almindelighed, der har svært ved at forstå, at forskning, der ikke kan fremkomme med en behandling her og nu, er væsentlig. Det gælder også for fondene, der i høj grad finansierer forskningen.
Men budskabet er i sin enkelhed, at man jo ikke kan finde behandling, hvis vi ikke kan finde casene med stor sikkerhed.
”Det, man skal, er at tænke ud over sig selv. Mine børn vil måske ikke opleve disse sygdomme, som vi ser i dag,” lyder det idealistisk fra Poul Jennum.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
