NYHED // OVERBLIK – Europa skal opruste hurtigere, Rusland opruster langs EU’s grænser, og USA kræver, at europæerne tager et større ansvar for deres egen sikkerhed. Alligevel er et af de mest ambitiøse forsvarsprojekter i europæisk historie nu brudt sammen.
Frankrig og Tyskland har besluttet at opgive udviklingen af et fælles kampfly til omkring 750 milliarder kroner. Projektet skulle være kronjuvelen i det europæiske forsvarssamarbejde og et symbol på Emmanuel Macrons vision om et mere selvstændigt Europa, der i mindre grad er afhængigt af amerikansk teknologi og beskyttelse.
Men efter næsten ni års interne stridigheder mellem regeringer, forsvarsindustrier og militære planlæggere har Paris og Berlin erkendt, at projektet ikke kan reddes. Sammenbruddet rejser nu nye spørgsmål om Europas evne til at samarbejde om avanceret forsvarsteknologi i en tid, hvor behovet aldrig har været større.
Projektet, Future Combat Air System (FCAS), blev lanceret af Emmanuel Macron og Angela Merkel i 2017 og skulle efter planen erstatte Frankrigs Rafale-fly samt de Eurofighter-fly, som bruges af Tyskland og Spanien, omkring 2040. Men efter næsten et årti med forsinkelser, uenigheder og magtkampe har Paris og Berlin nu trukket stikket. Det oplyste både den tyske regering og det franske præsidentkontor mandag.
Beslutningen er et personligt nederlag for Emmanuel Macron, som i årevis har gjort europæisk forsvarssamarbejde og strategisk uafhængighed af USA til en mærkesag. Politico beskriver sammenbruddet som et betydeligt slag mod den franske præsidents vision om tættere europæisk integration på forsvarsområdet.
Ifølge en tysk embedsmand nåede Macron og den tyske forbundskansler Friedrich Merz frem til, at virksomhederne bag projektet ikke længere havde udsigt til at blive enige. “Præsident Macron og forbundskansler Merz er nået frem til den fælles konklusion, at de involverede virksomheder ikke vil kunne samles om at bygge et fælles kampfly”, sagde embedsmanden til Politico.
FCAS var langt mere end et kampfly. Projektet var tænkt som Europas svar på fremtidens amerikanske kampflysystemer og omfattede ikke blot et sjettegenerations kampfly, men også sværme af droner, avancerede sensorer og et digitalt “combat cloud”, der skulle forbinde fly, satellitter, ubemandede systemer og kommandocentraler i ét samlet netværk. Målet var at skabe et europæisk system, som kunne konkurrere med amerikanske løsninger og styrke Europas teknologiske selvstændighed. Dele af systemet kan muligvis overleve. Både Reuters og Politico beskriver, hvordan Paris og Berlin nu undersøger mulighederne for at fortsætte samarbejdet om dronerne og det digitale netværk, selv om kampflyet er opgivet.
Sammenbruddet kom ikke pludseligt. Så sent som i marts forsøgte Macron og Merz at redde projektet. De to ledere gav virksomhederne en sidste chance for at finde et kompromis, og der blev udpeget mæglere fra begge lande til at forsøge at bryde dødvandet. Men forsøget mislykkedes. Ifølge Politico nåede Merz efterfølgende frem til, at der ikke længere var udsigt til en løsning og anbefalede derfor Macron at opgive kampflydelen af projektet.
Kernen i konflikten har været en årelang magtkamp mellem den franske flyproducent Dassault Aviation og Airbus Defence & Space, som repræsenterer tyske og spanske interesser. Dassault ønskede kontrollen over udviklingen af kampflyet og ville beskytte sine teknologiske rettigheder, mens Airbus krævede et mere ligeværdigt samarbejde. Samtidig var Frankrig og Tyskland uenige om selve flyets rolle og udformning.
Frankrig ønskede et lettere fly, som kunne operere fra hangarskibe og indgå i landets atomafskrækkelse. Tyskland ønskede derimod et større fly til traditionelle luftforsvarsopgaver. På et tidspunkt foreslog Berlin at udvikle to forskellige versioner, men det afviste Paris.
Ifølge Douglas Barrie fra tænketanken IISS sender sammenbruddet et uheldigt signal på et tidspunkt, hvor Europa forsøger at styrke sin forsvarsevne. “Det sender ikke ligefrem et godt signal til hverken Washington eller Moskva”, siger han til Reuters.
Sammenbruddet kommer samtidig på et tidspunkt, hvor stadig flere europæiske lande investerer massivt i amerikanske F-35-kampfly. Danmark, Holland, Norge, Belgien, Finland, Tyskland og flere andre lande har allerede valgt den amerikanske løsning, fordi Europa ikke råder over et tilsvarende fly. Samtidig arbejder Storbritannien, Italien og Japan videre med det konkurrerende GCAP-program, også kendt som Tempest, som efter flere års udvikling nu fremstår mere stabilt end FCAS.
Ifølge Marion Messmer fra den britiske tænketank for international politik, Chatham House, risikerer Europa nu at stå med flere konkurrerende kampflyprojekter i stedet for én samlet løsning. Ud over GCAP arbejder både Sverige og Tyrkiet på egne projekter, hvilket kan betyde, at ressourcer og investeringer spredes på flere systemer i stedet for at blive samlet. “Der er ikke længere noget stærkt argument for, at europæiske lande udvikler flere parallelle kampflyprogrammer med stort set de samme kapaciteter”, skriver hun.
Læs mere Politico, Reuters, The Guardian og Chatham House
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og