NYHED // POV OVERBLIK – Klodens varmerekord kan blive slået allerede næste år, forudser eksperterne, som blandt andet hæfter sig ved, at vejrfænomenet El Niño forventes allerede i år. Dermed er verdens klima på vej ind i en ny og farligere fase, hvor rekordhøje temperaturer og ekstreme vejrhændelser bliver stadig mere almindelige.
Det fremgår af prognoser fra FN’s World Meteorological Organization (WMO). En ny rapport viser, at der er meget stor sandsynlighed for, at mindst ét af årene mellem 2026 og 2030 bliver varmere end rekordåret 2024, skriver The Guardian. Samtidig vurderes det, at den globale gennemsnitstemperatur i perioden sandsynligvis vil overstige 1,5 grader over det førindustrielle niveau.
Ifølge Reuters forventes de globale temperaturer i de kommende fem år at ligge mellem 1,3 og 1,9 grader over niveauet fra 1850-1900. Det betyder, at verden bevæger sig tættere på den grænse, som blev fastsat i Paris-aftalen i 2015. Her lovede verdens lande at forsøge at holde temperaturstigningen under 1,5 grader for at undgå de værste konsekvenser af klimaforandringerne.
Forskerne understreger dog, at selv en midlertidig overskridelse af 1,5 graders-grænsen ikke nødvendigvis betyder, at Paris-aftalen formelt er brudt, fordi målet beregnes som et gennemsnit over 20 år. Alligevel viser udviklingen, at verden er på vej i en meget alvorlig retning.
Melissa Seabrook, som er klimaekspert fra det britiske meteorologiske institut, siger til Reuters, at muligheden for at holde “den globale gennemsnitstemperaturstigning på 1,5 grader” svinder hurtigt.
The Guardian fremhæver samtidig, at klimakrisen allerede har store menneskelige konsekvenser. Avisen skriver, at global opvarmning nu anslås at koste ét menneskeliv hvert minut på verdensplan.
Samtidig rammes flere regioner af rekordvarme, tørke og oversvømmelser. Den ekstreme hedebølge i Europa og Storbritannien bliver nævnt som et tydeligt eksempel på de stigende konsekvenser af klimaforandringerne.
Ifølge AP betyder selv små temperaturstigninger mærkbare forandringer. Melissa Seabrook forklarer, at ”hver eneste stigning på 0,1 grad får stadig mere alvorlige konsekvenser”. Selv små temperaturstigninger øger risikoen for mere ekstremt vejr, større naturbrande og flere problemer for landbrug og fødevareproduktion.
En vigtig årsag til de forventede varmerekorder er vejrfænomenet El Niño. The Guardian beskriver, hvordan ændringer i vindmønstre over Stillehavet får varme fra havet til at blive frigivet til atmosfæren. Ifølge den amerikanske vejrmyndighed NOAA er der 96 procents sandsynlighed for, at en kraftigt El Niño udvikler sig mellem vinteren 2026 og 2027.
Dr. Leon Hermanson, som er hovedforfatter på WMO-rapporten, siger til avisen, at El Niño øger risikoen for, at 2027 bliver det varmeste år, vi nogensinde har målt.
Arktis er blandt de områder, der bliver hårdest ramt af temperaturstigningerne. Reuters skriver, at vintertemperaturerne i Arktis forventes at stige mere end tre gange hurtigere end det globale gennemsnit.
I FN-rapporten vurderer eksperterne, at de næste fem vintre vil ligge omkring 2,8 grader over gennemsnittet fra perioden 1991-2020. Samtidig fortsætter havisen med at smelte i områder som Barentshavet og Beringhavet.
AP beskriver denne udvikling som en “ond cirkel”. Når is og sne smelter, bliver mindre sollys reflekteret tilbage i rummet. I stedet absorberer havet mere varme, hvilket igen fører til yderligere opvarmning og mere issmeltning. Opvarmningen i Arktis kan også påvirke vejrsystemerne globalt og føre til mere ekstremt vejr i andre dele af verden.
Rapporten viser også store regionale forskelle i nedbør. Ifølge The Guardian forventes Nordeuropa, Sahel-regionen i Afrika, Alaska og Sibirien at få mere regn end normalt i de kommende år. Omvendt forventes Amazonas-regnskoven at blive tørrere. Det er problematisk, fordi Amazonas spiller en vigtig rolle i optagelsen af CO₂ fra atmosfæren.
AP advarer om, at flere tørkeperioder og skovbrande kan svække regnskovens evne til at fungere som et naturligt værn mod klimaforandringer.
FN’s klimachef Simon Stiell giver på X verdens afhængighed af kul, olie, gas og afskovning skylden for varme og ekstremt vejr. Han mener ikke, at den nuværende indsats mod klimaforandringer er tilstrækkelig.
I The Guardian siger han, at den seneste hedebølge i Europa er “en brutal påmindelse om klimakrisens eskalerende konsekvenser – både menneskelige og økonomisk”. Han understreger, at løsningen kræver en hurtigere udfasning af fossile brændstoffer som kul, olie og gas.
Samlet peger rapporterne fra AP, Reuters og The Guardian på, at klimaforandringerne accelererer hurtigere end tidligere forventet. Forskernes prognoser viser, at verden står over for flere rekordvarme år, stigende risiko for ekstremt vejr og alvorlige konsekvenser for både mennesker og natur. Samtidig understreger rapporten, at hver eneste begrænsning af temperaturstigningerne stadig kan gøre en vigtig forskel.
Læs WMO’s rapport, Global Annual to Decadal Climate Update, 2026-2035
Læs The Guardian, Reuters og AP
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og