Sommeren er over os. Det er tid til solcreme. For selvom vejrudsigten siger skybrud i Danmark i disse dage, så lokker rivieraen, sommerhuset eller Ibiza os til at smide tøjet. Og når huden er bar, skal der solcreme på og det med en faktor så høj som mulig, eller hvad? POV’s gæsteekspert i skønhed, Anne Absalonsen, guider dig gennem solcremens historie og afliver (og bekræfter) et par myter om sol og creme.
Vi ved det godt. Vi skal bruge solcreme. Det har vi lært, og i de senere år er der kommet flere og flere solcremer på markedet med SPF (solfaktor) 20 og derover. Og mange er begyndt at bruge høje faktortal til hverdag – selv om vinteren. Ja, der findes sågar natcremer med solfaktor.
Er vi langt om længe blevet mere solbevidste, har solforskrækkelsen taget overhånd eller har vores skønhedsideal ændret sig, så vi vil gå endog meget langt for at undgå de skader, solens ultraviolette stråler kan forårsage i huden?
Svaret er ikke entydigt, så lad os prøve at se på nogle af solens mange sider.
Engang var alle smukke kvinder blege, for en lys teint gjaldt og gælder stadig i nogle kulturer som et tegn på, at man ikke behøvede at arbejde i marken, at man blev transporteret i lukket vogn , og at man også udendørs opholdt sig under en skyggende parasol eller baldakin. Kort sagt, at man var rig og privilegeret.
Nu har jeg vist sagt det tydeligt nok, men undgår du solskoldning, kan du godt nyde den varme og velgørende kraft, solen også har. Så smid bare tøjet.
Da kvinderne efter Første Verdenskrig begyndte at arbejde på (skyggefulde) kontorer eller i butikker, skiftede idealet, og det blev pludselig et overklassetegn at signalerer fritidsliv og dermed solbrændthed. Coco Chanel var en af de første til at smide sig på stranden iført stribet badedragt og store solbriller for at nyde sol og saltvand. Og det har vi andre sådan set gjort lige siden.
I tresserne og halvfjerdserne gik turen for ned til sydens liggestole, og en gylden kulør var tegn på, at man havde råd til at rejse ofte eller købe en højfjeldssol til hjemmebrug.
Indtil slutningen af halvfemserne var det stadig helt almindeligt at branke godt igennem på charterferien eller smide en polet i solariet et par gange om ugen. Men en øget sundhedsbevidsthed og en øget forekomst af hudkræft blandt danskerne, fik mange til at droppe den kunstige sol, nøjes med mindre doser på ferien og smøre solcreme på.
Også solcremer har det med at blive for gamle, så køber du for mange og for forskellige, risikerer du at ende med en, tjah: Solcremekirkegård, som hverken du eller miljøet er tjent med
Alligevel viser den store undersøgelse af danskernes solvaner fra 2013, at kun hver anden dansker ved, hvor meget solcreme man faktisk skal bruge, for at være så godt beskyttet, som SPF-tallet angiver. Hver ottende dansker bruger en lavere SPF end anbefalet og hver tredje dansker glemmer helt at smøre solcreme på.
Samtidig har Danmark en af de højeste forekomster af både hudkræft og modermærkekræft i verden og gennem de seneste 30 år er antal tilfælde af hudkræft og modermærkekræft tredoblet ifølge Kræftens Bekæmpelse.
Der er således mange gode grunde til fortsat at advare mod overdreven og ufornuftig solbadning, ikke mindst for hudens skyld, og der er også i dag en tendens til at opfatte meget solbrun hud negativt:
Hvis man er meget solbrun, synes flest, at det signalerer, at man har et kunstigt udseende, at man sætter sit udseende højere end sin sundhed, eller at man er ligeglad med sin hud, igen ifølge førnævnte undersøgelse af solvaner.
Sundhed og forfængelighed
Alligevel er der grund til kigge lidt på både solcremer, SPF-tal og myter om sol, for hvad ligger der bag, når producenterne sender solcremer på markedet med SPF helt op til 100. Er det en ærlig bekymring for vores hud eller endnu et markedsføringstrick til at sælge flere produkter, vi måske slet ikke har brug for?
Solcremer handler nemlig ikke kun om sundhed, de handler også om forfængelighed. Og det gælder ikke kun for kvinder, mænd er om muligt endnu mere forfængelige, når det kommer til langvarige solskader, som f.eks. synlig soleksem.
Selvom der er stærke fortalere for højere SPF-tal, så får man den bedste kombination af solbeskyttelse og hudpleje, hvis man bliver ved en SPF 25
For nogle år siden havde jeg lejlighed til at interviewe amerikanske Bryan Johns, grundlægger og CEO i Innovative Skincare, Is Clinical, der er et lille, men researchtungt cosmeceutial hudplejebrand.
Han har arbejdet for nogle af de største udviklere af anti-age-produkter med afsæt i studier i biokemi, psykologi og gentik, de tre grundstudier, hvis man er interesseret i skønhedspleje, og han sidder også i bestyrelsen for det amerikanske brystkræftsamarbejde.
Johns bor og arbejder i det solrige Californien og kender alt til, hvad solen kan udrette af skader, for der er blandt andet nogle af disse solskader, Is Clinicals produkter og klinikbehandlinger er målrettet til at rette op på. Og for amerikanere, der plejer at være godt solforskrækkede, sagde han noget, der overraskede mig, nemlig:
”Jeg anbefaler alle at bruge en SPF 25, både mænd og kvinder. Selvom der er stærke fortalere for højere SPF-tal, så får man den bedste kombination af solbeskyttelse og hudpleje, hvis man bliver ved en SPF 25. For der skal så meget mere kemi i produkter over SPF 25 for at binde solfiltre og plejende egenskaber, at det ikke lønner sig for huden. Og en SPF 25 dækker fint de flestes behov”.
FDA, det amerikansk svar på Sundhedsstyrelsen, har længe antydet, at SPF højere end 50 er vildledende og fremlagde i 2011 et forslag til at forbyde SPF over 50 +, et forbud de canadiske myndigheder allerede har effektueret.
Når industrien alligevel producerer og pusher solcremer med SPF’er langt over, hvad vi egentlig har behov for, hvis vi i øvrigt tænker os om, bruger solhat, holder siesta og tager tøj på, når solen er allerskarpest, så er der reelt ikke nogen grund til de skyhøje SPF-tal.
Derfor heller ikke nogen grund til, at du skal bruge penge på cremer med for høj SPF, som du alligevel ikke får glæde af, eller bruge penge på at have flere typer cremer stående. Også solcremer har det med at blive for gamle, så køber du for mange og for forskellige, risikerer du at ende med en, tjah: solcremekirkegård, som hverken du eller miljøet er tjent med.
Det koster altså ikke mere at lave en basic-solcreme, der kan leve op til kravene om solbeskyttelse, miljørigtighed og med så få forstyrrende stoffer som muligt
Selvom solcremer beskytter mod solen, er de ikke nødvendigvis hudplejende eller ikke-irriterende. Der er faktisk lige en ting mere, du skal holde øje med, og det er de hormonforstyrrende stoffer.
Desværre indeholder en række solcremer uanset SPF-højde eller brand value også nogle af de 17 stoffer, der i dyreforsøg har vist at kunne føre til hormonforstyrrelser. Derfor anbefaler Forbrugerbladet Tænk, at du går efter solcremer, der er Svanemærkede, fordi mærket kun gives til produkter, der ikke indeholder de tvivlsomme stoffer, eller at du bruger økologiske solcremer, da økologiske produkter generelt ikke må indeholde pesticidrester, der også kan være hormonforstyrrende.
Myte: Billige solcremer beskytter ikke nær så godt som dyre, og billige solcremer kan ikke fås økologiske.
Forbrugerrådets komplette liste over producenter, der ikke bruger farlig kemi, kan du finde på Tænks hjemmeside, men allerede ved et hurtigt gennemsyn er der flere mærker, der overrasker. Ikke ved, at de er grønne eller svanemærkede, men ved at de faktisk ligger i den billigere ende af spekteret for solcremer.
På listen finder du blandt andet Mellisa (produceret i Hørsholm) og tyske Weleda, og da Tænk testede solcremer for UVA, UVB og vandfasthed for nogle år siden, var det billige cremer som Matas Sollotion uden parfume og Derma Sun Sollotion fra supermarkederne, der vandt.
Det koster altså ikke mere at lave en basic-solcreme, der kan leve op til kravene om solbeskyttelse, miljørigtighed og med så få forstyrrende stoffer som muligt. Hvis solcreme-industrien forsøger at bilde dig ind, at den bedste solcreme er dyr, har SPF over 30 og bør indeholde visse stoffer for at leve op til dine forventninger som forbruger, så ved du nu, at det ikke passer.
En ting, alle bør undgå, er, at blive rød eller solskoldet, for det er solskoldningerne, der øger risikoen for hudkræft
Test af skønhedsprodukter tager dog aldrig højde for mere ubestemmelige kvaliteter som lækkerhed eller følelser generelt – det tredje ben i den skammel, som kosmetik sidder på, og det tæller bestemt også med i en samlet vurdering af et produkt.
Mange af de dyrere produkter indeholder også yderligere pleje i form af for eksempel antioxidanter, hvilket er værd at betale for. Men den solskadeforebyggende effekt, den får du også i nogle af de billigste solcremer på markedet.
Myte: Selv et tyndt lag solcreme beskytter mod solskader, bare SPF-tallet er højt nok.
Nej, SPF-tallet er slet ikke så vigtigt som doseringen, og hvis du vil beskytte din hud bedst muligt, bliver du nødt til at bruge rigeligt.
Flere undersøgelser har vist, at langt de fleste danskere bruger alt for lidt solcreme, og faktisk kun en spiseskefuld til hele kroppen, mens der reelt skal en kopfuld til, før huden er beskyttet mod solskader.
Det er nemlig vigtigere, at man bruger rigeligt og kommer rundt på hele kroppen, end det er at bruge en højere SPF. Den høje SPF indikerer kun, hvor længe du kan opholde dig i solen uden af blive rød, men selv SPF 50 er langt fra nok, hvis laget er for tyndt. For højt SPF-tal kan endda give en falsk tryghed, fordi man slækker lidt på mængden, da SPF’en nu er så høj.
Til langt de fleste skandinaviske typer, der ferierer i Skandinavien, rækker SPF 15-30, blot doseringen er rigelig – og dermed rigtig. Og det er altid en god ide at gå i skyggen, når solen står højst på himlen og i det hele taget undgå solskoldning ved for eksempel at tage tøj på.
Myte: Det er usundt at være solbrændt
Der skal meget t
il at vække opstandelse i skønhedsbranchen, for vi har efterhånden set, hørt og læst det meste. Men det var ikke desto mindre, hvad der skete, da stjerneskuespilleren Gwyneth Paltrow viste sig offentligt med – ta-da – en tan! Solbrændt, ikke bare let, men dybt på den måde, man kun kan blive det, hvis man opholder sig i solen jævnligt. Så solbrændt, som vi ikke har set det siden solforskrækkelsen for alvor satte ind i begyndelsen af det nye årtusinde.
Gode Gwyneth kunne ligeså godt have vist sig offentligt med en smøg i munden, en pistol i hånden og en kanyle i armen, mens hun spiste en burger, nej, mens hun tvangsfodrede sin datter med en burger, forargelsen kunne ikke blive større. Solbrændt!
At det netop skulle være den ellers så politisk korrekte og øko-bio-mindfull-yoga Gwyneth, der fik adskillige anerkendte dermatologer (hudlæger) til råbe stop i en artikel i National Post, kommer nok som en overraskelse. Og så alligevel ikke.
Selv solskeptiske kosmetologer melder om, at flere og flere kunder kommer med tegn på D-vitamin mangel, fordi de ikke får sollys nok
På sin blog goop.com skriver hun blandt andet om, hvordan hun for nogle år siden fik konstateret begyndende knogleskørhed, som et resultat af manglende D-vitamin, og at hun derfra besluttede af følge den amerikanske dermatolog dr. Frank Lipmans teorier om, at huden bør udsættes for sollys i ca. 15 minutter 2-4 gange om ugen uden solbeskyttelse. På den måde aktiveres hudens eget D-vitamin, det vitamin, der er med til at bekæmpe kræft og en lang række andre sygdomme, herunder knogleskørhed og sklerose.
Der er et stigende fokus på, at vi måske går rundt og mangler D-vitamin, og også danske læger anbefaler, at man tager solen ind gennem huden. Selv solskeptiske kosmetologer melder om, at flere og flere kunder kommer med tegn på D-vitamin mangel, fordi de ikke får sollys nok.
Dr. Lipman har i flere år været fortaler for det, man kunne kalde et mere holistisk syn på solen, nemlig at man ved at tage sollyset ind, styrker kroppens eget immunforsvar på en lang række andre punkter. Et synspunkt, han står noget alene med, for der er udbredt konsensus blandt hudlæger om, at ubeskyttet solbadning altid bør undgås. Men også et nyt studie fra Karolinska Instituttet støtter dét, man kunne kalde en helhedsbetragtning af solbadning, om end også det har udløst en lavine af modargumenter.
Dette studie påviser nemlig, at kvinder, der holder sig ude fra solen, dør tidligere. I hvert fald i Sverige.
Er vi i vores stræben efter den perfekte og glatte hud med mindst mulige ældningstegn faktisk gået lidt for langt, og dermed stik imod, hvad der egentlig er godt, sundt og naturligt for hele vores organisme? Der er ingen tvivl om, at solskader, altså celleskader i huden forårsaget af solens ultraviolette stråler, er den vigtigste kilde til hudens aldring: rynker, fine linjer, slappere væv, pigmentforandringer og tørhed. Men beskytter vi os simpelthen for meget for vores eget bedste?
Noget tyder på, at vi skal finde en balance, for en ting, alle bør undgå, er, at blive rød eller solskoldet, for det er solskoldningerne, der øger risikoen for hudkræft. Hver tolvte dansker udvikler enten modermærke – eller almindelig hudkræft, og tallet stiger. Der er altså ingen tvivl om, at solen kan være skadelig for både helbred og skønhed, nu har jeg vist sagt det tydeligt nok, men undgår du solskoldning, kan du godt nyde den varme og velgørende kraft, solen også har. Så smid bare tøjet.
Topillustration: www.pexels.com
Gwyneth – Georges Biard [CC BY-SA 3.0 (http://creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0)], via Wikimedia Commons
https://pixabay.com/da/strand-sand-hav-solbad-paraply-2203183/
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
