Simon Pallesen: Separatismens bitre eftersmag

af i Europa/Politik & Samfund/Quick POV

Der blev erklæret uafhængighed, det catalanske parlament blev opløst, og den regionale førsteminister, Carles Puigdemont, flygtede til Belgien. Hvad har det betydet for Catalonien og resten af Spanien – problemet er jo ikke løst endnu? Simon Pallesen beretter.

BARCELONA – Livet går videre i Catalonien, men der er sket meget i dagene op til og umiddelbart efter, det catalanske parlament vedtog uafhængighedserklæringen 27. oktober.

Nogle af konsekvenserne kan måles i antallet af virksomheder, der har flyttet deres beskatningsmæssige hovedsæde ud af Catalonien i dagene omkring den omstridte uafhængighedserklæring. Og det tal er voldsomt.

Over 2500 virksomheder har indtil nu forladt den oprørske region siden 1. oktober ifølge avisen Expansión. Mange af virksomhederne er flyttet til Valencia eller Madrid.

De penge kommer catalanerne til at kigge langt efter. Mange af disse virksomheder har nemlig meddelt, at de flytter permanent, uanset om Catalonien forbliver en del af Spanien eller ej

Disse virksomheder tæller både små, mellemstore og økonomiske sværvægtere som bankerne Caixa og Sabadell. Internationale virksomheder som bilgiganten Volkswagen og Spaniens egen Seat overvejer.

Det skønnes, at de 62 største virksomheder, der har forladt Catalonien, står for 5,4 pct. af den catalanske økonomi, hvilket svarer til 11,5 milliarder euro (86 milliarder kr.).

De penge kommer catalanerne til at kigge langt efter. Mange af disse virksomheder har nemlig meddelt, at de flytter permanent, uanset om Catalonien forbliver en del af Spanien eller ej.

Det er klart, at denne bevægelse gør ondt på den catalanske økonomi. Omvendt går de regionale regeringschefer i Valencia og Madrid måske rundt og skåler i cava på grund af den store tilstrømning fra erhvervslivets store spillere?

Så enkelt er det ikke.

Skidt for Spanien

Zoomer man ud og ser på Spanien som helhed, skulle man tro, at det var ligegyldigt, om de store koncerner holder til i den ene eller anden region.

Det giver dog så meget uro, at premierminister Mariano Rajoy offentligt har sendt en bøn til virksomhedslederne om at blive i Catalonien, fordi usikkerheden er skidt for Spanien som land.

Derudover kommer en massiv regning, da politi fra hele Spanien har været udsendt til Catalonien i dagene omkring afstemningen, og mange er der stadig.

Politiets tilstedeværelse er blevet printet ind i mange spanieres hukommelse, fordi en del af betjentene har været indkvarteret på havnen i Barcelona i en stor færge, som er dekoreret med Looney Toons på siden.

Det er et selvmål, som spanske satirikere ikke har set sig for fine til at omsætte til stribevis af vittigheder.

Catalansk stilstand

Spanien har fået meget kritik for sin hårde fremfærd i forbindelse med den forfatningsstridige afstemning 1. oktober, hvor mange vælgere kom til skade. Kritikken fortsatte fra flere kanter, da centralregeringen aktiverede artikel 155 i forfatningen og afsatte den catalanske regering.

Disse begivenheder havde potentialet til at skabe en masse sympati og støtte til uafhængighedssagen, men det er ikke sket. En meningsmåling, som El Periódico har offentliggjort 20. november, viser en lille tilbagegang for separatisterne, der nu står til at vinde valget med kun et enkel mandat.

Spansk højreskred

Ser man på det landspolitiske billede er tendensen noget mere betydningsfuld. Ifølge avisen La Vanguardia ville det konservative regeringsparti, Partido Popular, og støttepartiet Ciudadanos (liberalt midterparti a la De Radikale)kunne samle absolut flertal, så de ikke længere ville sidde på socialistpartiet (PSOE’s) nåde.

Der skal være valg i Catalonien 21. december, og det bliver afgørende for regionens fremtid. På den korte bane er konsekvenserne til at tage at føle på for separatisterne: Marginalt svagere opbakning til uafhængighedspartierne, større støtte til centralregeringen og en massiv virksomhedsflugt.

Ekstra info: 16 procent af Spaniens befolkning bor i Catalonien. Regionen står for: 25,6 procent af Spaniens eksport, 19 pct. af Spaniens BNP og 20,7 procent af udenlandske investeringer (BBC via det spanske erhversministerium, Eurostat og Banco de Espana).

Topfoto: Pixabay

Simon Pallesen er fra Vejle og uddannet journalist fra DMJX i 2014. Han har tidligere arbejdet som sportsjournalist på 6'eren, og som journalist på 'Spanien i Dag', en dansk netavis i Spanien. Lige nu arbejder han som tekstforfatter i Barcelona. I sin fritid skriver han på bloggen, El Parlament om den catalanske løsrivelsesproces. El Parlament kan også følges på Facebook.

Seneste artikler om Europa