
Er seksualiteten blevet den bundløse sø, hvor vi hele tiden skal søge dybere og dybere i jagten på et umætteligt begær?
Skal vi udforske i det uendelige og forsøge at behæfte det med en meningsfuldhed, der på en eller anden måde hele tiden vil have lidt mere. Være lidt vildere?
Har grænserne for vores seksualitet flyttet sig, fulgt med tiden og er det at sende nøgenbilleder til kæresten bare en ny måde at kommunikere på?
Er det med andre ord blot en naturlig og forventelig udvikling af måden vi opfatter seksualitet på. Eller er vi ude i en syg narcissistisk kultur, når nøgenhed bliver delt på nettet for likes på en kåd forårsdag. Er problemet i første omgang slet ikke det at sende, men at billedet overhovedet er blevet taget?
Grænsen går ved den andens ubehag
Spørgsmålene står i kø, men lad mig indledningsvis slå fast, at det i første omgang kan virke temmelig uskyldigt at tage et billede af sig selv nøgen og så sende det til en, man er kæreste med eller på anden måde har et intimt forhold til. For en, der er født ind i den digitale verden, må det svare til, at os, der vokswede op i 1960erne eller 70erne sendte breve med vovede passager eller pikante detaljer om, hvad modtagerne af brevet kunne forvente sig, når afsenderen om lidt ville møde op.
Og dog fornemmer de fleste alligevel en forskel. Antallet af mennesker, som potentuelt kunne blive involveret, er med nettet blevet betragteligt større. Og med sociale medier er muligheden eksploderet. Det, der som udgangspunkt var intimt, ender med at kunne blive katastrofalt, når det bliver offentligt.
Vi kender ikke til udbredelse af dette fænomen i faste tal, om end omtalen tyder på, at det er særdeles udbredt, så den del lader jeg ligge.
Men det gør det ikke mindre interessant at diskutere, hvad der er gået galt i de børns og unges opdragelse, der står bag praksis. Hvis der altså er noget, som er gået galt.
Man kunne starte med at spørge, om det stadig er tabu at snakke seksualitet med sine børn . Og om vi som forældre, når vi taler om emnet, måske taler om det på en forkert måde. Er vi som forældre bange for at virke snerpede eller måske ligefrem oldnordiske, når vi gerne vil have vores børn til at forstå forskellen på elskov og begær f.eks.?
Hvor mange forældre ville bryde sig om at se deres børn ”kneppe” for åben skærm i programmer som Paradise Hotel eller Big Brother? Ville man sidde med stolthed i stemmen og sige: ”Det er sgu min datter, det der.” Det håber jeg ikke.
Hvor mange forælde ville bryde sig om at vide, at nøgenbilleder af ens datters bryster eller søns erigerede lem bliver delt på nettet med en hast, der kan tage pusten fra enhver. Igen, vel ganske få.
Når det går så vidt med ens børn, må vi som forældre spørge os selv om, hvad det er for en snak, vi ikke fik taget. Det gælder nemlig for de fleste af de unge, der udstiller deres seksualitet offentligt, at de fortryder. Vi kan som forælde hjælpe dem til at forstå konsekvenserne af deres handlinger, før de bliver ført ud i livet. Det kan vi kun gøre ved at tage snakken lang tid før, den er aktuel. For ellers kan det være for sent.
Og den snak kræver til gengæld noget andet end bare mod og refleksion fra den voksne. Den kræver også en tillid og en tryghed i ens daglige samvær med ens børn. Man kan ikke kræve fortrolighed og debat fra en unge i en særlig situation – og slet ikke som så følsomt et emne – hvis man ikke bruger tid sammen i hverdagen.
Børn får deres fantasier fra de voksne
Her må vi ikke glemme, at børn og unge sjældent opfinder deres egne luner. Nej, de stammer fra en voksenkultur. Vi voksne er afsættet og kan derfor ikke tillade os at være forargede, men kun beklage at vi ikke formåede at forklare os bedre. Børn og unge henter størstedelen af deres inspiration fra den adfærd, de ser hos os voksne. Hvis vores børn og unge er blevet mere optaget af sex og nøgenhed, må det som udgangspunkt komme fra os voksne og den måde, vi selv tænker sex i det offentlige rum.
For hvad er det egentlig, der går gennem hovedet på et ungt menneske, når det vælger at fotografere sine egne intime zoner. Måske i virkeligheden slet ingenting. Det føles måske helt naturligt, fordi de aldrig er blevet gjort opmærksom på grænsen, aldrig har haft den ordentlige santale med forældrene. Eller med en god lærer eller anden omsorgsgivende voksen.
Det er nødvendsigt at spørge om i hvor høj grad seksualiteten er blevet markedsgjort og reduceret til det at brande bestemte dele af sin krop og ikke til det møde, som to mennesker, der elsker hinanden, kan opleve og som ikke skal deles med andre.
Det handler også om kvindesyn.
Hvordan vi end vender og drejer det, er det derudover også lykkedes for nogle få uforløste drengemænd at fastholde et dybt reaktionært og i visse tilfælde tilmed religiøst betinget, fundamentalistisk syn på kvinder. De skal først og fremmest se godt ud. Og helst ikke andet.
Om det syn også og specielt gælder nord for København skal jeg ikke kunne sige. Men jeg tror det ikke. Mange grupper i det her samfund har et sygt og sært gammeldags syn på kvinder og deres rolle. Kvinder er noget, man knepper/besidder eller uskadeliggør. For mange mænd ser desværre kvinder gennem deres reptilhjerne og føler sig sandsynligvis sikkert også truet af dem og ikke mindst deres intellektuelle fremmarch i uddannelsessystemet og samfindet. At udstille dem seksuelt kan være en hævn, et sidste desperat forsøg på at fastholde mandens førende domæne, vel vidende – formentlig – at det er et forsøg, der er dømt til at fejle i Danmark. Vi er midt i et kæmpe paradigmeskift i forhold til det køn som bestemmer retningen for vores samfund. Og heldigvis for det, det kan måske give os kærligheden, freden og fornuften tilbage.
Om det er et udtryk for narcissisme at tage billeder af sig selv, om det så er nøgenbilleder eller ansigter med diverse følelsesudtryk, skal jeg lade være usagt. Hvis de unge er små egoistiske narcissister, er det de voksne der har fejlet. Vi har ikke formået at fortælle dem eller vise dem, hvad der er i orden, og hvad der ikke er. Det kan man sagtens sige til sine børn uden at skulle være fordømmende. Hvis vores børn smider affald på gaden, får de besked på at lægge det i skraldespanden. Længere er den vel ikke.
Lad være med at være bange for at give de unge gode råd
Så her er mit bud: Som udgangspunkt er det en dårlig ide at tage nøgenbilleder af sig selv. Uanset om du er mand eller kvinde. Og det er i særdeleshed en dårlig ide også at sende dem ud. Lad være med det. Du bestemmer over din egen krop, men det gør du ikke, når den bliver offentlig. Du kan begræde, at nogle vil misbruge din tillid. Men lige her er det ikke stedet at udvise tillid. Og lige her kan du med fordel overveje konsekvenserne, hvis din tillid ender med at blive misbrugt.
Tillid mellem kærester kan desværre i mange tilfælde komme til kun at gælde, så længe man er kærester. Det er et faktum, der ikke kan bestrides.
Dine advarselslamper skal altså lyse, når du får ideen om at skulle tage et billede af dig selv. En væsentlig del af det at blive voksen er at fjerne fokus væk fra en selv og over på fælleskabet. At være for optaget af sig selv og tage selfies svarer til at skulle se sig i spejlet hele tiden. Når du er blevet bevidst om, hvem du er og at du er et selvstændigt og unikt væsen, er det på tide at komme videre og undertrykke trangen til hele tiden at vise, du er til. Vi har set dig og vi elsker dig.
Nå ja: så er det faktisk også ulovligt og strafbart at dele billeder af andre, hvis ikke de har givet samtykke til det. Det skal og bør anmeldes, så de mennesker, der alligevel gør det, kan blive straffet.
Foto: Pixabay
Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du alle links til vores nye artikler. Del også gerne artiklen med andre. Vi har ikke noget reklamebudget.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.