KØN // DEBAT – Det er ikke for at være nærtagende, at jeg ikke vil kaldes en cis-mand, skriver Sebastian Dorset. Grunden er, at hvis jeg accepterer den betegnelse, accepterer jeg en masse negative tanker om mig selv.
Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Jeg er slet ikke bange for at blive kaldt øgenavne eller skældt ud i andre sammenhænge. Man må gerne kalde mig en tyksak, en brilleabe, en olding, for det er skældsord, der er baseret på objektive ting.
Men “cis-mand” er et digt. En påstand om min mentale tilstand fra mennesker der aldrig har mødt mig, og derfor bliver betegnelsen et overgreb.
Jeg vil til hver en tid fortælle andre, at de er lige som de skal være. Jeg har en næsten uudtømmelig sæk med kram, og de er gratis. Jeg forstår bare ikke, hvordan nogen kan mene at lige præcis mig og mine kan diagnosticeres som dem, der ikke må føle problemer
Så hold op med at kalde mig det.
Jeg har den største respekt for folk, der kæmper med en kønsidentitet, der falder udenfor det normale. Hvor må det være svært at skulle meddele sin familie, at nu er man gået fra han til hun eller omvendt.
En bogstaveligt talt livsformende sætning, man skal trække tynd luft ind til nogle svigtende stemmebånd for at få formuleret. Og jeg vil gerne lette byrden, men jeg er bare mig:
Født i en nordjysk landsby, opvokset som bleg og grim. Klam, alene og den eneste dreng i klassen uden en skole-kæreste og senere depressiv og selvmedicinerende, da jeg omsider blev voksen og undslap min barndom. Men fordi jeg var en dum dreng i en kikset drengs krop, så er jeg “cis-mand”?
Gider I styre jer? Jeg vil hellere tjekke arrene på min arm end mine “privilegier”.
Jeg kunne også digte mine egne ord og påstå, de var en form for objektive betegnelser, men jeg tvivler på, det ville bekomme jer identitære så vel. Så vil I virkelig insistere på at kalde mig “cismand”?
Jeg er ikke “cis-mand”. Jeg er Sebastian, og jeg kæmper med de ting, der har gjort mig til Sebastian
Det har den klammeste klang både for mig og for jer som afsendere. Det er noget, man kalder et menneske for at vedkommende skal lære at kende sin plads, og konnotationerne er tydelige:
En “Cis-mand” har det nemt, aner ikke, hvordan verden hænger sammen og har ikke det mindste blik for sine medmennesker. Hvorfor skulle han ellers opfordres i utide og utide til at “tjekke sine privilegier”?
Men aner I, hvor jeg kommer fra?
Hvorfor min højre arm ligner et skærebræt?
Ved I, hvad jeg egentlig har at arbejde med hver eneste morgen, når jeg står op? Selvfølgelig er det nemmest at antage at dem, der ikke er som en selv, nok bare har det forrygende fedt, men det er også en idiotisk idé. For man kender dem ikke.
Jeg har stået med høje, tynde blonde, kvinder fra Nordsjælland i hvis barndomshjem tv-værter løb ud og ind af, og de har insisteret på, at jeg som “cis-mand” skulle tjekke mine privilegier.
Jeg prøvede, men mine privilegier lå desværre begravet under et bjerg af manglende selvværd.
Alt for mange mennesker er vokset op med elendige betingelser. Alt for mange børn, får ikke den kærlighed, de fortjener. Og hvis et barn er L eller G eller B eller T eller +, så fortæl den unge at lige meget hvad, så elsker I det barn. Men hvorfor så antage at kønsvariation er det eneste problem i kassen? Det er den ondeste middelklasseselvretfærdighed.
Jeg har en næsten uudtømmelig sæk med kram, og de er gratis. Jeg forstår bare ikke, hvordan nogen kan mene at lige præcis mig og mine kan diagnosticeres som dem, der ikke må føle problemer
Jeg er ikke “cis-mand”. Jeg er Sebastian, og jeg kæmper med de ting, der har gjort mig til Sebastian.
Jeg hjælper meget gerne andre: Jeg vil til hver en tid fortælle andre, at de er lige som de skal være.
Jeg har en næsten uudtømmelig sæk med kram, og de er gratis. Jeg forstår bare ikke, hvordan nogen kan mene at lige præcis mig og mine kan diagnosticeres som dem, der ikke må føle problemer.
Som “cis-mænd”. Jeg er ikke cis-mand. Jeg er Sebastian. Hvis du kalder mig det ene i stedet for det andet, så er du lige præcis alle de ting, du kæmper imod.
LÆS FLERE ARTIKLER FRA SEBASTIAN DORSET HER
Foto: PR.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
