Et flertal på hele 76,9 procent sagde ved en afstemning i søndags klart nej til at indføre en minimumsydelse til alle borgere – borgerløn med andre ord.
Forslaget gik specifikt ud på, at alle schweiziske statsborgere og udlændinge med bopæl i Schweiz i mere end fem år, skulle tildeles en månedlig minimumsydelse på 2.500 schweizerfranc (2.250 euro eller 16.700 kroner)
Ideen blev fremsat af en organisation uden egentlig tilknytning til det politiske miljø, men fandt støtte og blev lanceret af venstrepartiet Les Verts (De Grønne).
Den idealistiske tanke bag forslaget var at fordele midlerne mere jævnt og forsøge at komme fattigdom til livs – et fænomen, som trods alt også findes i et rigt land som Schweiz. Desuden var ideen, at de mange schweiziske kvinder, som på grund af landets konservative familiemønstre står uden for arbejdsmarkedet og i stedet passer hjem og børn, skulle honoreres for deres indsats. Tankerne mindede alt andet lige om dem, som blev fremsat i 1978 i en meget omtalt debatbog, “Oprør fra Midten,” der var forfattet af forskeren Niels I. Meyer, politikeren Kristen Helveg Petersen og forfatteren Villy Sørensen. Forslaget gav dengang anledning til en betydelig samfundsdebat og bogen blev solgt i over 120.000 eksemplarer, en rekord. Men tanken om borgerløn blev aldrig taget til sig i det politiske etstablishment.
Et paradigmeskifte
Og i Schweiz blev udfaldet da også et overbevisende nej. En væsentlig forklaring på, at forslaget kuldsejlede helt og aldeles er, at der var tale om noget andet og mere end blot en finjustering af de sociale ydelser, forklarer professor i statskundskab ved universitetet i Genève, Pascal Sciarini til det franske magasin Le Nouvel Observateur:
”Hvis lovforslaget var blev godkendt, ville der være tale om et reelt paradigmeskifte i Schweiz. At sikre alle borgere en så relativt høj minimumsydelse er et forslag som i den grad gentænker individets plads og rolle i det schweiziske samfund.”
Det er ikke for meget at konkludere, at det meget præcist også var derfor, det danske tilsvarende forslag ikke kom ud af stedet.
En høj arbejdsmoral
I Schweiz hænger selvopfattelse og identitet nemlig – som i Danmark – i udstrakt grad sammen med det at have et arbejde. Og også i højere grad end i mange andre lande. Idealforestillingen hos den schweiziske befolkning er, at hvert individ bidrager til og udfylder en plads i samfundet netop ved at udføre et stykke arbejde – og bliver aflønnet for det. De fleste schweizere har en høj arbejdsmoral, og at være i arbejde er en hel essentiel komponent i livet. Tanken om at modtage penge fra staten uden at yde noget til gengæld er simpelthen helt fremmed for de fleste schweizere.
Hvis lovforslaget var blev godkendt, ville der være tale om et reelt paradigmeskifte i Schweiz. At sikre alle borgere en så relativt høj minimumsydelse er et forslag som i den grad gentænker individets plads og rolle i det schweiziske samfund – Professor Pascal Sciarini.
Lovforslaget om en minimumsydelse ville, hvis det blev godkendt, ifølge Pascal Sciarini omvælte denne tankegang og selvopfattelse fuldstændigt. At blive betalt af staten – også selv om man ikke er i arbejde – ville være et kæmpe skridt at tage i Schweiz – for stort, dokumenterer afstemningens udfald i al sin tydelighed.
En mudret og fordrejet debat
Pascal Sciarini understreger, at det relativt høje beløb også – og måske især – var med til, at et stort flertal af de schweiziske vælgere i søndags forkastede forslaget. Hovederne bag den schweiziske økonomi var rystede over både forslaget som helhed, men i særdeleshed nok over beløbets størrelse, som de mente ville udhule landets stærke finansielle situation. De protesterede og argumenterede derfor højlydt, hvilket utvivlsomt har smittet af på befolkningens holdning og dermed naturligvis også på udfaldet af afstemningen.
”At tilbyde folk så højt et beløb blot for at være i live, har faktisk mudret og fordrejet debatten,” forklarer Pascal Sciarini, som mener, at diskussionen om et muligt og kommende paradigmeskifte faktisk er absolut nødvendig at tage i Schweiz. Der vil nemlig fremover være et behov for at bevæge sig væk fra ideen om et samfund, som især er bygget op omkring det at arbejde.
”Også i Schweiz vil arbejdsløshedstallet nemlig stige de kommende år, og der vil deraf helt naturligt opstå andre måder at leve sit liv på”, mener Pascal Sciarini.
Men endnu er Schweiz altså ikke moden til at tage den debat.
Arbejdsløshedstallet i Schweiz er omkring 3,7 procent. Til sammenligning er arbejdsløshedstallet i Danmark for 2016 cirka 6.5 procent.
Hvis du nyder mine artikler, kan du betale mig direkte for mit arbejde. Donér, hvad du selv synes er rimeligt. Eller lad være, det er ganske frivilligt. Mit MobilePay nummer er: 28890345 Du kan kontakte mig direkte på www.maikenskeem.com
Topfoto: Wikimedia Commons
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
