#SASgate: Et bedaget ekko fra den svenske udlændingedebat

i Kultur af

KOMMENTAR – Med reklamen ”What is truly Scandinavian” leverede SAS i den forgangne uge både i indhold og i håndtering en regulær kommunikationsmæssig katastrofe, skriver Nikolaj Bøgh. Reklamens budskab om, at der i virkeligheden ikke eksisterer noget ægte skandinavisk, er i virkeligheden et ekko af en svensk politisk diskurs, som meget få mennesker i virkelighedens verden føler sig hjemme i – og slet ikke i Danmark, hvor vi godt ved, at der eksisterer en særlig dansk – og skandinavisk – kultur. At reducere kultur til et spørgsmål om enkelte genstandes eller traditioners oprindelse er forkert og primitiv i en grad, som næsten helt sikkert ville vække stor uvilje, hvad det så også gjorde.

Hvad er SAS’ store fortrin egentlig? Er det priserne, servicen eller rutenettet, der skiller flyselskabet ud fra alle de andre? Nej, priserne er høje, servicen middelmådig og rutenettet let at konkurrere med. Det, der virkelig skiller SAS ud fra andre flyselskaber er den regionale forankring, den umiddelbare sympati, som borgerne i de skandinaviske lande instinktivt føler over ”deres eget” flyselskab.

SAS er som familiens lidt anstrengende onkel; besværlig, påståelig og lettere talentløs, men afgjort en af vore, som vi derfor lever med

Vi har fulgt dem i kriser og opgangstider – men mest i kriser. Vi husker den sympatiske Jan Carlzon, der i mange år tegnede selskabet og med sit budskab om, at man skulle ”rive pyramiderne ned” blev lidt af en ledelsesguru i 80’erne. Også selvom de økonomiske resultater oftest var mere end tvivlsomme. Vi bar over med ham, ”Verdens bedste Carlzon”, for han var en af vore, en skandinavisk erhvervsleder, der var helt nede på jorden og stod for skandinaviske værdier som venlighed, lighed og noget ikke alt for business-strømlinet. SAS er som familiens lidt anstrengende onkel; besværlig, påståelig og lettere talentløs, men afgjort en af vore, som vi derfor lever med.

Kulturelle marskandisere

Det kan forekomme højst besynderligt, grænsende til det tåbelige, at et flyselskab, hvis eneste reelle fortrin er den skandinaviske forankring, laver en reklamefilm, som nedgør det skandinaviske ved at fortælle, at der reelt intet skandinavisk findes. Alt hvad vi roser os af, er opfundet af andre. Vi er en slags kulturelle marskandisere, som roder i bunkerne med andre kulturers frembringelser for at finde noget, vi kan bruge, udvikle og sælge videre.

Det reklamen fortæller os er, at der ingen skandinavisk kultur eksisterer. Vi er kopister, som lukrerer på andres gode idéer. Tilmed fortalt i et temmelig nedladende tonefald, hvor det er tydeligt, at man er godt dum, hvis man tror, det forholder sig anderledes. Men det er et billede, som meget få mennesker i virkelighedens verden kan identificere sig med. Navnlig i Danmark, mens det forholder sig lidt anderledes i Sverige. Måske har vi her en del af forklaringen på den tonedøvhed overfor hovedparten af de potentielle kunders opfattelse, som reklamen afspejler.

Ekko af svensk udlændingedebat

SAS har altid, trods den fællesskandinaviske karakter, været ganske svenskdomineret, og reklamen fremstår i virkeligheden som et ekko af den svenske udlændingedebat, hvor det er politisk gangbart at nedgøre sin egen kultur og fortælle, at den ikke rigtigt eksisterer i virkeligheden, mens indvandrerkulturerne tilfører anderledes værdifulde elementer.

Den tidligere svenske statsminister Frederik Reinfeldt har således udtalt: “Ursvensk är bara barbariet. Resten av utvecklingen har kommit utifrån” I samme boldgade har den tidligere socialdemokratiske partileder Mona Sahlin udtalt:

Jag har ofta fått den frågan men jag kan inte komma på vad svensk kultur är. Jag tror att det är lite det som gör många svenskar så avundsjuka på invandrargrupper. Ni har en kultur, en identitet, en historia, nånting som binder ihop er. Och vad har vi? Vi har midsommar och sådana töntiga saker”.

Den slags udtalelser ville efter alt at dømme være tæt på selvmorderiske for danske toppolitikere, hvor der står en ganske anderledes respekt om det danske og dansk kulturs kvaliteter. Kunne man forestille sig en dansk politiker fra et snart sagt hvilket som helst parti, der sagde:

“Kun barbariet er ægte dansk. Alt andet et kommet udefra”?

Nej, vel. Ikke desto mindre har debatten om reklamefilmen delt sig efter ganske forudsigelige skillelinjer mellem globalister og nationalt sindede. Debatten er en oplagt anledning for de i egen selvforståelse mere globalt sindede til at rynke på næsen af de angiveligt gadekærsfokuserede medborgere, der ikke fatter, at vi har haft gavn af den store verdens påvirkning – selvom det slet ikke er det, kritikken af reklamen har gået på.

Dog har det globalistiske forsvar for reklamen ikke bestået i at anerkende dens tydelige og vrængende afvisning af, at der findes en skandinavisk kultur, men i at fortælle, at det er det særligt fine skandinaviske, at vi kan opfange gode idéer og gøre dem endnu bedre.

Ellemann rammer bolden helt skævt

En overraskende ny stemme på det globalistiske hold var Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen, som netop syntes, den viste skandinaverne som ”entreprenante og rejselystne typer, der bliver inspireret af snedige ting fra hele verden, og forfiner og forbedrer det, vi har med hjem. Det er da et OK skudsmål. Hvad er det, folk er rasende over….?” undrede den nyslåede partiformand sig over på Twitter.

Hvis der var nogen, der troede, at den borgerlige ørkenvandring snart kunne være overstået, så fremstår det nu pinagtigt tydeligt, at vejen bliver meget lang, når formanden for landets største borgerlige parti kan ramme bolden så skævt og udtrykke sig i så stor modstrid med, hvad langt de fleste danskere i virkeligheden tænker om sagen. Lars Løkke Rasmussen ville næppe have ramt bolden så skævt. Han var ganske vist også temmelig indifferent overfor kultur, men forstod dog oftest godt, hvor silden stod i folkehavet.

Kultur kan ikke reduceres til enkeltelementer

Ellemann og andre forsvarere af SAS misser helt pointen. Kultur kan ikke reduceres til enkeltelementer, og skandinavisk kultur er andet og mere end kulturel marskandiservirksomhed. Skandinavisk kultur findes, ligesom dansk, svensk og norsk kultur gør det. At påpege, at bestemte kulturelle frembringelser har rødder i andre lande, er uendelig banalt og noget, alle mennesker i virkeligheden udmærket godt ved. Men derfra og så til at sige, at der ikke eksisterer noget specielt skandinavisk, det er uendelig langt ude, og det ved de skandinaviske folk godt – også svenskerne.

Velkommen tilbage til virkeligheden, SAS. I er ikke for smarte, men I er nu engang vores flyselskab

De skandinaviske lande hører til verdens bedste og mest velfungerende, og det gør de ikke blot, fordi vi har hugget fra andre, men fordi vi gennem hundredevis af år har udviklet en bestemt omgangsform, en bestemt samfundsform, en bestemt form for folkestyre m.m. Med inspiration udefra, javel, og kulturer er aldrig statiske, de udvikler sig konstant. Men at opløse kultur i ingenting ved at hive enkeltelementer frem og vrænge af dem som tilhørende andre, det er et tåbeligt og bedaget ekko fra en kuldsejlet svensk indvandrerdebat og fra en globaliseringsbegejstret 90’er-retorik, som vi her i landet for længst er ude over.

Det lærte SAS så på den hårde måde, mærkværdigt overraskede over de i grunden forudsigelige reaktioner, som man helt grinagtigt forsøgte at fremstille som orkestreret af en ”højrefløj”. Velkommen tilbage til virkeligheden, SAS. I er ikke for smarte, men I er nu engang vores flyselskab.


Topfoto: Screenshot fra reklamen “What is truly scandinavian?”

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Nikolaj Bøgh (født 1969) er cand.scient.pol. og kommunikationsrådgiver, rådmand og formand for Kultur- og Fritidsudvalget på Frederiksberg (C) samt konservativ folketingskandidat på Frederiksberg. Han har skrevet en række bøger, herunder ”Hækkerup” om den socialdemokratiske udenrigsminister m.m. Per Hækkerup og ”Brødrene Møller” om de fremtrædende konservative politikere Aksel og Poul Møller. Hans seneste bog er "100 historier fra Frederiksberg", der udkom i marts 2019.

Seneste artikler om Kultur