54.886 følger Anna på YouTube: Jeg er jo bare mig

i Danmark/Digitalt/Featured/Kultur & Medier/Liv & Mennesker af

Det ikke så mange måneder siden, at det gik op for mig, at man kan være youtuber. Det er sikkert begrænset, hvor god en forståelse af fænomenet, man kan opnå, når dåbsattesten viser, at man befinder sig omtrent midt livet, men forsøge kan man altid. Derfor mødtes jeg med min tidligere elev, bogaktuelle Anna Briand Hestehauge, der tilhører en lille skare af youtubere i Danmark med over 50.000 subscribers.

I foråret hørte jeg youtuberen Rasmus Brohave tale for en sal fuld af forretningsfolk på konferencen Digtital Odense. 18 år gammel og helt uimponeret. Talestrømmen flød i gode 20 minutter, uden jeg opfangede så meget som et ”øh” eller ”æh”. Det virkede oplagt, at hans generation netop ville følge sådan en som ham, når nu det at følge nogen åbenbart er noget, man bør, når man er ung.

Man kan undre sig over, hvorfor så mange vælger at sidde og se videodagbøger fra andre unge, som egentlig ikke kan ret meget andet end at lave videodagbøger på en underholdende måde. Det er de gode formidlere, der får mange følgere. Indholdet er over en bred kam identisk fra youtuber til youtuber: Det handler om at fortælle om sit ret almindelige liv. Og dem, der fortæller bedst og sjovest får mange følgere, og med mange følgere kommer en status, som ”kendt” youtuber, som igen genererer følgere.

Debut som forfatter som 16-årig

Fascinations-faktoren går lidt videre end den klassiske “godt det ikke er mig” kontra “bare det det var mig”. Her er snarere tale om “det kunne ligeså godt være mig”. Følgernes identifikation med youtuberne spiller en afgørende rolle.

Anna Briand Hestehauge har netop udgivet en bog. ”Efterskole” hedder den og er en guide med en masse gode råd til unge, der vil på efterskole. Det er også en bog fuld af dagbogsnotater og anekdoter fra det efterskoleår, som hun afsluttede i juni. Forlaget People’s Press valgte at spørge netop Anna og ikke en anden af de næsten 30.000 elever, der sidste år gik på en af landets efterskoler, om hun ville skrive en bog om sine oplevelser.

Jeg er en helt almindelig 16-årig pige, og jeg prøver at være sjov, når jeg fortæller om mit liv. Man ser ikke en, der prøver at lege Hollywood med fine kjoler og høje hæle hele tiden. Man ser mig. Jeg prøver bare at være mig og være ærlig i alle mine videoer – Anna Briand Hestehaug har over 60.000 følgere på Instagram og næsten 55.000 på YouTube

For Anna er en stemme, som mange unge lytter til.  Ikke fordi hun ved mere om efterskolelivet end alle andre elever, men fordi hun med sine videoer om sit helt almindelige liv har fået hul igennem til et stort publikum. Og hun er en helt almindelig pige. Som hendes kontaktlærer på efterskolen lærte jeg hende at kende som teenagepigen Anna. Med min dengang enorme uvidenhed om youtuber-universet, var den del af hende slet ikke noget, jeg kendte til.

Uretfærdigt mange følgere

Jeg er ikke i stand til at skjule overfor hende, hvor uretfærdigt, jeg synes, det er, at hun har over 54.000 subscribers på YouTube og flere end 60.000 følgere på Instagram, mens vi her i POV International med 50 erfarne og professionelle skribenter med store netværk er ved at kæmpe os op på 30.000 følgere på Facebook. Alt, hvad Anna kan, er jo at være en pige på 16 med frustrationer over kæresten, sommerfugle i maven før rejser, og gode råd og tips til, hvordan man lægger make up.  Men et rigtig godt menneske det er hun, og hun forsøger efter bedste evne at trøste:

”I har været i gang i lidt over et halvt år. Jeg har været i gang i fire år. Det skal nok komme. Jeg kan jo bede mine følgere om at like jeres side, når jeg fortæller i en video, at de kan læse om mig på POV”.

Den let drillende tone i hendes muligvis velmente trøst giver mig blod på tanden, så jeg lægger stemmen i et kritisk leje og spørger, hvad det egentlig er, hun kan, siden så mange vil se hendes videoer:

”Jeg er en helt almindelig 16-årig pige, og jeg prøver at være sjov, når jeg fortæller om mit liv. Man ser ikke en, der prøver at lege Hollywood med fine kjoler og høje hæle hele tiden. Man ser mig. Jeg prøver bare at være mig og være ærlig i alle mine videoer”.

Bliver genkendt på gaden

Med det antal følgere, som Anna har opnået på de sociale medier, er hun en regulær kendis, og mit bud er at mange i min generation vil overraskes over, hvor stor stjernestatus, de populære youtubere har opnået blandt børn og unge. Anna går nu på gymnasiet i Odense, og det er meget sjældent, at hun kan gå gennem byen, uden at nogen tager kontakt til hende for at høre, om ”hun egentlig ikke er hende der youtuberen”.

”Folk er jo søde. Men det er rigtigt, der er mange, som kender mig. Jeg er lige startet i gymnasiet, og den første uge var der kun en fra klassen, der spurgte ind til det. Så tænkte jeg, at det måske kun var ham, der kendte mig. Så holdt vi vores første fest, og da folk havde fået lidt indenbords, viste det sig, at de alle kendte til mine videoer, men bare ikke lige havde fundet anledning til at tale med mig om det endnu”.

Men et er, at man har et fast publikum til sit liv. Lykkeligvis er det ikke The Truman Show, så det er kun den del af hendes liv, som hun selv vælger at dele, der lægges til skue. Et andet spørgsmål er, hvad man nu og i fremtiden kan bruge den platform, som over 60.000 følgere må siges at være til.

”Nu har jeg udgivet en bog. Jeg vil også rigtig gerne lave film. Jeg har mediefag på gymnasiet og havde linjefaget Film og TV på efterskolen. Alt jeg har lært vil jeg gerne bruge til noget.  Rasmus Brohave har lavet nogle indslag, hvor han prøver forskellige jobs. Det synes jeg er vildt fedt.”

Anna er heller ikke bange for at vise, at hun er ligeså sårbar som enhver anden almindelig teenager. En af hendes seneste videoer handler om, hvor besværligt det også kan være at være Anna. For hendes følgere er den type videoer, hvor man bliver inviteret ind i ”privaten” selve grunden til at abonnere på kanalen. For en halvgammel mand er den lidt svær at komme igennem, for hos mig er grænserne for, hvad man bør udbrede helt anderledes. Men se selv med:

På spørgsmålet om, hvorvidt platformen også kunne bruges til at udtrykke sig politisk og f.eks. lave noget om flygtninge, bliver Anna udfordret:

”Jo, men mine følgere er jo vant til at se videoer, der handler om mig. Jeg kan nok godt komme til at støde nogen fra mig, hvis jeg lige pludselig bliver politisk”.

Svarer på alle kommentarer

Det er tydeligt, at Anna trives med at lave videoer om sit liv. Som en af de få youtubere med så mange følgere, svarer hun personligt på alle kommentarer til videoerne. Det er hårdt arbejde, men arbejde, hun er glad for, siger hun. Og opmærksomheden har hun ikke spor imod, selvom der også er ulemper ved det:

”Jeg får indimellem nogle hadkommentarer, som jeg bare sletter og blokerer. Jeg går aldrig i dialog med folk, der skriver grimt. Jeg er omgivet af folk, der står klar med rådgivning, hvis der er brug for det. Man kan også tage en lille pause, hvis man får brug for det. Jeg har ikke gjort det endnu, men jeg tror sagtens, at man kunne holde pause, måske en måned eller to, uden at miste følgere”.

Min egen 11-årige datter, som gerne vil på efterskole om nogle år, vil blive noget klogere på efterskolelivet af at læse Annas bog end af at læse noget, som jeg, der har undervist det meste af et årti på efterskoler og derudover skrevet flere spaltemeter til danske medier, vil kunne skrive. Jeg vil muligvis kunne formidle lidt bedre om efterskoleverdenen til deres forældre, men ungdommen vil hellere høre på Anna end på mig. Og det er godt – for alle parter.

Pause er der imidlertid ikke meget af i hendes liv for tiden. Den kommende tid står på bogsigneringer forskellige steder i landet, og sidste lørdag i september blev det årlige awardshow Guldtuben afholdt. Her var Anna desværre ikke nomineret, men på grund af de mange følgere var hun inviteret til en tur på den røde løber. Det er en meget travl periode, og tanken om at droppe gymnasiet for at leve af at være youtuber har da også strejfet Anna:

”Jeg vil gerne gøre gymnasiet færdig. Men ingen ved, hvor længe det varer med den store popularitet. Måske er det lige nu, at det er min chance for at udvikle min YouTube-kanal og lave en masse sjove ting”.

Bliver næppe fuldtids-youtuber

Her spiller også et andet forhold ind. Annas følgere identificerer sig i høj grad med den almindelige 16-årige pige, som de kan se på YouTube og Instagram. Og en pige, der går ud af gymnasiet for at leve af at være berømt youtuber, er ikke en helt almindelig 16-årig pige.

Pressefoto. Foto: Peoples Press
Pressefoto. Foto: Peoples Press

Tilbage til mine egne frustrationer over, at en almindelig teenager kan have markant flere følgere end et medie som POV International: Med Annas bog om efterskolelivet i hånden sniger en erkendelse sig ind på mig. Min egen 11-årige datter og samtlige af hendes kammerater, som gerne vil på efterskole om nogle år, vil blive noget klogere på efterskolelivet af at læse Annas bog end af at læse noget, som jeg, der har undervist det meste af et årti på efterskoler og derudover skrevet flere spaltemeter til danske medier, vil kunne skrive.

Jeg vil muligvis kunne formidle lidt bedre om efterskoleverdenen til deres forældre, men ungdommen vil hellere høre på Anna end på mig. Og det er godt – for alle parter. Hun har en masse at sige om at være en helt almindelig teenager, og det er vel det, som de fleste preteens drømmer om at blive.

YouTube bliver mere voksent

Med mine erindringer om 80’erne tænker jeg, at en ung pige som Anna, der besidder den særlige evne at fange sine jævnaldrendes opmærksomhed, dengang kunne have været vært på ungdomsprogrammet Zig Zag på Danmarks Radio. Det “voksne” filter, som redaktionen lagde over det program, har her i “YouTube-alderens” barndom været fraværende, men med fremkomsten af agenter og netværk for youtuberne er det så småt på vej.

Jeg kommer næppe til helt at forstå, hvorfor mine og andres børn bruger så mange timer i selskab med youtuberne. Men at det er en verden, hvis muligheder slet ikke er udtømte endnu, er jeg ikke det mindste i tvivl om.

Lars Luplau er født i 1972 på den københavnske vestegn. Skribent, skolemenneske og sprogpedant. Skrev i årene omkring årtusindskiftet for TIPS-bladet om sydamerikansk fodbold. Kom ind i skoleverdenen ved et tilfælde og har de sidste 14 år arbejdet som lærer og skoleleder. Skriver primært om politiske og kulturelle forhold i Brasilien, uddannelsespolitik og sport. Bosat i Odense med sin familie. Har boet flere år i Brasilien og er BA i portugisisk fra Københavns Universitet og Medievidenskab fra SDU. Lars tjener primært til livets ophold ved at undervise i linjefaget "Verdensborger" på en efterskole, samt løse journalistiske freelance-opgaver Derudover arbejder han på to bog-projekter. Kan også bookes til foredrag om sport, politik og kultur i Brasilien. Du kan støtte Lars' skriveri på Point of View International via Mobile Pay 21222329