Kuffertkaos – en lille refleksion over tings betydning • POV International

Kirsten Jørgensen 22.07.2022

TING // ESSAY – “I juli måned tilbragte jeg to dejlige uger på det danske refugium San Cataldo i Italien. Vi var tolv gæster, men fem af dem fik ikke deres kuffert med gennem de europæiske lufthavnes sommerkaos. Selv om der gik en uge, inden bagagen dukkede op, tog de det alle med stoisk ro. De inspirerede mig til en lille refleksion over tings betydning,” skriver Kirsten Jørgensen.

Der findes en fortælling om en mand, der rejser rundt i hele verden og sælger skrivemaskiner. Det er hans arbejde, og han rejser uden nogensinde at slå sig ned med fast adresse et sted. Med sig har han kun, hvad han skal bruge for at kunne arbejde og leve fra dag til dag.

Én gang årligt besøger han London, hvor det firma, han er ansat i, har hovedkvarter. Han sover på en sofa på kontoret. I et skab har han sine få ejendomme, gemt i en ganske lille kuffert.

Denne mand er bundet af ting og alligevel slet ikke bundet. Han er fri i verden og bevæger sig let igennem den uden at blive tilbageholdt af ting

Hvert år tager han kufferten frem og ser på sine ting. Det er helt almindelige ting: en gammel teaterbillet; en præmie fra et svømmestævne i barndommen; en billig halskæde af plastik, der har været hans mors. Hvert år tager han en genstand op af kufferten, smider den væk og lægger en ny derned. På den måde skiftes indholdet i kufferten, men uhyre langsomt, gennem årene.

Denne mand er bundet af ting og alligevel slet ikke bundet. Han er fri i verden og bevæger sig let igennem den uden at blive tilbageholdt af ting, som han ikke mener at kunne undvære.

Det omhyggelig valg, han hvert år foretager sig på kontoret, når han fjerner én ting og lægger en anden til, er det kontinuerlige valg af de få ting, der lige nu binder ham til verden. Han anser det ikke for nødvendigt at tage tingene med sig rundt på sine rejser. Han ved jo, hvor de er og kan altid vende tilbage til dem og på den måde se sit liv.

Ting er mærker på tiden

Min mor havde det lige omvendt. Hun var ikke i stand til at skille sig af med ting. Da hun døde, fandt vi dusinvis af henkogningsglas; store stakke af lommetørklæder, der både var min fars store ternede mandelommetørklæder og mine småbitte børnelommetørklæder med bamser og katte på.

Vi fandt håndklæder med huller nederst i en stor bunke af håndklæder, der aldrig var kommet i brug. Vi fandt min afklippede hestehale fra 1972 og en lille studenterhue i pap, der var blevet brugt som bordpynt. Vi fyldte mange sorte affaldssække med ting, der blev kørt på lossepladsen. Andet blev samlet i kasser og givet til Kirkens Korshærs genbrugsbutik i den nærmeste by. Vi gik igennem hendes ting, som om de intet betød. Vi smed hendes liv ud.

Min mor var ude af stand til at lade noget forsvinde bagud i livet. Hun var tøvende over for det nye, der kom imod hende. Derfor kom hun aldrig rigtigt ind i nyt liv, men slæbte det gamle med sig i stadig større bunker af henkogningsglas, håndklæder, lommetørklæder og minder.

Meget mindre end det fulde liv, men langt mere end varer; meget andet end forbrug. Tegn på relationer og forbindelser. Forståelse af, at ting kan forbinde os og verden…

Ting betyder noget. Som for eksempel den lille figur af en kat, jeg fik af min kæreste, da jeg brød med ham. Eller det kagefad, der var min mormors. Eller de strikkede bryllupssokker, jeg købte i Damaskus.

Ting er mærker på tiden. Markeringer af betydninger. De forbinder mig med min egen historie og ikke mindst med verden. De står på mine hylder, hænger på mine vægge eller ligger i mine skuffer og minder mig om, at jeg ikke er alene.

Jeg er sammen med ham, der ikke er der mere, med min mormor, som elskede mig; med den fremmede handelsmand i Syrien, som for en kort tid kom ganske nær, fordi vi udvekslede en smuk ting.

Jeg prøver at gøre som manden med skrivemaskinerne. Det er svært. Jeg balancerer kun usikkert mellem de ting, der markerer min vej gennem tiden og det, jeg skal modtage, som kommer mig i møde fra fremtiden.

Men jeg er sikker på, at manden, der sælger skrivemaskiner og kun ejer indholdet af en lille kuffert, bedst forstår, hvad ting er: meget mindre end det fulde liv, men langt mere end varer; meget andet end forbrug.

Tegn på relationer og forbindelser. Forståelse af, at ting kan forbinde os og verden.

Kirsten Jørgensen er cand.teol. fra Århus Universitet og har arbejdet som præst siden 1993, de fleste år på Fyn. I 2014 flyttede hun til hovedstaden til et job som provst for kirkerne på Frederiksberg og præst i Godthaabskirken. I 2010 resulterede en mangeårig passion for det mellemøstlige i en kandidatuddannelse fra Center for Mellemøststudier ved SDU. Hendes interesse for teologi, filosofi, historie og politik har altid gået hånd i hånd og hun er sikker på, at det er bedst at lade være med at trække skellene mellem videnskaberne alt for hårdt op. Verden er relationer; mellem mennesker, ting og tanker. Kirsten Jørgensen har udgivet bøgerne ”Mellemværende” og ”Længsel efter engel” og er redaktør og medforfatter på en række andre bøger. Hun er vild med sprog og det, ord gør. Hun skriver om Gud og enhver, om sjæl og samfund, om ånd og fod, og hun er sikker på, at der altid er mere at sige om det, vi troede, vi var færdige med.