latino

Latinos for Trump: Republikanske latinovælgere på fremmarch

i USA/Politik & Samfund af
KAMPEN OM LATINOVÆLGERNE // USA – Champagnepropperne sprang hos Demokraterne, da Biden vandt Arizona som følge af en blå latinobølge. Meningsmålinger viste ligeledes demokratiske sejre i svingstaten Florida og endda i den konservative bastion, Texas. Alt sammen var muliggjort af et USA i demografisk forandring, hvor latinobefolkningen var i massiv vækst. Men sådan gik det ikke. Mens Trump udbyggede sin opbakning blandt latinovælgerne, måtte Demokraterne konstatere en bemærkelsesværdig tilbagegang i afgørende demokratiske latinohøjborge i både Florida og Texas. 

I USA bor der omkring 61 millioner mennesker med rødder i Latinamerika og ved det amerikanske præsidentvalg var cirka 32 millioner af dem berettigede til at stemme. Dermed er latinovælgerne kun overgået af de hvide vælgere i størrelse. Selvom latinovælgerne er kendetegnet ved lav valgdeltagelse, er deres stemmer afgørende i de tætte svingstater, hvor små marginaler har adskilt vindere fra tabere.

Mens 80-90% af de afroamerikanske vælgere konsekvent stemmer demokratisk, så forholder det sig markant anderledes med latinovælgerne. De støtter generelt Demokraterne på landsplan, men støtten varierer fra valg til valg. I 2012 modtog Barack Obama 71% af latinostemmerne, hvorimod John Kerry i 2004 fik 58%.

Siden 1970’erne har Republikanerne vundet lidt under en fjerdedel, når det var værst, og lidt over en tredjedel, når det var bedst

I 2020 endte Biden med 66% af latinovælgernes stemmer nationalt, næsten ligesom Hillary Clinton fire år før. Og det er egentlig interessant, når man tænker på, at modkandidaten ved begge valg var Donald Trump, som lancerede sit kandidatur tilbage i 2015 med den berygtede beskrivelse af mexicanere:

They’re bringing drugs. They’re bringing crime. They’re rapists. And some, I assume, are good people.”

Ved valget i 2016 fik Trump 28% af latinovælgernes stemmer og i 2020, efter fire år med en hård immigrationslinje, fik han 32%. Hvordan gik det lige til?

Svaret ligger i, at latinovælgerne først og fremmest er en yderst heterogen gruppe, som primært har det til fælles, at de taler spansk. Og ellers er de ligeså forskellige som deres amerikanske medborgere.

En bred og mangfoldig gruppe

Det har længe heddet, at latinovælgerne skulle sikre Det Demokratiske Partis sejre i årtier frem. Demokraterne ville nemlig have en enorm demografisk fordel i et USA, hvor den hvide befolkning, som traditionelt støtter Republikanerne, skrumpede ind, mens minoritetsgrupperne, som omvendt støtter Demokraterne, blev større.

Tendensen er blevet set i traditionelle røde delstater, hvor latinobefolkningens vækst har betydet, at den republikanske dominans er blevet udfordret. F.eks. stemte Arizona, en delstat som de republikanske ikoner Barry Goldwater og John McCain engang repræsenterede i Senatet, for første gang demokratisk i 24 år – og her spillede de fremadstormende latinovælgere en markant rolle.

Der er en tendens til at tænke på latinovælgere som en monolitisk blok. Men faktorer som oprindelsesland, køn, indkomst, alder, klasse, hvor længe man har boet i USA, og hvor man bor i USA, har enorm indflydelse på latinovælgernes politiske tilhørsforhold

Men latinovælgerne var ikke nok i sig selv: Med til historien hører, at Cindy McCain, John McCains enke, valgte at støtte Biden, hvilket trak moderate republikanere med og gav Biden en yderst snæver sejr. Republikaneren John McCain var nemlig senator fra Arizona, og McCain-familien er stadig højt respekteret i staten.

Men selvom Demokraterne vandt Arizona, så tabte de stadig i Florida og Texas, hvor Trump formåede at gøre væsentlige indhug i demokratisk-orienteret latinohøjborge som Miami og Rio Grande Valley-regionen.

Derudover var Trumps opbakning blandt mandlige latinovælgere iøjnefaldende. F.eks. valgte 43% af de mandlige latinovælgerne i Nevada at stemme på Trump. Den samme opbakning blandt mandlige latinovælgere blev også set i en lang række andre delstater.

Der er en tendens til at tænke på latinovælgere som en monolitisk blok. Men faktorer som oprindelsesland, køn, indkomst, alder, klasse, hvor længe man har boet i USA, og hvor man bor i USA, har enorm indflydelse på latinovælgernes politiske tilhørsforhold.

Størstedelen af latinovælgere er bosat i sydvestlige delstater som New Mexico, Arizona, Nevada, Californien og Texas samt storbyer som New York City, Chicago og Miami. Mange af disse delstater har tidligere været under spansk og senere mexicansk kontrol, hvilket har sat sig sine aftryk i alt fra arkitektur til madvaner.

Generelt er latinovælgere med cubansk eller venezuelansk baggrund mere tilbøjelige til at støtte Republikanerne, hvorimod dem fra Mexico og Puerto Rico i højere grad orienterer sig imod Demokraterne. Dog har Demokraterne den enorme fordel, at den største latinogruppe i USA er dem med mexicansk oprindelse, som udgør cirka 62% af USA’s samlede latinobefolkning.

De cubanske kongemagere i Florida

Meningsmålinger havde op til valgdagen givet Biden en føring i Florida. Men Trump endte med at vinde sin nye hjemstat med 51,2% af stemmerne imod Bidens 47,9%.

Florida er svingstat og er med sine 29 valgmænd essentiel i forhold til at vinde præsidentvalg – og var nødvendig, for at Trump kunne vinde fire år mere i Det Hvide Hus.

Præsidentielt merchandise i Florida, som er blevet Donald Trumps nye hjemstat. Republikanerne sidder på magten i den solrige svingstat. Både guvernøren, Ron DeSantis, og de to senatorer, Marco Rubio og Rick Scott, er prominente og indflydelsesrige i Det Republikanske Parti.

I Florida, hvor omkring hver femte vælger er af latinamerikansk baggrund, fik Trump etableret sig selv som en seriøs modstander til Biden, og endte med at få 46% af latinovælgernes opbakning.

Det var især Trumps succes i delstatens mest folkerige amt, Miami-Dade County, som resulterede i Demokraternes tilbagegang i solskinsstaten. I Miami-Dade County er 69,4% af indbyggerne af latinobaggrund og amtet plejer at være en demokratisk højborg. Fra at Trump fik 33,8% af stemmerne i Miami-Dade County i 2016, overraskede han i 2020 med hele 46,1%.

Skræmmebilledet af de radikale Demokrater gjorde også indtryk på de venezuelanske vælgere i Florida. Hensigten fra Trump var at vække minder om socialistiske tyranner som Hugo Chávez eller Nicolás Maduro

Forbedringen i Miami-Dade County kan skyldes Trumps iscenesættelse af Joe Biden som en trojansk hest for socialisme, hvilket mobiliserede især de cubanske vælgere. Netop denne gruppe er primært koncentreret i Miami-Dade County og har i mange år været trofaste republikanere.

Historisk set har eksilcubanerne, der flygtede fra Fidel Castros Cuba til USA, været tæt knyttet til Det Republikanske Parti pga. partiets antikommunistiske holdninger. Den hårde linje mod Cuba, et slags levn fra Den Kolde Krig, ses stadig hos Republikanerne, der fortsat ønsker en handelsembargo imod Cuba.

Skræmmebilledet af de radikale Demokrater gjorde også indtryk på de venezuelanske vælgere i Florida. Hensigten fra Trump var at vække minder om socialistiske tyranner som Hugo Chávez eller Nicolás Maduro. Ligeledes har Trump-administrationens anerkendelse af Juan Guaidó som Venezuelas retmæssige præsident været populær hos dem.

I 2022 er der kamp om guvernørposten i Florida. Den siddende guvernør og republikanske superstjerne, Ron DeSantis, og hans viceguvernør, Jeanette Nuñez, vandt en snæver sejr over demokraten Andrew Gillum i 2018. DeSantis og Nuñez klarede sig især godt blandt mandlige latinovælgere. Samtidig er den republikanske senator Marco Rubio, der ligesom Nuñez er af cubansk afstamning, på genvalg i 2022. Begge valg vil vidne om latinoernes forhold til Det Republikanske Parti i Florida.

Hvis Demokraterne skal forbedre deres position blandt latinovælgere i Florida, skal de få mobiliseret de puertoricanske vælgere, som udgør omkring en tredjedel af Floridas latinobefolkning. Modsat de republikansk-orienterede cubanere, som i høj grad møder op og stemmer, så har puertoricanerne en meget lav valgdeltagelse.

I en delstat, der normalvis afgøres af tætte marginer, er alle stemmer nødvendige for en blå sejr og derfor er puertoricanernes mobilisering essentiel.

Texas Dreamin’

I Texas har de demografiske forandringer i delstaten skabt republikansk frygt. I 2019 identificerede 39,7% af befolkningen sig som latinoer. Derudover er 12,9% af delstatens befolkning afroamerikanere, som traditionelt støtter Demokrater.

Samtidig er mange nye virksomheder indenfor teknologi og grøn energi flyttet til Texas. Oveni er tilflyttere fra især Californien, hvor leveomkostningerne er høje, kommet til Texas i jagten på det gode liv. Alt sammen er med til at gøre Texas til en kommende svingstat.

Op til valgdagen havde meningsmålinger peget på et næsten dødt løb i Texas mellem Biden og Trump i staten. Fra Republikanernes perspektiv ville et nederlag være katastrofalt, da delstaten giver hele 38 valgmænd og er nødvendig, hvis en republikansk præsidentkandidat skal have en jordisk chance for at vinde.

Yee-haw! Rodeo er i dag forbundet med den maskuline cowboyfigur, som har en helt særlig plads i amerikansk mytologi. Et tab af Texas ville udløse en identitetskrise i Det Republikanske Parti, da delstaten har fungeret som et ikon på den moderne republikaner siden George W. Bush indtog Det Hvide Hus.

Skrækscenariet for Republikanerne endte dog aldrig med at blive virkelighed. Trump hev sejren hjem med 52,1% af stemmerne imod Bidens 46,5%. Men Biden fik det bedste resultat for en demokrat siden Jimmy Carter, som vandt Texas tilbage i 1976.

Alligevel viste Texas en række bekymrende resultater for Demokraterne. Trump styrkede bl.a. sin position markant i en række demokratiske amter langs den mexicanske grænse i Rio Grande Valley-regionen i det sydlige Texas. Området er demografisk interessant, da det altovervejende er latinovælgere – nærmere bestemt, tejanos – der bor der og som har stemt demokratisk i årtier.

Kigger man på Starr County, vandt Hillary Clinton amtet med 79,1% af stemmerne i 2016. I 2020 vandt Biden kun med 52%. I Hidalgo County er tendensen den samme, hvor Trump fik forbedret sin position markant og gik fra 27.9% af stemmerne til 40.9% i 2020. Og i naboamtet, Zapata County, der har stemt demokratisk siden 1920, vandt Trump overraskende med 52,5% af stemmerne i 2020. Det er opsigtsvækkende for Demokraterne, at de har tabt så meget støtte i en række amter, hvor latinoer udgøre over 90% af befolkningen.

Det forstod Trump-kampagnen, mens Demokraternes one size fits all-tilgang til latinovælgerne fejlede i regionen

Mange af latinoerne i Rio Grande Valley-regionen er ansat i olie- og gasindustrien, hvilket kan forklare dele af skepsissen overfor Biden og støtten til Trump. Derudover er befolkningen mere konservativ og kan være blevet skræmt af Demokraternes venstredrejning.

Selvom Biden klart vandt flertallet af Lone Star-latinoerne, især i latinohøjborge som El Paso og San Antonio, peger flere på, at Demokraterne har forsømt Rio Grande Valley-regionen i mange år og hverken har brugt nok tid eller penge på at mobilisere vælgere op til valget.

Mange indbyggere i regionen beskriver samtidig, at de ikke nødvendigvis identificerer sig som latinoer, men først og fremmest som amerikanere med tejanos arv. Det forstod Trump-kampagnen, mens Demokraternes one size fits all-tilgang til latinovælgerne fejlede i regionen. Det var den samme tilgang, der kendetegnende Trump-kampagnen i Florida, hvor de med stor succes skabte et skræddersyet budskab til de cubanske og venezuelanske vælgere.

Obama 2.0 kan blive en republikansk hovedpine

At Texas er under forandring, kunne man allerede se ved midtvejsvalget i 2018, hvor den demokratiske stjerne, Beto O’Rourke fra El Paso, næsten vandt over den siddende republikanske senator, Ted Cruz.

Med kombinationen af de demografiske ændringer, ordentligt græsrodsarbejde, massive økonomiske donationer og en intens kampagnerejse igennem alle Texas’ 254 amter, formåede O’Rourke næsten at slå toprepublikaneren Cruz på hjemmebanen.

O’Rourke forsøgte i 2019 at blive Demokraternes præsidentkandidat, men måtte tidligt kaste håndklædet i ringen, da han aldrig fik skabt den samme momentum, som kendetegnede hans senatskampagne. Men det bliver næppe det sidste, vi har set til 48-årige O’Rourke.

I 2022 kan O’Rourke tænkes at gøre comeback i texansk politik. Den republikanske guvernør, Greg Abbott, stiller op for en tredje periode og O’Rourke har luftet tanken om at melder sig ind i kampen som Demokraternes kandidat. Den voldsomme snestorm, der ramte Texas i februar, har skadet Abbotts’ popularitet. Dermed er der en historisk mulighed for Demokraterne for at overtage guvernørposten.

Kriser har sine vindere og tabere, og snestormen i Texas blev en kæmpe demokratisk PR-succes, mens Republikanernes inkompetence blev udstillet foran hele verdenen.

Da texanere døde af kulde, var Ted Cruz på vej mod det varme Mexico for at holde en lille ferie med sin familie. I stærk kontrast til Cruz, rejste O’Rourke rundt i de værst ramte områder i sin pickuptruck med mad og drikke

Da texanere døde af kulde, var Ted Cruz på vej mod det varme Mexico for at holde en lille ferie med sin familie. I stærk kontrast til Cruz, rejste O’Rourke rundt i de værst ramte områder i sin pickuptruck med mad og drikke, samtidig med at han indsamlede penge til ofrene.

På samme tid stod Abbott og gav frosne vindmøller skylden for det medfølgende strømsvigt. Abbott glemte det faktum, at Texas’ uafhængige energinetværk primært er baseret på kul, naturgas og atomkraft, som fejlede, da stormen ramte, og dermed var det ikke vindenergi, der var skyld i det massive strømsvigt.

Republikanerne beholdt Texas i denne omgang, men kan frygte en politisk udvikling, som den der skete i Californien i løbet af 1990’erne. Dengang var de asiatiske og latinamerikanske befolkninger i kraftig vækst. De kom hurtig i opposition til Republikanernes hårde immigrationspolitik (som f.eks. deres støtte til den kontroversielle Proposition 187), hvilket gav grobund for stigende demokratisk indflydelse i staten, der ellers tidligere havde skabt republikanske superstjerner som Richard Nixon og Ronald Reagan.

Republikansk tiltrækningskraft

Selvom Republikanerne tabte Arizona, viste præsidentvalget i 2020, at Republikanerne, selv med Trump i spidsen, kan appellere til latinovælgerne. Især har Trumps fremgang i Miami-Dade County i Florida og Rio Grande Valley-regionen vist, hvor konkurrencedygtige Republikanerne kan være i kampen om latinovælgernes gunst.

Siden 1970’erne har Republikanerne vundet lidt under en fjerdedel, når det var værst, og lidt over en tredjedel, når det var bedst, af latinovælgernes stemmer. Mange havde forestillet sig, at Trumps hårde linje ift. immigration ville have været et dødskys til latinovælgerne.

Faktisk anser latinovælgerne emner som økonomi, sundhed og COVID-19 som langt vigtigere end immigration, og det er nok snarere der, partierne kan vinde deres stemmer

Tilbage i 2016 frygtede mange i den republikanske top netop, at Trump ville blive en moderne Barry Goldwater. I 1964 var Goldwater den republikanske præsidentkandidat. Dengang var Goldwater en stor modstander af borgerrettighedslovgivningen, som hans demokratiske modstander, Lyndon B. Johnson, stod for. De afroamerikanske vælgere tilgav aldrig Goldwater, og siden har 80 til 90% af de afroamerikanske vælgere stemt demokratisk.

Derfor frygtede mange republikanerne, at Trumps retorik kunne have en lignende effekt på latinovælgerne, som ville forlade Det Republikanske Parti. Men man tog fejl i 2016, hvor Trump faktisk klarede sig bedre end Mitt Romney blandt latinvælgerne, og igen i 2020, hvor tilslutningen blandt dem steg.

At latinovælgerne ikke har afvist Trump, som afroamerikanerne afviste Goldwater, kan skyldes, at latinoer, der er kommet lovligt til USA, og som har boet der i flere generationer, ikke nødvendigvis identificerer sig i særlig høj grad med illegale immigranter. Faktisk anser latinovælgerne emner som økonomi, sundhed og COVID-19 som langt vigtigere end immigration, og det er nok snarere der, partierne kan vinde deres stemmer.

Hvis Biden mishåndterer krisen på grænsen, har han givet Republikanerne så meget ammunition, at det kan koste Demokraterne dyrt til midtvejsvalget

Derudover kan det fremhæves, at mange konservative, religiøse latinovælgere tiltrækkes af Republikanernes konservative værdipolitik, der flugter godt med traditionelle katolske holdninger. Her tænkes på modstanden mod abort og homoseksuelles ægteskaber. De ville aldrig kunne finde på at stemme demokratisk, og vil naturligt høre hjemme hos Republikanerne, selvom de nødvendigvis ikke bryder sig om Trumps udlændingepolitik.

Mange latinovælgere ville også kunne se på den amerikanske økonomi under Trump (indtil coronaen ramte), hvor arbejdsløsheden blandt latinoer var rekordlav. Samtidig kunne Republikanernes ønske om hurtigere genåbninger være ganske populær blandt latinoer, f.eks. indenfor turist- og restaurationsbranchen, som er ramt hårdt økonomisk af COVID-19.

Det bliver spændende at se, hvordan latinovælgerne forholder sig til den krise, der er ved at udfolde sig langs den mexicanske grænse, hvor flere og flere immigranter er kommet til, som følge af Bidens mere lempelige immigrationspolitik. Hvis Biden mishåndterer krisen på grænsen, har han givet Republikanerne så meget ammunition, at det kan koste Demokraterne dyrt til midtvejsvalget.


LÆS ALLE ANDERS TORNSØ JØRGSENSEN ARTIKLER HER


Alle billeder er taget af skribenten.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

Anders Tornsø Jørgensen studerer historie og journalistik på RUC med drømme om en dag at blive USA-korrespondent. Hans store passion er amerikansk indenrigspolitik og populærkultur.

Seneste artikler om USA