ESSAY – Fint nok, at man i USA nu nedtager statuer, der glorificerer de sydstatsgeneraler, som under Den Amerikanske Borgerkrig kæmpede for opretholdelse af slaveriet. Hvad jeg ikke forstår, er, at der aldrig er rejst en statue af nordstatsgeneralen C. T. Christensen.
Christian Thomsen Christensen var født i København i 1832. Nærmere bestemt på Christianshavn, som søn af Mathias Christensen, en tilskærer på den stedlige fattiganstalt og tekstilfabrik “Guldhuset”. Kun 18 år gammel – da begge hans forældre var døde – rejste Christian til Amerika. Han gik i land i New York med kun seks dollar på lommen, men fik ved alligevel med tiden en strålende karriere i byens pulserende bankverden.
Da borgerkrigen brød ud i 1861, meldte han sig straks under Nordstaternes faner. For at kæmpe for den frigivelse af de sorte slaver i Sydstaterne, som USA’s præsident Abraham Lincoln havde sat alt ind på.
Synes da godt, at vi herhjemme kunne rejse en statue af general C. T. Christensen, der gjorde så stor en indsats for ophævelsen af slaveriet i Amerika. Han blev – med rette – af Politiken kaldt “den mest fremragende skandinav i Nordamerika”
Unge C. T. Christensen var med til i New York at samle to kompagnier af frivillige skandinaviske soldater. Og blev i april 1861 selv leder af det ene af dem – I-kompagniet i New York Volunteer Infantry. Det var i dette kompagni, at Christensen lærte musikkorpset at spille den gamle danske soldatersang “Dengang jeg drog af sted”. Den blev så populær, at den snart bredte sig til andre kompagnier i Nordstatshæren.
C. T. Christensen var med i borgerkrigen – herhjemme dengang omtalt som “slavekrigen” – fra først til sidst. Han gjorde tjeneste i general McClellans felttog i Virginia i 1862 og blev samme år adjudant for general John E. Wool. Siden blev C. T. Christensen stabschef hos general Canby ved den vigtige indtagelse af havnebyen Mobile i Alabama i 1865. Christensens indsats her gjorde, at han blev udnævnt til brigadegeneral.
“Den mest fremragende skandinav i Nordamerika”
Synes da godt, at vi herhjemme kunne rejse en statue af general C. T. Christensen, der gjorde så stor en indsats for ophævelsen af slaveriet i Amerika. Og som efter krigen blev gjort til Ridder af Dannebrog. Ligesom han også virkede som dansk konsul i New York. Han blev – med rette – af Politiken kaldt “den mest fremragende skandinav i Nordamerika”.
Sit finansielle virke fortsatte han – i banken Drexel, Morgan & Co. I øvrigt i tæt samarbejde med stifteren, mangemillionæren og filantropen John Pierpoint Morgan – bedre kendt i dag som J.P. Morgan. Det var et samarbejde, danske Christensen havde stor med. Så stor en succes, at han til sin bolig købte en seks-etagers marmorejendom på selveste Wall Street.
Blandt sine nære venner talte han forfatteren Mark Twain og prædikanten Henry Ward Beecher. Sidstnævnte var bror til Harriet Beecher Stowe – kvinden, der skrev “Onkel Tom’s Hytte”. Det var denne bog, offentliggjort i 1852, der tilskrives en stor del af æren for, at modstanden mod Sydstaternes slaveri voksede sig så stor, som den gjorde i Nordstaterne.
Da præsident Lincoln mødte Harriet Beecher Stowe i 1862, skal han angiveligt have sagt: “So this is the little lady who started this great war.”
Hjem til Danmark
General Christensen vendte jævnligt hjem til Danmark på besøg. Blandt andet i 1890, hvor der i Skodsborg blev arrangereret en hjemkomstfest, der omfattede omkring 100 af Danmarks førende personligheder.
Efter at være trådt ud af New Yorks finansverden, slog den gamle general Christensen sig i maj 1900 mere eller mindre fast ned i Danmark. Efter denne hjemvenden blev han en kendt skikkelse i København. Flere gange om ugen kunne man se ham i Det Kongelige Teater. Hver morgen gik han en lang tur. Generalen havde delt København op i 12 lige store dele, og gennemvandrede hver dag en af disse.
Han var en kultiveret, sympatsk og ikke mindst en fremsynet mand, og deltog livlig i samfundsdebatten. Ofte med henvisninger til de erfaringer, han havde gjort under et langt liv i Amerika.
Som et kuriosum kan det nævnes, at general Christensen i 1902 – 60 år før det blev en realitet – foreslog Strøget i København omdannet til gågade. Som han skrev til Politiken: “Jeg mener, at Færdslen nu er saa stærk på Strøget, at al Gennemkørsel burde forbydes. Hvilken livsfarlig Trængsel saa vi ikke i Juledagene! Alene Vogne, som havde Ærinde paa Strøget, burde indlades, men kun i Skridtgang“.
Christian Thomsen Christensen døde den 26. januar 1905 – på sin 73-års fødselsdag. Siddende i en stol på Hotel Kong Frederik i Vester Voldgade, hvor han boede fast.
General C. T. Christensen ligger begravet på Assistens Kirkegården i den danske hovedstad. Han efterlod sig sin amerikanskfødte hustru, Emmy, og deres fem døtre og to sønner – alle bosat i Amerika.
Fotos: General C. T. Christensen ses her stående yderst til venstre i selskab med andre nordstatsofficerer. (Carte de Visite, Rockwood, Photographer, 839 Broadway, New York).
Henry Ward Beecher og Harriet Beecher Stowe. Kentucky Digital Library [Public domain], via Wikimedia Commons.
Signeret fotografi af general C. T. Christensen. Brooklyn, New York, ca. 1880. Privat samling.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
