POLITIK // ANALYSE – Formålet med at danne den brede midterregering tilbage i december var, at det blev nødvendigt at træffe en række upopulære beslutninger. For man måtte forstå, at Danmark stod midt i en krisetid. Regeringens raison d’être blev derfor kriseløsninger, og midlet blev upopulære beslutninger. Alligevel undrer regeringslederne sig stadig over, at de er blevet så upopulære, som det er tilfældet.
Hvis ikke de ansvarlige partier gik sammen, ville der bare gå drilleleg i den, hvor det handlede om at placere aben for de upopulære beslutninger hos modparten, mens de nødvendige beslutninger ville gå op i hat og briller.
Regeringens raison d’être blev derfor kriseløsninger, og midlet blev upopulære beslutninger, som er en anden måde at formulere nedskæringer og forringelser for danskerne.
Alligevel undrer Mette Frederiksen, Jakob Ellemann og Lars Løkke sig stadig over, at de er blevet så upopulære, som det er tilfældet. Så upopulære, at det har været nødvendigt at arrangere en bus-turné rundt i landet, hvor de tre topministre efter planen skulle ud for at forklare regeringens projekt, men som i stedet er endt som en dårlig komedie, hvor de tre mest magtfulde ministre sidder i halvtomme haller og vrider sig i stolene over stupide og humorforladte spørgsmål fra Natholdsværten Anders Breinholt.
Det er i hvert fald det indtryk, som Berlingske giver sine læsere efter at have oplevet politiker-showet i Ringsted og Odense.
Nødvendighed eksisterer ikke i politik
Regeringen har måttet sande, at vælgerne grundlæggende ikke bryder sig om upopulære beslutninger, bare fordi regeringstoppen kalder dem for nødvendige. Vælgerne lader sig således ikke snyde af billig politiker-retorik. De ved, at ingen løsninger er nødvendige.
De ved, at der findes samfundsudfordringer og problemer, som det er nødvendigt at forholde sig til som ansvarlig regering. Men når det kommer til konkrete løsningsforslag, ved de også, at det i sidste ende handler om politiske prioriteringer.
Regeringspartierne blev krøllet sammen og er i virkeligheden ikke blevet rettet ud endnu
Regeringen kan således ikke ophæve tyngdeloven ved at dække sig ind under den tomme frase, der hedder nødvedighed. Træffer man upopulære beslutninger i form af nedskæringer og forringelser, bliver man selv upopulær. Keine Hexerei, nur Behändigkeit!
Det fik regeringen som bekendt at føle tilbage i starten af det nye år med afskaffelsen af store bededag. Vælgernes reaktion på denne ”nødvendige” afskaffelse af en helligdag var nådesløs.
Regeringspartierne blev krøllet sammen og er i virkeligheden ikke blevet rettet ud endnu.
Venstres nye forklaringsproblem
Siden er regeringens kriseretorik blevet nedtonet og i nogen grad lagt helt på hylden. Danmark er ikke i krise. Pengene vælter ind i statskassen, og det økonomiske råderum vokser nærmest ligefrem proportionalt med Novos aktiekurs.
Fra en dyb inflationskrise sidste vinter er der nu pludselig råd til at give betydeligt flere skattelettelser, end man havde håbet på, siger finansministeren.
Det kunne lyde som et forslag, der er fisket frem fra Enhedslistens støvede arkiver, men som altså i virkeligheden kommer fra Lars Løkke Rasmussens Moderaterne
Men selv ikke en så positiv historie formår regeringen at lancere, så alle partier får gavn af den. Venstre har nemlig fået sig et nyt forklaringsproblem. Skattelettelserne skal således ikke gælde for de bedst lønnede direktører. For at der bliver råd til at lette topskatten for over 300.000 danskere, vil regeringen indføre en ny top-topskat på dem med indkomster over 2,5 mio. kr. om året.
Fremover skal de betale 20 pct. i skat af det, som falder ud over grænsen.
LA har med en vis rette kaldt det for en ny C25 skat – opkaldt efter de mest omsætningstunge aktier på fondsbørsen. Venstre har derimod kaldt det en skovsnegl, der skal ædes, og under alle omstændigheder kunne det lyde som et forslag, der er fisket frem fra Enhedslistens støvede arkiver, men som altså i virkeligheden kommer fra Lars Løkke Rasmussens Moderaterne.
Kan blive ny begyndelse for Søren Pape
Regeringen høster næppe mange point på sit skatteudspil, men har dog som en lille sidegevinst fået lagt en pres-bold hos både LA og Konservative. Kan de sige nej til samlede skattelettelser, der måske ender helt oppe mod de 10 mia. kr., når prisen er en ny rigmandsskat?
LA har definitivt sagt nej, men hvad med Søren Pape, der i den grad hungrer efter et nyt konservativt projekt, der kan hive ham og partiet op af meningsmålingernes kviksand? Siger han nej til top-topskatten, vil De Konservative endnu engang demonstrere, at de ikke er kommet videre siden det forsmædelige valgnederlag i november, hvor partiet bl.a. tabte på løftet om massive skattelettelser i toppen.
Regeringen står last og brast om de upopulære beslutninger
Men bider Søren Pape nu al skam i sig og går med i en skatteaftale med top-topskatten, kan det måske bidrage til en ny konservativ fortælling og begyndelse. Pape sidder i saksen, men det er selvforskyldt. En elendig valgkamp trækker lange spor.
Skattediskussionen er som nævnt heller ikke let for regeringspartierne. De får skudt i skoene, at top-topskatten er en ny misundelsesskat, der ovenikøbet er samfundsskadelig. Det fik i sidste uge den socialdemokratiske skatteordfører Anders Kronborg til at lægge lidt afstand til top-topskatten, da han lidt for højt fik antydet, at det var en tidsel, der var groet i Lars Løkke have.
Men nej. Den slags abekastning tillader regeringen ikke. Skatteminister Jeppe Bruus greb straks knoglen og ringede til Ritzau, hvor han understregede, at den såmænd lige så godt kunne være groet i Socialdemokratiets baghave. Regeringen står last og brast om de upopulære beslutninger.
Koran-forslag begynder at svie på regeringen
Det gælder også udspillet om at forbyde koranafbrændinger. Det, som blot skulle have været en nålestiksoperation mod Paludan & Co.’s koranafbrændinger foran udenlandske ambassader, er i stedet endt som et forbud mod utilbørlig behandling af hellige genstande og dermed langt mere vidtrækkende end oprindeligt tiltænkt.
Resultatet er, at regeringen stort set har fået hele parnasset af chefredaktører på nakken, dommerforeningen samt flere prominente kunstnere, der advarer mod et indgreb i den kunstneriske ytringsfrihed.
Kritikken bider på regeringen, der også selv har mere end vanskeligt ved at forklare sig ud af sagen.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund lagde sig fladt ned i Debatten på DR2 og erkendte, at forslaget skyldes pres fra de muslimske lande, hvilket fik hendes sidekammerat, Inger Støjberg, Danmarksdemokraterne, til at ligne en kat, der lige havde slubret en skål piskefløde i sig. Sjældent har man set så stor en foræring til en politisk modstander.
– Under Muhammed-krisen havde Danmark opbakning blandt mange andre ligesindede lande. Det har vi ikke denne gang.
— Debatten (@DebattenDR2) September 10, 2023
Det sagde Christina Egelund, uddannelses- og forskningsminister, Moderaterne, i Debatten på DR2.
Se hele programmet på https://t.co/TxlZxA1lk1 pic.twitter.com/wzheMjq2zO
Ærlighed lønner sig, men ikke altid i politik.
Regeringen er på vej ind i en ny selvforskyldt storm, og det er ikke den perfekte.
Til gengæld gør regeringen et forbilledligt arbejde med at forblive upopulær.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
